mandag 4. mars 2013

Bandekonflikt: Nu skal exitprogrammernes effekt undersøges

Nu skal det undersøges, hvordan bande-exitprogrammerne i kommunerne virker.

For ingen ved reelt, hvordan det går, når kommunerne og politiet via exitprogrammer, hjælper bandemedlemmer ud af deres kriminelle løbebane.

Ved ganske lidtDerfor har justitsministeriets forskningskontor taget initiativ til at undersøge området.
- Man ved ganske lidt om, hvad der virker overfor rocker- og bandemedlemmer, der vil forlade deres kriminelle miljø, siger sociolog Maria Libak Pedersen, står for undersøgelsen.

I hovedstadsområdet har 17 kommuner nu exitprogrammer. Men flere fagfolk har i dag i P4 København kritiseret kommunernes exit-programmer for at være for dårlige.

Hvad virkerMen nu kan undersøgelsen kaste lys over, hvad der virker og ikke virker i exitprogrammerne.
- Det vi selvfølgelig håber på er, at erfaringerne kan blive brugt til, hvordan man forbedrer exit-arbejdet. Og eventuelt peger på noget "best-practice" omkring, hvor man har gode erfaringer med at hjælpe bandemedlemmer ud af det her miljø, siger Maria Libak Pedersen.
Det er Nordisk Ministerråd og Tryg-fonden, der finansierer undersøgelsen, som forventes færdig i 2017.  

Ingen kommentarer:

Legg inn en kommentar