Meldingen kom klokken 20.52.
Læs også: Mand i livsfare efter skud
- Det ser alvorligt ud, han er formentlig ramt i hovedet, siger den centrale vagtleder ved Københavns Politi, Jens Kristiansen.
Lundtoftegade har i de seneste måneder været scene for flere skyderier, og Københavns Politis bandechef, Lau Thygesen, er rykket ud til skudepisoden.
Læs også: 24-årig gik med skarpladt pistol på Nørrebro
- Det ligger lige til højrebenet, at det her er er banderelateret. Vi formoder, at der er affyret mindst ti skud, siger Lau Thygesen til ekstrabladet.dk.
Læs også: Beboerne skræmte over skyderi i Lundtoftegade
En beboer i Lundtoftegade bekræftede tidligt i forløbet, at en person er ramt.
- Der er en større gruppe indvandrere, der render rundt dernede på gaden, og de råbte, at en person var blevet ramt, sagde beboeren til ekstrabladet.dk.
10-15 skud
Beboeren hørte en skudsalve på mindst 10-15 skud blive affyret.
- Der er masser af politi nede i gaden. Der holder 7-8 politibiler og en lægeambulance, siger beboeren til ekstrabladet.dk.
En anden beboer fortæller, at den skudskadede person kort før 21.15 blev kørt til hospitalet med fuld udrykning og politieskorte.
Vidne: Tre skudsalver fra ét automatvåben
En tredje beboer fra området oplyser over for ekstrabladet.dk, at skuddene faldt ved opgangen Lundtoftegade 49, hvorfra der angiveligt foregår narkotikahandel.
- Vi hørte skuddene blive affyret ved nummer 49. Der var tre ens skudsalver fra ét automatvåben. Derpå så vi to løbe væk derfra, men vi har ingen anelse om, hvorvidt de har været involveret i skyderiet, siger beboeren til ekstrabladet.dk.
Folk kan ikke komme hjem
Politiet har sat sig massivt på området.
- Hele Lundtoftegade er blevet afspæret af politiet, og i omegnen af gaden står flere mennesker som bor i gaden og ikke får lov at komme hjem og andre, der har ærinder i gaden, siger ekstrabladet.dk's udsendte i Lundtoftegade.
Folk står og skutter sig i flere små grupper og venter på at afspærringen bliver ophævet.
Bil brændt af
Mens politiet er i gang med tekniske undersøgelser og med lygter og hunde leder efter patronhylstre i Lundtoftegade, er der melding om en afbrændt bil ikke langt fra gerningsstedet.
Meldingen om skuddene faldt klokken 20.52, og få minutter efter klokken 21 blev der slået alarm om en brændende bil på Mørkhøj Parkallé i Gladsaxe få kilometer fra gerningsstedet.
- Den bil har forbindelse til skyderiet - det er vi overbevist om, og vi skal have undersøgt resterne af den, siger Lau Thygesen til ekstrabladet.dk.
Comments
Post a Comment