Den vilde engel stækket - R.I.P.

 

I 1960'erne spredte han frygt og forargelse som talsmand for datidens

rockerspirer - De Vilde Engle - når han iklædt læderjakke og larmende
motorcykel var på udkig efter ballade med sine klubkammerater. Her et billede fra dengang

I 1960'erne spredte han frygt og forargelse som talsmand for datidens rockerspirer - De Vilde Engle - når han iklædt læderjakke og larmende motorcykel var på udkig efter ballade med sine klubkammerater.

Torsdag blev Bjørn Andersen, 72, fundet død - ensom og afkræftet i sin lejlighed på 15. sal i Brøndby Strand.
- Han havde ligget død siden pinsen. Der skal være ligsyn fredag, oplyser hans lillebror - musikeren Lille Palle - til bt.dk.

De seneste 30 år havde sukkersyge vendt op og ned på Bjørn Andersens tilværelse. I stedet for fortidens Harley-Davidson motorcykel kørte den tidligere læderjakke nu rundt på en el-scooter, når han ikke sad i kørestol.
- Han havde fået amputeret noget af det ene ben og lidt af den anden fod, og sukkersygen havde også været hård ved hans syn. Derfor sagde vi for sjov og med en lidt rå humor, at han var blevet min halvbror, fortæller Lille Palle.

Bjørn Andersen var uddannet , men arbejdede mest som mekaniker, inden sukkersygen gjorde ham til invalidepensionist.
- Han mente selv, at han havde fået sukkersyge på grund af det chok som han pådrog sig, da han en gang i 1970'erne kørte ind i barrieren på gokart-banen på Kløvermarken på Amager med en gokart. Han var gift tre gange og nåede at få seks børn, så han nåede da at få en del ud af livet, tilføjer Lille Palle.

Umiddelbart før sin død havde Bjørn Andersen været på ferie i Spanien, hvor han trods lægernes advarsler besluttede sig for at rejse hjem til Danmark, da han for alvor blev syg.

Lillebroderen Lille Palle lægger ikke skjul på, at han fandt datidens læderjakker i De Vilde Engle for "afskyelige og ulækre", men han understreger, at de sammenlignet med nutidens rockeres organiserede kriminalitet nærmest var uskyldige:
- De fleste af dem var veluddannede håndværkere. De skilte møjsommeligt motorcyklerne ad hver vinter, men kunne godt lide at slå sig løs og være provokerende, når de var sammen i flok. En for en var de gode nok, men når de var sammen i flok, blev de til nogle satan'er, siger han.

Der er endnu ikke fastsat en dato for begravelsen af Bjørn Andersen.

Comments