Først fik Sandberg nej tak fra Bandidos, men til sidst kunne topledelsen alligevel ikke modstå den tidligere HA's insiderviden.
Det kom som et chok for mange - både i og uden for rockerverdenen - da den tidligere HA-rocker, Brian Sandberg, tirsdag sprang ud som fuldblods medlem af Bandidos.
De tidligere kolleger i HA ophævede øjeblikkeligt fredningen af den frafaldne og satte Sandberg på den sorte liste. Desuden overvejer HAerne ifølge BT's kilder lige nu, hvordan de skal reagere på klubskiftet.
Men heller ikke alle de nye venner i Bandidos var lige begejstrede over nyheden om det nye prominente medlem.
I første omgang fik Sandberg da også afslag på sin ansøgning til Bandidos.
BT erfarer ifølge flere kilder i miljøet, at Bandidos for flere uger siden fik en henvendelse fra Brian Sandberg om medlemskab af rockerklubben. Forespørgslen blev taget op på de sædvanlige præsident-møder i rockerklubben, og her valgte et flertal af ledelsen at stemme nej til Brian Sandbergs forespørgsel.
Holdningen var, at der med Brian Sandberg fulgte alt for meget opmærksom fra politi og medier, og samtidig lå man i forhandlinger med Hells Angels, der umuliggjorde indlemmelsen af hinandens medlemmer.
Optagelsen af Sandberg kunne ødelægge de igangværende fredsforhandlinger mellem de to klubber, som skulle dele byerne og det kriminelle marked mellem dem.
Vrede jyder
Alligevel valgte topledelsen i Bandidos fortsat at forfølge muligheden for at få en lækkerbisken i viden om hovedfjenden med i folden, og derfor valgte blandt andet præsidenten for Bandidos, Michael 'Kokken' Rosenvold, at tage turen til flere sjællandske afdelinger af Bandidos for at få dem til at genoverveje beslutningen.
Vrede jyder
Alligevel valgte topledelsen i Bandidos fortsat at forfølge muligheden for at få en lækkerbisken i viden om hovedfjenden med i folden, og derfor valgte blandt andet præsidenten for Bandidos, Michael 'Kokken' Rosenvold, at tage turen til flere sjællandske afdelinger af Bandidos for at få dem til at genoverveje beslutningen.
Få dage efter ændrede ledelsen sit nej til et ja, og Sandberg blev optaget. Men Sandbergs optagelse har skabt kaos internt i Bandidos.
Rockerklubbens jyske afdeling anede nemlig intet om planerne om at optage Sandberg, og BT har talt med flere kilder, der samstemmende oplyser, at adskillige medlemmer af Bandidos i Jylland er rasende over, at Bandidos på nationalt plan har taget Sandberg ind i folden.
Brug for beskyttelse
Men hvorfor skifter Sandberg så fra HA til Bandidos, når det får blodtrykket til at stige hos både de tidligere venner og de nye?
Men hvorfor skifter Sandberg så fra HA til Bandidos, når det får blodtrykket til at stige hos både de tidligere venner og de nye?
Noget tyder på, at Sandberg har følt sig nødsaget til at finde nye venner, der kan beskytte ham. Han mangler nemlig ikke fjender.
Selv om han for fjorten dage erklærede over for Ekstra Bladet, at han forlod rockerverdenen af hensyn til sin søn, så lader det til, at Sandberg gennem længere tid har leget med tanken om et klubskifte.
HAerne var trætte af hans higen efter at komme i medierne, og blandt indvandrebanderne er man ligeglade med, om Sandbergs rygmærke tilhører HA eller Bandidos.
Comments
Post a Comment