Captain Serkan - No Surrender MC

Captain Serkan (Nr. 2 fra Højre) ses her i fællesskab med sine danske
brødre fra No Surrender MC Denmark - District 26, som er postnummeret
for Brøndby, hvor klubbens danske afdeling holder til

Hvis man ikke lige ved det, så kan man heller ikke lige se det, men dem som kender Captain Serkan ved, at han er en meget travl mand, som bestemt ikke ligger på den lade side.

Han er Captain for No Surrender MC Scandinavia, og med det følger der et stort ansvar. Som Captain Scandinavia for den Hollandske MC-Klub No Surrender MC, der har Captain Serkan det fulde ansvar for No Surrender MC i hele Scandinavien.

I øjeblikket har No Surrender MC afdelinger i Danmark, Norge og Sverige, som Captain Serkan alle har været med til at starte op, men Captain Serkan har også planer for at opstarte en ny afdeling i Finland.

Captain Serkan har tyrkisk baggrund, og er en mand med et stort netværk i Europa, og også i sit hjemland holder han fingeren på pulsen - for også her er han for tiden i gang med, at starte en ny afdeling af No Surrender MC op. Istanbul er byen, hvor Captain Serkan i øjeblikket arbejder på at opstarte et nyt Prospect Chapter, og går alt efter planen, så er åbningen lige om hjørnet siger Captain Serkan - med et stort smil på læben.

Captain Serkan er af den nye generation indenfor MC-miljøet, men han er klubmand 100%, og kan godt lide den gamle stil - OLD SCHOOL BIKER. Han holder på de gamle værdier, og holder på, at man skal starte fra bunden for at komme til toppen, for der er hos Captain Serkan ingen smutveje.

For Captain Serkan er broderskabet ALT, og derfor er det også vigtigt, at dem som vil være vores brødre viser sit værd som en bror - siger Captain Serkan.

Vi lukker ikke bare folk ind fra gaden, og giver dem et Full Patch på, for hos os skal man gøre sig fortjent til, at blive en bror i No Surrender MC - vi er jo ikke en internet MC-Klub, hvor man bare kan bestille sine mærker, og så tro man er BIKER - siger Captain Serkan.

Hvis det er sådan man tror tingene foregår hos os i No Surrender MC, så har man nok set lidt for meget Sons Of Anarchy, og så er det nok også meget bedre, at man bare fortsætter med det fremfor at banke på vores dør, for det vil være spild af alles tid - siger Captain Serkan.
Captain Serkan til venstre i selskab med en Hollandsk og Dansk bror fra
No Surrender MC


Vi er et broderskab i en stor International MC-Klub, hvor vi har en fælles interesse, det er at køre ture på vores motorcykler og mødes til fester rundt omkring i de lande vi har afdelinger - siger Captain Serkan.

Vi er mange forskellig typer i No Surrender MC, men vi er alle ganske almindelige mennesker. Vi har jobs, familer og børn, og spiser den samme slags mad som hr. og fru. Jensen gør, dog spiser jeg så ikke lige svinekød, men napper da gerne en god gammeldags Hakkedreng med bløde løg, siger Captain Serkan med et stort grin på.

Denmark - MC & Gjengkriminalitet

Comments