Søren Pape Poulsen spiller Rocker-Ludo

Justitsminister Søren Pape Poulsen
Justitsminister Søren Pape Poulsen (C) kæmper med næb og kløer for sin nye Bandepakke, og det hele minder efterhånden mest af alt om en gang dårlig politisk Ludo, hvor han ivrigt forsøger, at undgå at blive slået hjem. Desværre finder han ikke helt fodfæste i sit eget spil, men hopper fra "stjerne" til "stjerne", og glemmer helt, at det i Ludo faktisk gælder om, at komme sikkert og trygt hjem.

Ingen tvivl om, at han vil gøre alt for at vinde sit eget Ludospil, for opnår han ikke politiske resultater - så er der nok stor chance for, at både han og det Konservative Folkeparti nok er og bliver en historiefortælling i Dansk Politik.

Vi har alle prøvet at spille Ludo. Et herligt og simpelt spil for hele familien, som for øvrigt ikke kræver den store videnskab for at deltage i, men for Justitsminister Søren Pape Poulsen gør det.



En Ludobrik i et spil kegler
Man har fire brikker og en terning at gøre godt med, men Justitsminister Søren Pape Poulsen bruger kun en brik, for han mener ikke, at bande- og rockermedlemmer har så mange at flytte rundt med.
Ihærdigt forsøger Justitsminister Søren Pape Poulsen, at slå alle bande- og rockermedlemmer hjem - faktisk så inderligt, at han vil give dem alle et Zoneforbud på brættet i op til 10 år.


I løbet af ugen har TBM Scandinava´s talsmand Michael Green i forskellige danske medier kommenteret på regeringens udspil omkring et Zoneforbud. Michael Green fortæller til MC & Gjengkriminalitet, at han følger med i Justitsminister Søren Pape Poulsen´s Ludospil, men finder hans spillestil monotom og dræbende kedelig.

Michael Green, TBM Scandinavia
Justitsminister Søren Pape Poulsen´s spillestil viser tydeligt, at han er under pres, og håber på, at det sidste slå-hjem-slag skal falde ud til hans fordel, men det kommer aldrig til at ske, siger Michael Green.

Et Zoneforbud vil være så omfattende, at skulle effektuere, for hvem skal holde øje og kontrol med alle dem, som man eventuelt vil give et Zoneforbud?
Tænk bare på økonomien i det projekt, for hvem skal betale for det, spørger Michael Green.

Bande- og rockermedlemmer tænker ikke på kommunegrænser, og er i bund og grund hamrende ligeglade med det. Så hvis man i regeringen virkelig selv tror på, at det vil være med til, at skræmme bande- og rockermedlemmer - så er man i vores regering dummere end en rulle tagpap, siger Michael Green.

Regeringen bruger som et af deres grundlag for et 10-års Zoneforbud, at det handler om, at beskytte den almene borger, og forhindre det kriminelle bande- eller rockermedlem i, at begå ny kriminalitet i den kommune, hvor han bor eller tidligere har begået sin kriminalitet.

MC & Gjengkriminalitet
Stockholm/Copenhagen 








Comments