Her er PET's notat om Sass Larsen
Læs den offentliggjort korrespondance mellem rocker og S-gruppeformanden.
Justitsministeriet valgte tidligere på dagen at udlevere det PET-notat, der i sin tid var årsagen til, at Socialdemokraternes gruppeformand, Henrik Sass Larsen, ikke blev sikkerhedsgodkendt.
Henrik Sass Larsen valgte efterfølgende at sende notatet til pressen.
Han er glad for, at interesserede nu får mulighed for at læse, hvad der lå til grund for den manglende godkendelse.
Til TV2 News sagde han, at han var glad for, at diverse gisninger nu kan lægges i graven:
"Jeg har stået og forsvaret mig mod spøgelser, fordi der jo hele tiden har været sådan nogle gisninger om, jamen kunne det være det ene, det andet eller det tredje, og så skulle jeg ligesom modbevise det. Og det har jeg jo ikke en chance for. Derfor så er det jo rart, at det er på et oplyst grundlag, at man får lov til at kommunikere, og det er det nu."
Navnene på de aflyttede er blevet fjernet.
Comments
Post a Comment