Politividner isoleres i fængslerne

I de senere år har en række dømte rockere sagt farvel til vesten og fortalt politiet, hvad de ved om deres tidligere kammerater.

De er blevet politiets kronvidner, og op mod et halvt hundrede især Hells Angels-medlemmer har fået flere hundrede års fængsel tilsammen på den konto. Flere af dem var bagmænd, politiet ellers ikke havde kunnet få dømt.

Men politiet risikerer at miste dette vigtige våben i indsatsen mod rocker- og bandekriminaliteten, fordi kronvidnerne selv må afsone deres straf under meget dårlige vilkår.

LÆS OGSÅMassiv stigning: Vold og trusler hærger de lukkede fængsler

De kan af hensyn til deres egen sikkerhed ikke afsone i almindelige fængsler, men flyttes jævnligt rundt, ofte under falsk navn, mellem landets små arresthuse, der ikke er indrettet til længere afsoning. De indsatte her lever nærmest i isolation i årevis i modsætning til dem, de har medvirket til at få i fængsel.

Forholdene har gennem flere år været kritiseret af både indsatte, advokater og politiet, og på tirsdag retter et prominent kronvidne endnu en gang en alvorlig anklage mod afsoningsforholdene.

Mister afgørende vidner

Det sker i bogen ’Guldfuglen’, hvor eksrockeren Martin Fryd Petersen beskriver de isolerede forhold, han må afsone under, selv om hans vidneudsagn har sendt i hvert fald en snes medlemmer af Hells Angels i fængsel for drab, drabsforsøg og vold. Selv fik han 12 års fængsel.
 
Martin Fryd fik endda i maj 2013 Folketingets Retsudvalg til i hemmelighed at møde op på Politigården i København for at høre ham fortælle dem om sin situation. Men intet er sket. Det får nu advokater til at advare om, at det kan betyde, at politiet mister vigtige vidner.

LÆS OGSÅMennesker nedbrydes i danske fængsler

Henrik Garlik Jensen var for nogle år siden forsvarsadvokat for en ung rocker, der hjalp politiet med at få dømt en flok HA’ere fra Aarhus til lange fængselsstraffe. Advokaten rejste dengang kritik af, at personer, der med livet som indsats hjælper politiet med at få dømt rockere, får så dårlige afsoningsvilkår.
»De her personer lever i årevis et liv i isolation, og det kan ingen holde til uden at tage psykisk skade. Efter erfaringerne med min klient fra dengang er det nu sådan, at jeg – hvis jeg får en klient, der vil hjælpe politiet og dermed samfundet – klart og tydeligt vil sige til ham, at han risikerer at tage skade under sin afsoning«, siger advokaten, der er overrasket over, at politikere og ministre ved enhver lejlighed appellerer til at slå hårdt ned på rockere, bandemedlemmer og radikaliserede, potentielle terrorister, men ikke kan skaffe kronvidnerne bedre vilkår:
»Det betyder jo, at politiet risikerer at miste afgørende vidner i den slags sager«.

Flere politikere har forsøgt

Formand for Folketingets Retsudvalg, SF’s Karina Lorentzen, siger, at Martin Fryds kritik gør, at hun vil tage »endnu en runde« med justitsministeren.
At sidde i isolation kan være en frygtelig belastning, og det er ikke rimeligt, hvis de her personer ender i isolation, selv om det er frivilligt
Svend Larsen, direktør, Rigspolitiet
»Jeg har forsøgt adskillige gange, også som regeringsordfører, at få det her på dagsordenen. Men jeg har hver gang stødt panden mod en mur i forhold til kriminalforsorgen. Det er rigtigt svært at få tip fra de her miljøer. Det bliver jo ikke nemmere, hvis det rygtes, at man bagefter skal tåle en rigtig træls afsoning, og at de mennesker, man har angivet, afsoner under væsentlig bedre forhold«, siger Karina Lorentzen.

I Venstre siger retsordfører Karsten Lauritzen, at man som minimum skal kunne tilbyde de samme afsoningsvilkår til kronvidnerne som til rockermedlemmer.

»Men med det nuværende system kan jeg heller ikke anbefale nogen at vidne mod rockere. Hvis jeg havde en bekendt, der spurgte mig: Skal jeg vidne, så ville jeg sige, at du skal tænke grundigt over det, for du kommer til at få meget værre afsoningsvilkår, end du ellers ville få«, siger Karsten Lauritzen.

Han siger, at han forgæves har prøvet at få skiftende justitsministre i den nuværende regering til at gøre noget ved problemet, og at en eventuel kommende borgerlig regering vil sørge for, at man »ikke skal belønnes, men heller ikke straffes for at gøre sin borgerpligt og stikke bagmændene«.

LÆS OGSÅSF vil isolere religiøse ekstremister i fængsler

Justitsminister Mette Frederiksen (S) vil ikke kommentere sagen, men henviser til kriminalforsorgen, hvor sikkerhedschef Michael Fønss Gjørup i en mail blandt andet skriver:
»Indsatte, som har vidnet for politiet, kan på grund af den trussel, der eksisterer mod dem, kun i meget få tilfælde være sammen med andre indsatte, da det vil indebære en risiko for at blive genkendt«. Af samme grund, skriver Gjørup, kan »disse indsatte ikke indgå i et almindeligt exit-program«.

Politi: Problemer skal løses

Sikkerhedschefen oplyser, at kriminalforsorgen af økonomiske og sikkerhedsmæssige årsager har droppet en tidligere plan om at indrette særligt sikrede afdelinger i tre fængsler til de truede indsatte, men at man har andre bygningsmæssige planer og i øvrigt laver individuelle løsninger for rockervidnerne:
»I perioder kan det ikke udelukkes, at man sidder alene, men der gøres løbende noget for at sikre fællesskab med andre. Det vigtigste må dog være, at vi kan skabe trygge rammer for dem«.

I Rigspolitiet vil direktør for politiområdet, Svend Larsen, ikke udtale sig om Martin Fryds sag, men siger generelt, at det ikke er hans erfaring, at det er afsoningsforholdene, der afgør, om folk vil vidne mod deres egne.

LÆS OGSÅFreddie var syv år i isolation: Jeg brugte mit eget hår til at male med

»Men uanset det, så skal vi have løst de her problemer med afsoningen, så de negative konsekvenser ved at samarbejde med politiet bliver minimeret eller fjernet. At sidde i isolation kan være en frygtelig belastning, og det er ikke rimeligt, hvis de her personer ender i isolation, selv om det er frivilligt«.

Svend Larsen understreger, at det er kriminalforsorgens ansvar at håndtere afsonere, men: »Hverken vi eller kriminalforsorgen har noget ønske om, at de her personer ikke skal have samme vilkår for afsoning som andre dømte. Det er dog en vanskelig opgave i praksis, ikke mindst når de fysiske rammer er meget ufleksible«.

Comments