Mens familien Danmark i den forgangne uge har gravet nisser og julepynt frem og hygget med børnene, har virkeligheden set noget anderledes ud for familien Jensen i Sønderborg.
- Det er da totalt surrealistisk at se sin tre-årige datter med en lille lyserød skoletaske og sin bamse i hånden sige ’mojn mojn’ til en bevæbnet politibetjent i døren på vej til børnehaven. Det er grotesk, siger Lars Jensen, som ikke desto mindre er overbevist om, at han har truffet det rigtige valg. Selv om valget indbefatter spørgsmålet, om der overhovedet bliver en jul i år. Som familie.
For lige nu hænger der en helt konkret dødstrussel over den tidligere HA-rocker, som i dag arbejder som bedemand i Sønderborg. En trussel der er udsprunget af hans åbenhed omkring HAerne og deres ’virksomhed’. Og altså ikke er blevet mindre af, at han fortsat nægter at lægge låg på sine stærkt kritiske udtalelser om rockergruppen. Nægter at følge politiets anvisninger og gå under jorden. Han vil leve sit liv, som han har gjort det de sidste år. Sammen med sin kone Marianne og sine fire børn.
- Det, jeg gør nu, er der mange, der synes, er dumt. Jeg bliver hængt ud som verdens største idiot. Folk tror, at der er et alternativ. Men det er der ikke, siger Lars Jensen ligeud til BT.
Politibeskyttelse
Ordren til likvideringen af Lars Jensen blev - ifølge BTs kilder - givet af topfolk i Hells Angels, og drabet skulle være en nedskydning på et aftalt sted og have fundet sted i sidste uge. Men ifølge selvsamme kilder fik gerningsmanden i 11. time kolde fødder.
Lige siden det mislykkede likvideringsforsøg, har Lars Jensen og hans familie levet under politibeskyttelse. Med nyinstallerede overvågningskameraer overalt. Bevogtet døgnet rundt af betjente med skarpladte våben. Og kan kun vente på, at næste drabsforsøg indfinder sig.
- Det er klart, at når man bliver ringet op af politiet og får at vide, at der har været et drabsforsøg, så er det som at få smidt en håndgranat ind i sit liv. Det ene øjeblik er du ved at køre ungerne til gymnastik og lave aftensmad. Det næste får du at vide, at HA er i gang igen. Og har tænkt sig at komme med flere angreb for at beholde overraskelsen, fortæller Lars Jensen, som indtil for bare fem år siden i årevis levede i skjul for HA og måtte flygte fra sted til sted, hver gang klubben fandt frem til, hvor han og Marianne boede.
Dengang traf han og hans kone Marianne et valg om, at sådan ville de ikke leve deres liv. Og nu har de valgt at holde fast i den beslutning. Valgt at blive over jorden og se frygten i øjnene.
- Selvfølgelig bliver jeg ked af det nogle gange og får en grædetur, fordi det er så hårdt. Men så er Lars der jo, siger Marianne. Hendes øjne afspejler, at det har været en kaotisk uge. Men hun udstråler også jysk ro og sikker overbevisning i deres valg om at kæmpe for retten til at leve et liv.
Værd at kæmpe for
- Det liv, vi har at kæmpe for, er værd at kæmpe for. Og jeg har ikke tænkt mig at give slip på det. For mig er der ingen tvivl. Da Lars ringede og fortalte om drabsforsøget og politiets opfordring til at gå under jorden, sagde jeg nej med det samme. Jeg rykkede mig ikke en tomme. Vi har et hus, et firma, børn der har et godt liv, venner og en hverdag. Det vil jeg ikke smide væk. For jeg vidste, at hvis jeg gjorde det nu, fik jeg det aldrig igen.
- Vi har levet under jorden før. Men det var inden, vi fik børn, så der var situationen en helt anden. Skulle vi gøre det nu, ville jeg være nødt til at bede mine børn om at lyve, fortælle Nanna og Freja at de ikke længere hedder Nanna og Freja. Tage deres værelser fra dem, tage deres venner fra dem, sige at de ikke længere må snakke med nogen, de kender.
- Det gør jeg bare ikke. Så ville jeg for alvor være en dårlig forælder. Og det eneste andet alternativ ville være, at jeg skulle gå fra Lars. Men hvorfor? Jeg elsker ham jo, siger Marianne.
Og kærligheden er gensidig. Og respektfuld.
Og kærligheden er gensidig. Og respektfuld.
Dybt taknemmelig
- Hvis Marianne sagde til mig, at hun ville have mig til at give HA en uforbeholden undskyldning, gjorde jeg det på stedet. Hvis hun sagde, at vi skulle flytte til New Zealand nu, ville vi gøre det. Jeg er ikke vigtig i denne sammenhæng. Jeg og Marianne elsker hinanden dybt. Og for mig er det primære, at Marianne er tilfreds med mig. Hvad andre tænker om mig og mine handlinger kommer i 10. række. Jeg er dybt taknemmelig over, at jeg har en kone, der kan holde til det her, og at vi gør det sammen, siger Lars Jensen.
For begge handler det lige nu om at forsøge at leve så normalt et liv som muligt.
- På et eller andet tidspunkt får man nok. Det er dér, vi er nu. Vi lever vores liv. Og vi vil skide på Hells Angels. Hvis det er sådan, at de vil slå os ihjel på grund af det, så må de jo gå i gang. For vi ændrer ikke kurs, siger Lars Jensen ligeud, men erkender, at den tryghed, politibeskyttelsen giver familien, måske ikke varer evigt.
- Politiet kender problematikken, og så er det op til dem, om de vil løfte det ansvar, det er, at passe på deres borgere. Hvis de ikke føler, at de har ressourcerne til det, er det bare ærgerligt. Så har HA også vundet den kamp, siger Lars Jensen med et skuldertræk og håber selvfølgelig, at hans børn også har en far om en uge eller to uger.
- Hells Angels påstår altid, at de ikke går efter familierne. Men hvis jeg var blevet slået ihjel i sidste uge, så ville det da ramme min familie. Så var mine børn jo faderløse.
- Det, jeg gør nu, er ikke for at skabe en situation, men for at afvikle én. Om det så er den rigtige, det finder vi først ud af langt senere. Hvis jeg bliver slået ihjel næste uge, var det en dårlig beslutning. Hvis jeg er i live om nogle år, så var det den rigtige. Men jeg vil kæmpe for alt, hvad jeg har kært.
Comments
Post a Comment