John Wayne's soldater anholdt for rockeroverfald


John Wayne's soldater anholdt for rockeroverfald

Fremstilles for kølleoverfald og drabsforsøg på 31-årig
16:49, 15. nov 2011 | Sune Fischer
Efter overfaldet stak gerningsmændene af i sort Mazda. Den blev efterfølgende fundet udbrændt ved Mjølnerparken, Nørrebro.
Efter overfaldet stak gerningsmændene af i sort Mazda. Den blev efterfølgende fundet udbrændt ved Mjølnerparken, Nørrebro

I dag slog politiet til og anholdt en række mænd med tilknytning til Hells Angels.
Ifølge ekstrabladet.dk.s oplysninger tilhører de anholdte kredsen omkring den tidligere nazirocker, Thomas Derry Nakaba, der nu har skiftet navn til John Wayne Jensen.
De anholdte mistænkes for et groft kølleoverfald på et 31-årigt prøvemedlem i Bandidos. Det skete på Lyngbyvej i København 23. juli i år. Under overfaldet blev han blandt andet mishandlet med et baseballbat.
John Wayne Jensen samt flere af de anholdte har selv en fortid i Bandidos. Efter en intern strid i rockerklubben blev John Wayne Jensen og en anden fuldgyldig Banddidos-rocker, Thomas Tito, samt et følge af godt en håndfuld prøvemedlemmer og medløbere sortlistet og smidt på porten.
Smidt ud af Bandidos
Derefter fulgte en turbulent periode med voldsomme spændinger mellem de udstødte og rockerklubben.
Da den 31-årige blev overfaldet i sommer, var kredsen omkring John Wayne Jensen endnu ikke blevet optaget i Hells Angels endnu.
Og det er politiets klare opfattelse, at overfaldet ikke relaterer til spændinger mellem de rockerklubber.
- Der er ikke tale om et klubanliggende mellem Hells Angels og Bandidos, men ifølge vores opfattelse om personlige uoverensstemmelser efter et indbrud, siger Knud Hvass, efterforskningschef, afdelingen for organiseret kriminalitet, Købehavns Politi.
Det bekræftes af kilder i miljøet.
Fem mæd og to kvinder blev anholdt ved aktionen idag, hvor politiet slog til mod forskellige tilholdssteder for Hells Angels i København, deriblandt blandt HA'ernes klubhuse i Ishøj og på Svanevej i nordvestkvarteret.
Fandt våben og hash
De sigtes alle i forbindelse med drabsforsøget ved Lyngbyvejen.
- Nu skal de afhøres. Alle syv eller flertallet af dem vil i morgen blive fremstillet med krav om fængsling, siger Knud Hvass.
Under ransagningerne fandt politiet blandt andet en pistol, våbendele til en pistol, ammunition samt fire kg hash. Våbendelene og ammunitionen blev fundet i klubhuset i Ishøj, oplyser politikommissæren.
Den 31-årige fra Bandidos var ifølge politiet i livsfare efter overfaldet 23. juli. En gruppe unge mænd havde ventet på manden lige før Hans Knudsens Plads. Efter overfaldet forsvandt gerningsmændee i en Mazda, som senere blev stukket i brand på Nørrebro.

Comments