Black Shadows Brotherhood



De er som skygger, og i mørket umulige at se. De er ikke en bande eller en klub, som det måske godt kunne lyde som. De bruger heller ikke nogen skiltning for at virke synlige, for de ønsker på ingen måder synlighed. De er som Broderskabet beskriver - Black Shadows.

Vi skal ikke identificeres eller sammenlignes med en bande, og derfor bærer ingen i Broderskabet nogen synlig skiltning, siger en af broderskabets ledere kaldet Ampi.


Vi har en ring på, som viser synligheden for os selv i Broderskabet, og som gør vi genkender hinanden, for som sagt, er vi ikke en bande eller nogen klub, som samles i et lokale, fortæller Ampi.

Vi er et Broderskab, hvor Loyalitet betyder ALT. Nogen af os har en fortid sammen fra vores tid, som udsendte soldater i de Baltiske Lande, og andre har en fortid fra det scandinaviske hooligans- og bandemiljø, og ellers er der ikke mere at svare på omkring hvem og hvad vi er, siger Ampi.

Når man spørger ind til om nogle af Broderskabets medlemmer er kriminelle, er svaret tørt og tydeligt fra Ampi - vi har da i vores tid nok stjålet et par æbler eller tre, men hvem har ikke det?

Er I fjender eller venner med nogen?
Fjender har vi alle sammen, men venner er vi kun med os selv, for vi har ikke brug for nogen venner i vores Broderskab. Vi passer os selv, og ordner vores ting og problemer selv, når noget skal ordnes, siger Ampi.

Den der lever skjult lever godt, og det er sådan vores broderskab er bygget op i Black Shadows. Vi har ikke behov for, at være kendte eller berygtet - vi hviler i os selv, og holder os på skyggesiden med det vi foretager os, fortæller Ampi når man forsøger, at spørge ind til eventuelle aktiviteter.

Når man kigger på Ampi, så ser man en meget rolig og fattet mand, der virker utrolig selvsikker. Han har to mænd med sig da vi mødes i det centrale Gøteborg, og når man spørger ham om de er hans Body Guards svarer han igen tørt - nej, jeg er deres Body Guard. Men det tror vi så ikke lige helt på, for vi ved jo godt det er løgn. De er også skygger, og en del af Broderskabet Black Shadows, for vi kunne se, at de alle tre bar den samme ring på deres venstre ringfinger.

Det forlyder, at man i Black Shadows har en del venner i TBM Scandinavia, hvor en del af dem har en fælles fortid fra deres tid, som udsendte soldater i de Baltiske Lande, og til det svarer Ampi, at det er helt korrekt, at man i Black Shadows kender en del personer fra TBM Scandinavia, men at disse venskaber udelukkende er baseret på private venskaber. Vi er jo folk i Black Shadows fra Sverige, Norge og Danmark, og selvfølgelig kender vi så en del fra TBM Scandinavia.

Der er rigtig mange gode folk i TBM Scandinavia, som alle har en fortid fra et eller andet miljø, og mange af os i Black Shadows har som alle andre også en fortid fra et eller andet, og jeg ser intet galt i, at man så af og til støder på hinanden, og måske får en kop kaffe og en snak om gamle dage, for det er såvidt jeg ved ikke gjort ulovligt endnu, siger Ampi mens han smiler tørt.

Når man spørger om der måske er folk fra TBM Scandinavia tilknyttet Black Shadows, er svaret igen tørt og tydeligt fra Ampi, som blot svarer, at det må vi så spørge vores egne om i TBM Scandinavia, for jeg kan ikke svare på det.

Såvidt jeg ved, er TBM Scandinavia blevet et meget stort internationalt netværk med over 1.500 medlemmer fordelt på 8 lande, og som alle har forladt deres tidligere miljøer, og nu bare vil leve et stille og roligt liv, og det har jeg personlig stor respect for, men skulle der være nogen fra TBM Scandinavia, som savner et skyggeliv, så skal dem vi kender derfra, da naturligvis være velkomne i vores Broderskab Black Shadows, siger Ampi samtidigt med, han siger tak for kaffe, og fordi han måtte møde os fra MC & Gjengkriminalitet fra det danske Team.


Sweden - MC & Gjengkriminalitet/KP & JH.

Comments

  1. Know some of them. Strong and good people and a great Brotherhood.

    ReplyDelete

Post a Comment