Skudoffer kæmper for livet

Det 30-årige skudoffer, der i går blev ramt i Ballerup, svæver stadig mellem liv og død.
Det oplyser Københavns Vestegns Politi til ekstrabladet.dk.

Læs også: Mand i livsfare efter skud

- Vi har stadig ikke fået meldinger om ændringer i hans tilstand, så det går vi ud fra, lyder det fra vagtchef Kim Madsen over for ekstrabladet.dk.
Ifølge politiet pådrog den 30-årige mand så særdeles alvorlige skader - blandt andet fordi, han blev ramt i lysken, og disse skader gør, at han blødt ekstremt meget.
Manden blev fundet onsdag aften ved 19.40 på en parkeringsplads på Baltorpvej i Ballerup. Men onsdag aften var politiet usikker på, om det også var gerningsstedet.

Læs også: Mand forsøgt skudt i Søborg

Over for Ritzau tilkendegiver drabschef Charlotte Skovby, at det endnu er for tidligt at konkludere, at der er tale om en banderelateret episode.
- Der er ingen vidner, i hvert fald ikke så vidt vi ved. Og manden kan vi slet ikke snakke med, han var ikke ved bevidsthed, da vi fandt ham, sagde hun onsdag aften.

Comments