En af de helt centrale figurer i den spegede Køge-affære omkring Tommy Kamp, mulig bestikkelse, Henrik Sass Larsen og rockeren ’Suzuki’ Torben Ohlsen Jensen er nu rykket direkte i fængsel.
Den 39-årige blev taget med en skarpladt 9 mm Walther P 38 pistol tidligt torsdag morgen. I følge Ekstra Bladets oplysninger er der tale om Murat Kitir - den tidligere ejer af Cafe Vanilla i Køge.
Kort før kl. 06.00 blev Kitir rent rutinemæssigt viftet ind til siden af en patrulje fra Københavns Vestegns Politi i visitationszonen i Skovlunde.
Ved et efterfølgende grundlovsforhør blev den 39-årige varetægtsfængslet i foreløbigt tre uger. Han risikerer mindst et års fængsel som følge af den skærpede våbenlov.
– Jeg kan bekræfte, at der er tale om en mand fra Køge. Hans identitet ønsker jeg ikke at uddybe, siger Peter Stæhr, anklager, Vestegnens Politi.
Færdes i udkanten af bandemiljøet
– Den anholdte færdes lidt i udkanten af bandemiljøet i Køge. Men vi betegner ham ikke som en del af miljøet, og han er ikke særlig kendt i kriminalregistret, siger vagtchef Leif Bonde, Vestegnens Politi.
Vagtchefen vil heller ikke hverken be- eller afkræfte den 39-åriges identitet.
Selv om visitationszonen i Skovlunde er oprettet på grund af bandekonflikten, regner politiet ikke med, at den 39-årige og den skarpladte pistol kan relateres til bandekonflikten.
Til gengæld fik Kitir i 2011 hvirvlet Tommy Kamp og ikke mindst ministerpotentialet, Henrik Sass Larsen (S) ind i en større politisk skandale. Senere på året kunne Sass Larsen - ved regeringsdannelsen samme år - ikke sikkerhedsgodkendes af PET, hvorfor han dengang var udelukket fra en ministerpost.
Angiveligt skyldtes den manglende sikkerhedsgodkendelse Sass Larsens tvivlsomme bekendtskaber i Køge.
Den grumsede affære var sagen, der oprindeligt begyndte at rulle, da Murat Kitir i april 2011 gik til Køges fungerende borgmester, Thomas Kielgast (S) for at fortælle om den angivelige bestikkelsesaffære.
Derefter kværnede muddermaskinen. Blandt andet hævede Kitir, at han ved to lejligheder havde forsynet Kamp og Sass Larsen med ulovlige dopingmidler.
En mudret sag: Bestikkelsesaffæren i Køge
Efter det mislykkede møde med Thomas Kielgast (S) gik Murat Kitir direkte fra Rådhuset og ind på Dagbladet Køges avisredaktion.
Konkret var det Kitirs påstand, at han på Cafe Vanilla i årevis havde betalt bestikkelse for flere hundredetusinde kroner i form af gratis mad og drikke til Tommy Kamp og hans venner. Dertil gaver i form af blandt andet en cykel og flybilletter.
Til gengæld var Kitir blevet lovet en eftertragtet tilladelse om udeservering på Torvet foran cafeen. Den fik Kitir aldrig.
I begyndelsen var det kun Dagbladet Køge, der fulgte affæren. Men hurtigt fik sagen momentum og lavinen rullede.
Tommy Kamp nægtede beskyldningerne - alligevel trak han sig i slutningen af april 2011 som lokalformand for Socialdemokraterne i Køge.
I december 2011 blev Tommy Kamp tiltalt for bedrageri, ligesom Murat Kitir og hans partner blev tiltalt for bestikkelse.
Anklagemyndigheden droppede dog sagen i maj 2012, da de to cafe-ejere kom med, hvad anklagemyndigheden betegnede som nye oplysninger.

Comments
Post a Comment