- Det er rent sludder!
Sådan lyder reaktionen fra instruktør Thomas Heurlin, efter ekstrabladet.dk har opridset et af de kritikpunkter, som Københavns Politi i dag har fremhævet af hans dokumentarfilm om en af bandekrigens ledende figurer. Kritikken om, at første del af Thomas Heurlins dokumentar 'Bandekrigerne' om lederfiguren 'Lille A' fra Blågårds Plads, der blev vist i aftes på TV2, skabte et 'forherligende' og 'idoldyrkende' billede af den 34-årige 'Lille A', bliver blankt afvist.
'Lille A' kan også lave afskyelige ting
- Har du da lyst til at blive som 'Lille A', efter du har set den?, spørger han ekstrabladet.dk's journalist efter fremlæggelsen af kritikken.
Nej, men politiet hævder jo netop, at det er rodløse unge mænd, de frygter bliver fascineret af det her miljø...
- Det interessante er jo at se på, hvorfra banderne rekrutterer. Det gør de fra specielle områder, i ghettoerne eksempelvis - dvs. at dem der bliver tiltrukket er folk, der kender til bandefolkene i forvejen. De har allerede en berøring med dem. De er ikke nødvendigvis nogen, som render rundt med knive og stikker folk ned eller skærer tungen af dem, som de bliver beskrevet i medierne. For dem er det måske nogle flinke mænd, der spørger om de vil have en pizza. For hvis du er bandeleder, så vil du opføre dig godt overfor dem, som er dine proselytter. Men stillet overfor, at medierne beskriver dem som forfærdelige, så har man nok mest tillid til sin egen virkelighed. Der er det vigtigt, at vi som medier er troværdige, og troværdighed i denne sammenhæng er, at alle mennesker har både gode og dårlige sider. D.v.s. at 'Lille A' sagtens kan være charmerende som person men samtidig være dybt kriminel og lave ting, som er absolut afskyelige. Og der bliver vi nødt til at tage ansvar for at give en reel og sandfærdig dokumentation, for ellers er der nogen mennesker der ikke tror på, at vi fortæller sandheden, lyder det fra instruktøren, der startede filmen op for omkring tre år siden.
Læs også: Politiet: TV2 promoverer bandeleder
'Folk bliver klogere af min film'
Han afviser samtidig, at filmens rekonstruktioner af knivstikkeri og overfald på bl.a. en 'stikker' er med til at gøre miljøet spændende og 'sejt' for unge mænd.
- Jeg synes, at fremstillingen viser det som noget ekstremt ubehageligt. Jeg synes også, at scenen omkring hans (Lille A, red.) tidlige brug af kniv, jo ikke får mig til at gå ud og blive voldelig. Det er med til at beskrive alvoren af og konsekvenserne af kriminaliteten. Det at opleve volden visuelt er med til at have en kriminel præventiv effekt og ikke en kriminalitetsfremmende effekt, vurderer han og fortsætter.
- Jeg tror mere, at folk bliver lidt klogere - også på konsekvenserne af kriminalitet, og jeg tror ikke, at det er noget, der får dem til at melde sig ind i en gruppering overhovedet. Den her bandeproblematik er faktisk et meget alvorligt problem,så hvis vi vil gøre noget ved problemet, så bliver vi nødt til at have viden om det. Så kan det jo ikke nytte noget, at vi ikke må høre, hvad aktørerne siger. På den måde får vi ikke nogen effektive strategier til at kunne bekæmpe det.
Læs også: TV2: Vi idoldyrker ikke bandeleder
Bruger samme afhøringsteknik som politiet
Blandt kritikken lyder blandt andet ord som 'mikrofonholderi' og 'manglende kritiske spørgsmål' og en for 'venskabelig tone' mellem interviewer og 'Lille A'.
- Det sidste kan jeg sagtens se. Min opgave var at åbne op for et miljø og til ham for at få ham til at fortælle nogle historier. Der er det min erfaring, at man skal være nysgerrig og ikke komme frem med sine egne meninger. Dem kender jeg godt. Det der er interessant er at høre hans meninger. Og så benytter jeg mig af en interviewteknik, som politiet i øvrigt også selv bruger i deres afhøringer, som er så at sige mere empatisk, og det synes jeg virker.
Et af Thomas Heurlins overordnede formål med filmen var at vise en anden og mere ukendt side af Abdessamade Benarabe end den han umiddelbart er kendt for, hvilket kommer til udtryk i detaljer omkring hans barndom og opvækst.
- Jeg synes, der er masser af kritiske spørgsmål, men det er ikke min opgave, at afsløre kriminalitet. Det er politiets opgave. Min opgave er at finde ud de menneskelige relationer og sammenhænge der gør, at det her miljø hænger sammen. Det har været min interesse.
Abde er god til at smutte udenom
Men i filmen småsnakker I og griner under interviewene. Men i de tilfælde, hvor du bliver konkret omkring kriminalitet, så har han ikke lyst til at svare på det, og så bliver der ikke fulgt op...
- Nej, det kan du godt sige, men det jeg demonstrerer er, at han er god til at smutte udenom. Eller at han ikke taler om det, sådan at det er klart for seeren, at der er visse grænser for, hvad han siger, selvom han i andre perioder kan være nok så meddelsom, så er der visse grænser, og det er nogle grænser, der handler om kriminalitet. Men det med at bevise, at manden er kriminel og dybt involveret i det miljø, det er jo noget, som vi allesammen vidste i forvejen. Det som jeg gerne ville var, at komme et spadestik dybere, siger han. Hvad er det, der forvandler en ung dreng til en bandeleder, eksempelvis?
Men nu bekræfter han jo ikke selv, at han er bandeleder. Det spørgsmål kunne man jo stille ham direkte?
- For det første stiller jeg spørgsmålet. Noget andet er, at han ikke svarer. Men helt ærligt, så tror jeg ikke, at nogen er i tvivl om det. Men når han gør sådan, kan det f.eks. være fordi, der kan være kamp om lederskabet, men det er jo heller ikke noget, han decideret benægter. (...) Så mikrofonholderi, nej. Der er en tanke bag og min fornemmelse er, at folk bliver klogere og får en viden, de ikke havde før.
Læs også: Jeg har sgu ondt af Sandberg
Mange afviste at deltage i filmen
Politiet, som selv har afvist at deltage som part i dokumentaren, kritiserer samtidig Heurlin for, at bandekrigens mange ofre - og ofrene for 'Lille A''s kriminalitet - ikke kommer til orde i filmen. Også dette afviser instruktøren bl.a. med henvisning til de rekonstruktioner, som filmen benytter sig af.
- Det er jo ganske enkelt ikke muligt. Det er et barskt miljø, og det er også politiets erfaring, at man ikke får særlig mange til at snakke. Det skildres også i filmen i og med, at man ser nogen får slag og bliver stukket. Selvfølgelig er der ofre, også uskyldige som kioskbestyreren eksempelvis, men ofte er ofrene selv tilknyttet en gruppering.
Men de skulle ikke have en stemme i filmen?
- Der er ingen tvivl om, at det ikke er rart ikke at blive stukket ned. Der er ingen tvivl om, at det ikke er rart at få tæsk. Så har jeg jo fået min pointe hjem, at der er ofre. Men nu laver jeg jo ikke en film om ofrene. Her er det vigtigt at fortælle, at volden har konsekvenser, forklarer Heurlin, der erkender, at arbejdet med at få folk i miljøet til at åbne op, er en af de sværeste opgaver han hidtil har haft.
Flere afviste at deltage i filmen
Samtidig afviser han også at filmen er for unuanceret, og at lederskikkelsens udtalelser står uanfægtet.
- Jeg synes bestemt ikke, at han udtalelser står uimodsagte. Jeg mener, at en karakter som Annie (socialarbejder fra Den Gule Flyver, red.), i den grad giver ham en på hatten. Selvfølgelig kunne man lave programmet på mange måder, men nu var det sådan, at der ikke stod særlig mange ofre i kø, og det er meget svært at få nogen til at stå frem. Mange af dem, som han har været i konflikt med, har afvist at ville tale, siger Thomas Heurlin.
Abdessamade Benarabe, der i filmen bl.a. refererer til sig selv som en 'Robin Hood', har siden de tidligere teenageår en lang række af forskellige domme bag sig. Senest en dom fra 2012, hvor han fik fire måneders fængsel, heraf to af dem betinget, for handel med hash. I filmen drager hovedpersonen også til Marokko, hvor han for en tid gik i skole, og kommer ind på emnet. Men her afviser 'Lille A' helt tydeligt, at ville uddybe sin viden omkring hashens vej og ind og ud af landet.
- Som du kan høre, er det ikke noget han har særlig meget lyst til at tale om. Han har ikke ønsket at uddybe den hashkriminalitet. Men det er noget politiet har masser af viden og beskyldninger om, lyder det fra Koncern-instruktøren.
Anden del af dokumentaren, der har rockeren Brian Sandberg som hovedperson, er blevet vist i aften.
Sådan lyder reaktionen fra instruktør Thomas Heurlin, efter ekstrabladet.dk har opridset et af de kritikpunkter, som Københavns Politi i dag har fremhævet af hans dokumentarfilm om en af bandekrigens ledende figurer. Kritikken om, at første del af Thomas Heurlins dokumentar 'Bandekrigerne' om lederfiguren 'Lille A' fra Blågårds Plads, der blev vist i aftes på TV2, skabte et 'forherligende' og 'idoldyrkende' billede af den 34-årige 'Lille A', bliver blankt afvist.
'Lille A' kan også lave afskyelige ting
- Har du da lyst til at blive som 'Lille A', efter du har set den?, spørger han ekstrabladet.dk's journalist efter fremlæggelsen af kritikken.
Nej, men politiet hævder jo netop, at det er rodløse unge mænd, de frygter bliver fascineret af det her miljø...
- Det interessante er jo at se på, hvorfra banderne rekrutterer. Det gør de fra specielle områder, i ghettoerne eksempelvis - dvs. at dem der bliver tiltrukket er folk, der kender til bandefolkene i forvejen. De har allerede en berøring med dem. De er ikke nødvendigvis nogen, som render rundt med knive og stikker folk ned eller skærer tungen af dem, som de bliver beskrevet i medierne. For dem er det måske nogle flinke mænd, der spørger om de vil have en pizza. For hvis du er bandeleder, så vil du opføre dig godt overfor dem, som er dine proselytter. Men stillet overfor, at medierne beskriver dem som forfærdelige, så har man nok mest tillid til sin egen virkelighed. Der er det vigtigt, at vi som medier er troværdige, og troværdighed i denne sammenhæng er, at alle mennesker har både gode og dårlige sider. D.v.s. at 'Lille A' sagtens kan være charmerende som person men samtidig være dybt kriminel og lave ting, som er absolut afskyelige. Og der bliver vi nødt til at tage ansvar for at give en reel og sandfærdig dokumentation, for ellers er der nogen mennesker der ikke tror på, at vi fortæller sandheden, lyder det fra instruktøren, der startede filmen op for omkring tre år siden.
Læs også: Politiet: TV2 promoverer bandeleder
'Folk bliver klogere af min film'
Han afviser samtidig, at filmens rekonstruktioner af knivstikkeri og overfald på bl.a. en 'stikker' er med til at gøre miljøet spændende og 'sejt' for unge mænd.
- Jeg synes, at fremstillingen viser det som noget ekstremt ubehageligt. Jeg synes også, at scenen omkring hans (Lille A, red.) tidlige brug af kniv, jo ikke får mig til at gå ud og blive voldelig. Det er med til at beskrive alvoren af og konsekvenserne af kriminaliteten. Det at opleve volden visuelt er med til at have en kriminel præventiv effekt og ikke en kriminalitetsfremmende effekt, vurderer han og fortsætter.
- Jeg tror mere, at folk bliver lidt klogere - også på konsekvenserne af kriminalitet, og jeg tror ikke, at det er noget, der får dem til at melde sig ind i en gruppering overhovedet. Den her bandeproblematik er faktisk et meget alvorligt problem,så hvis vi vil gøre noget ved problemet, så bliver vi nødt til at have viden om det. Så kan det jo ikke nytte noget, at vi ikke må høre, hvad aktørerne siger. På den måde får vi ikke nogen effektive strategier til at kunne bekæmpe det.
Læs også: TV2: Vi idoldyrker ikke bandeleder
Bruger samme afhøringsteknik som politiet
Blandt kritikken lyder blandt andet ord som 'mikrofonholderi' og 'manglende kritiske spørgsmål' og en for 'venskabelig tone' mellem interviewer og 'Lille A'.
- Det sidste kan jeg sagtens se. Min opgave var at åbne op for et miljø og til ham for at få ham til at fortælle nogle historier. Der er det min erfaring, at man skal være nysgerrig og ikke komme frem med sine egne meninger. Dem kender jeg godt. Det der er interessant er at høre hans meninger. Og så benytter jeg mig af en interviewteknik, som politiet i øvrigt også selv bruger i deres afhøringer, som er så at sige mere empatisk, og det synes jeg virker.
Et af Thomas Heurlins overordnede formål med filmen var at vise en anden og mere ukendt side af Abdessamade Benarabe end den han umiddelbart er kendt for, hvilket kommer til udtryk i detaljer omkring hans barndom og opvækst.
- Jeg synes, der er masser af kritiske spørgsmål, men det er ikke min opgave, at afsløre kriminalitet. Det er politiets opgave. Min opgave er at finde ud de menneskelige relationer og sammenhænge der gør, at det her miljø hænger sammen. Det har været min interesse.
Abde er god til at smutte udenom
Men i filmen småsnakker I og griner under interviewene. Men i de tilfælde, hvor du bliver konkret omkring kriminalitet, så har han ikke lyst til at svare på det, og så bliver der ikke fulgt op...
- Nej, det kan du godt sige, men det jeg demonstrerer er, at han er god til at smutte udenom. Eller at han ikke taler om det, sådan at det er klart for seeren, at der er visse grænser for, hvad han siger, selvom han i andre perioder kan være nok så meddelsom, så er der visse grænser, og det er nogle grænser, der handler om kriminalitet. Men det med at bevise, at manden er kriminel og dybt involveret i det miljø, det er jo noget, som vi allesammen vidste i forvejen. Det som jeg gerne ville var, at komme et spadestik dybere, siger han. Hvad er det, der forvandler en ung dreng til en bandeleder, eksempelvis?
Men nu bekræfter han jo ikke selv, at han er bandeleder. Det spørgsmål kunne man jo stille ham direkte?
- For det første stiller jeg spørgsmålet. Noget andet er, at han ikke svarer. Men helt ærligt, så tror jeg ikke, at nogen er i tvivl om det. Men når han gør sådan, kan det f.eks. være fordi, der kan være kamp om lederskabet, men det er jo heller ikke noget, han decideret benægter. (...) Så mikrofonholderi, nej. Der er en tanke bag og min fornemmelse er, at folk bliver klogere og får en viden, de ikke havde før.
Læs også: Jeg har sgu ondt af Sandberg
Mange afviste at deltage i filmen
Politiet, som selv har afvist at deltage som part i dokumentaren, kritiserer samtidig Heurlin for, at bandekrigens mange ofre - og ofrene for 'Lille A''s kriminalitet - ikke kommer til orde i filmen. Også dette afviser instruktøren bl.a. med henvisning til de rekonstruktioner, som filmen benytter sig af.
- Det er jo ganske enkelt ikke muligt. Det er et barskt miljø, og det er også politiets erfaring, at man ikke får særlig mange til at snakke. Det skildres også i filmen i og med, at man ser nogen får slag og bliver stukket. Selvfølgelig er der ofre, også uskyldige som kioskbestyreren eksempelvis, men ofte er ofrene selv tilknyttet en gruppering.
Men de skulle ikke have en stemme i filmen?
- Der er ingen tvivl om, at det ikke er rart ikke at blive stukket ned. Der er ingen tvivl om, at det ikke er rart at få tæsk. Så har jeg jo fået min pointe hjem, at der er ofre. Men nu laver jeg jo ikke en film om ofrene. Her er det vigtigt at fortælle, at volden har konsekvenser, forklarer Heurlin, der erkender, at arbejdet med at få folk i miljøet til at åbne op, er en af de sværeste opgaver han hidtil har haft.
Flere afviste at deltage i filmen
Samtidig afviser han også at filmen er for unuanceret, og at lederskikkelsens udtalelser står uanfægtet.
- Jeg synes bestemt ikke, at han udtalelser står uimodsagte. Jeg mener, at en karakter som Annie (socialarbejder fra Den Gule Flyver, red.), i den grad giver ham en på hatten. Selvfølgelig kunne man lave programmet på mange måder, men nu var det sådan, at der ikke stod særlig mange ofre i kø, og det er meget svært at få nogen til at stå frem. Mange af dem, som han har været i konflikt med, har afvist at ville tale, siger Thomas Heurlin.
Abdessamade Benarabe, der i filmen bl.a. refererer til sig selv som en 'Robin Hood', har siden de tidligere teenageår en lang række af forskellige domme bag sig. Senest en dom fra 2012, hvor han fik fire måneders fængsel, heraf to af dem betinget, for handel med hash. I filmen drager hovedpersonen også til Marokko, hvor han for en tid gik i skole, og kommer ind på emnet. Men her afviser 'Lille A' helt tydeligt, at ville uddybe sin viden omkring hashens vej og ind og ud af landet.
- Som du kan høre, er det ikke noget han har særlig meget lyst til at tale om. Han har ikke ønsket at uddybe den hashkriminalitet. Men det er noget politiet har masser af viden og beskyldninger om, lyder det fra Koncern-instruktøren.
Anden del af dokumentaren, der har rockeren Brian Sandberg som hovedperson, er blevet vist i aften.
Comments
Post a Comment