Rocker dømt: Dyrkede skunk i laboratorium
17-årig vietnamesisk dreng ryger med i spjældet fordi han passede de mange planter
16:10, 13. jul 2012 | Claus Jessen
Den 48-årige rocker Carsten Andersen, der har tæt tilknytning til Bandidos, ryger nu to og et halvt år år bag tremmer. Retten i Esbjerg har netop kendt ham skyldig i at have dyrket skunk i stor stil i et professionelt laboratorium i Vejen.
En 17-årig vietnamesisk dreng, som blev hentet til Danmark fra Vietnam for at passe de 1.022 planter i laboratoratoriet, blev sendt halvandet år i fængsel. Han vil herefter blive udvist af landet.
Retten lagde vægt på, at Carsten Andersen var bagmand i skunkdyrkningen, der ville have indkasseret over fem millioner kroner, hvis politiet ikke havde blandet sig undervejs og høstet alle planterne.
Carsten Andersens advokat, Mette Grith Stage, fastslog i sin procedure, at det eneste, der knyttede Carsten Andersen til sagen var, at han stod som lejer af lagerhallen.
- Min klient lejede hallen fordi han ville til at klargøre biler. Hans DNA eller fingeraftryk er aldrig blevet fundet i laboratoriet, sagde Mette Grith Stage.
Modtog dommen
Carsten Andersen valgte dog at modtage dommen på de to og et halvt års fængsel.
Carsten Andersen valgte dog at modtage dommen på de to og et halvt års fængsel.
Retten frifandt begge mænd for også at have dyrket omkring 1.000 skunkplanter i et laboratorium i Silkeborg, som Carsten Andersen tillige stod som lejer af. Planterne var væk, da de lokale sheriffer ankom for at beslaglægge dem.
Der var så meget knald på lys og varmelamper i det mørkelagte laboratorium i Vejen, at der blev brugt el for 111.000 kroner. Den 48-årige rocker blev dømt for at have koblet ledningerne udenom elmåleren, så elværket blev snydt for de mange penge.
Comments
Post a Comment