Instruktør visker Bandidos ud i Sandberg-dokumentar

Rent visuelt bliver den kommende Brian Sandberg tv-serie sært amputeret.
Alt, der har med Bandidos at gøre - det være sig rygmærker, logoer, klubbens medlemmer - er i al hast blevet sløret på optagelserne, så de teknisk set ikke medvirker i Brian Sandberg-seriens seks afsnit.

Det siger Thomas Heurlin,  direktør for produktionsselskabet Koncern, til Ekstra Bladet.
Efter, at Sandberg blev sortlistet  Bandidos har rockerklubben nemlig betinget sig, at de ikke direkte medvirker i serien. Efter planen sendes første afsnit på TV3 på onsdag.

Gucci-rockeren Sandberg blev kylet ud af Bandidos efter, at han på facebook havde ført en hed og nærgående samtale med en anden rockers tidligere kone. Undervejs i samtalen havde der været utilslørede seksuelle opfordringer.

I følge Ekstra Bladets oplysninger var rockeren en af Sandbergs tætte venner i klubben. Og Gucci-rockeren blev så hældt ud i 'bad standing'.

I hælene på SandbergGennem de seneste måneder har produktionsselskabet Koncern fulgt Sandberg tæt. Blandt andet til udlandet.

På TV3 kører der allerede trailers for Sandbergs tv-serie. Og her ses det, hvordan Bandidos med sløringen er forsøgt bortvisket fra serien.
- Det en ulykkelig situation, fordi programmet var langt fremme i produktionsfasen, da Sandberg blev smidt ud. Derfor blev vi nødt til at finde en anden løsning, siger Thomas Heurlin.
- Det medførte nogle problemstillinger, der skulle løses. Og det er de så blevet, siger Heurlin.
- Det er en uheldig situation, der ikke er god for nogen. Hverken os eller Bandidos, siger han.

Se også: Sandberg raser over ny rockerbog: Stikkersvin!

Gennem de seneste dage har advokater for begge parter været inde over i forbindelse med uoverenstemmelserne.
- Det ser nu ud til, at det kommer til køre, siger Heurlin.

En talsmand for Bandidos' pressegruppe bekræfter, at der med sløringen er fundet en løsning, der efter omstændighederne stiller begge parter tilfredse.

Se også: Usikker fremtid for tv-serie om Sandberg

Ikke første gangDet er ikke første gang Thomas Heurlin oplever pludseligt opståede problemer i forbindelse med planlagte rocker-produktioner og efterfølgende har måttet kassere optagelser.For et par år siden fulgte Koncern en HA-rocker tæt med henblik på en udsendelse. Men undervejs i forløbet blev rockeren og hans kammerat smidt ud af Hells Angels.


Comments