Fire bandemedlemmer er skyldig i drabsforsøg i bageri

Et enigt nævningeting i Københavns Byret har onsdag kendt fire bandemedlemmer skyldig i drabsforsøg i Alis Bageri på Nørrebro i København.

De fire, der blev kendt skyldige for drabsforsøg er Ali Rebh, Medhi Rebh, Khaled More Abdel Razzaq og Omar Issa.

En femte på anklagebænken, Hemen Abubaker Araf, er 'kun' kendt skyldig i grov vold og for at være i besiddelse af en ni millimeter pistol.
Optagelser fra overvågningskameraer har været det tungeste bevis i sagen. Optagelserne har vist de tiltaltes adfærd minutterne op til drabsforsøget på en 26-årig mand i Ali's Bageri den 5. juli 2011.

Læs her: Drabsforsøg fanget på overvågningsvideo

Ud over video-overvågningen har bevisførelsen nanvligt bestået af teleoplysninger fra mobiltelefoner fundet på de tiltalte, samt vidneforklaringer.

Flygtede ind i bageriet
På video-overvågningen se tydeligt, at manden først bliver konfronteret uden for bageriet, hvor den ene af de tiltalte nikker ham en skalle, der flækker hans øjenbryn. Det får manden til at flygte ind i bageriet og ringe til politiet.

Opkaldet var panisk og desperat.
- Hvor bliver de pansere af mand?! De står derude med pistoler! Jeg vil have en patruljevogn herud nu. Det er en fucking bande. Jeg er blevet truet på livet!, råber han i telefonen.
Da politiet ankommer til Ali's Bageri, er den 26-årige mand allerede overfaldet og ligger blødende på gulvet. Han er stukket i venstre side under brystet og ramt af skud flere gange i benene.

Læs her: Offer for drabsforsøg igen jaget af bande

Kun to af de tiltalte var ifølge videoovervågningen med til at udføre det rent fysisk, mens de tre andre menes at have været medvirkende.

Motivet var konflikt

Alle fem nægter sig skyldige. De er i alderen 23-30 år og knyttes til indvandrerbanden Brothas, der holder til omkring Mjølnerparken.
Københavns Politi mener, at drabsforsøget har rod i Brothas' konflikt med Blågårds Plads-gruppen, der ligeledes er en gruppering med rødder på indre Nørrebro.

Læs her: Bandemedlem dømt ved hemmeligt retsmøde

I sagen har et tidligere medlem af Brothas valgt at lægge kortene på bordet. Ved et hemmelit retsmøde 1. marts i år fik afhopperen sin dom. Han blev dog ikke dømt for drabsforsøg, men 'kun' for grov vold.

Comments