Naboer til Bandidos’ klubhus på Mågevej klagede over høj musik og selv over for politiet var rockerne aggressive
Odense: Naboerne til Bandidos’ klubhus på Mågevej i Skibhuskvarteret var lørdag eftermiddag rasende over, hvordan der blev spillet høj musik fra rockerborgen.Bandemedlemmerne sad uden for klubhuset i det gode vejr og spillede høj musik, men trods politiets tilstedeværelse fik det dem ikke umiddelbart til at skrue ned.
Tværtimod udviste rockerne aggressiv adfærd over for politiet og havde ikke til hensigt at skrue ned eller lukke døre og vinduer.
Først da en dvd-afspiller blev konfiskeret kom der atter ro omkring Mågevej, fremgår det af politiets døgnrapport.
Comments
Post a Comment