Kalder rockere 'reptilhjerner', hyldes på nettet


- En kvinde går forrest - vi takker og prøver at samle mod til at gå med ved hendes side......
Sådan skriver nationens! Kevin J. i en af de 150 kommentarer artiklen om Esbjerg-sangerinden Ninna Andreasens Rockersang, der udkom på CD i sidste uge, har fået.

Se også: Ung sangerinde trodser rockerne

Kevin's hyldest har fået 47 plusser, og Thomsen - der skriver 'om hun så kun fik 2 sekunders fame, så er det fedt at de tabere får en sviner' får 25 plusser. Og i det hele taget er nationen! voldsomt glade for den sønderjydske sanger, der 'har nosser nok til at sige rockerne imod'. Martin - der har fået hele 93 plusser - skriver:

Faktisk fint gået
- Rockeres adfærd, når de slås indbyrdes, får en til at tænke tilbage på folkeskolen da 'Brian og Johnny' kappedes om, hvem der først havde hår på bollerne og hvem der først fik overskæg eller min knallert har 1 gear mere end din knallert osv. osv..
- Jeg syntes faktisk det er fint gået af hende....
Pladeselskabet oplyser, at der foreløbig er bestilt et tocifret antal CD'ere på hjemmesiden. Det er pænt på en CD, der først kommer i handlen i dag, oplyser Morten fra Trechomarecords.

Hvor tror du Ninna havner på den danske hitliste?
Rockersangen (Undskyld, mor)
 

Der var engang vi smed jeres cykler i basinet
I fik fiskerflade, hvis vi ik ku li når i grinede
Nu nøjes jeg med at skule ondt på de profane
Amøberne går løs på min hjemmebane

I spænder jeres muskler så hårdt i kan
Prospekterne råber "Er du rådden, de er store, mand"
Og I slubrer det i jer, som fluer på en lårt
men I er lidt sværere så'n lige og vifte bort

Fedt nu af, bette rocker, vi har ik bedt om dit selskab
Banditter, engle eller anden råddenskab
I kan slås og slå ihjel - det' det eneste i kan
Der hvor jeg kommer fra gør det ingen rigtig mand

Jeg er hverken allergisk overfor birk eller bynke
Men hold nu kæft, hvor jeg slår ud af ham der Jønke
Så til dig, hr. Præsident, hvad laver du dog her?
I udspilet lædervest, med oversavet jagtgevær

I fucker med mit hood - det var fint som det var
Uden reptilhjerner der går rundt og leger rygmærke-ninja
Slap af, drik en kaffepunch og pak jeres habengut
Her hos os i fiskerbyen er torskekvoten opbrugt

Fedt nu af...

Før I slår løs på mit skibsgebis
og kravler tilbage bag jeres fæstning af Bauhaus-stakit
får I en sidste sviner at kaste køller og knive efter mig på:
Jeg tror ik engang, I kan få den op at stå

Fra Ninna Andreasen's Facebook

Comments