Rockerhåndlanger frikendt for drab på kendispusher

EKSTRA BLADET (Retten på Frederiksberg): En 34-årig håndlanger for HA-rockere er netop blevet frikendt i sagen om drabet på kendispusheren Andreas Dybdahl - over flere dage har sagen kørt ved Retten på Frederiksberg. Den 34-årige nægter drabet.
Til stede i retslokale 001 er en mindre gruppe venner til den tiltalte. Med et enkelt vink eller to hilste de på den 34-årige, da han blev ført ind i lokalet. En gruppe civilklædte betjente er ligeledes til stede.

Efter retsformandens oplæsning af skyldskendelsen klappede nogle af tilhørerne. De blev hurtigt og myndigt irettesat af retsformand, Kari Sørensen.

Dybdahl blev likvideret i entreen til sin lejlighed på Rentemestervej omkring kl. 06.30, 6. marts i fjor. Ud over Dybdahl var kun hans hund til stede i lejligheden, da drabet skete.

Bekræfter narkosalg
Under retssagen har anklager, Trine Sorgenfrei, forklaret, hvordan Dybdahl ifølge politiets opfattelse modtog kokain fra den tiltalte i 50 grams portioner. Kokainen solgte Dybdahl videre ude i byen. At han leverede narko til Dybdahl, har den tiltalte bekræftet i retten.

Læs her: Se også: Rockerhåndlanger tiltalt: Skød kendispusher på klos hold

Både Dybdahls mor bror har vidnet i retssagen. De bekræftede ligeledes, at Dybdahl var involveret i narkokriminalitet. En række vidner har ligeledes forklaret, hvordan Dybdahl i perioden op til drabet havde en tilsyneladende pludseligt opstået stor gæld i det kriminelle miljø.
- Op til drabet, der vidste jeg godt, der var noget galt. Nogen beskyldte ham for noget. Han skulle skaffe penge hurtigt. Det var som om, han skulle betro sig til mig. Han virkede stresset og irriteret,har hans bror forklaret under retssagen.
- Var han bange spurgte anklageren.
- Det kunne man godt forestille sig.
- Ved du for hvem, spurgte anklageren.
- Nej, det ved jeg ikke, svarede broren.

Læs her: Se også: Dybdahls bror forklarer sig i retten

Solgte smykker
Derfor havde Andreas Dybdahl solgt nogle dyre ure samt et stort guldsmykke, der forestillede en flamingofugl på det sorte marked. Salget gav ham et økonomisk pusterum.
- Havde han nogen fjender, lød anklagerens spørgsmål til broren.

Læs her: Se også: Pusher-drabet: Dybdahl var halvaggressiv op til drabet

- Ikke direkte. Han var populær og kendte mange forskellige mennesker. Men under en køretur sagde han, at' han satme ikke skulle stikkes ned for noget, andre havde gjort. Han var nødt til at rede trådene ud. Sådan plejede han ikke at sige, hvis ikke han var bange, svarede broren.

Om et muligt motiv har det netop været politiets formodning, at Dybdahl var kommet i klemme. Sandsynligvis i en kriminel, økonomisk transaktion, hvor Dybdahl havde modtaget hash eller narko fra en part, som ham har leveret videre til en anden. Slutmodtagerne valgte at se stort på betalingen sådan, at Dybdahl hang på gælden til dem i den anden ende i kæden.

Ved en tidligere politiafhøring har lillebroren forklaret, hvordan nogle indvandrere var en del af problemstillingen. Pakistanere eller marokkanere.
- De er psykopater, sagde han til mig, forklarede lillebroren ved retsmødet.
Hvem, den anden part skulle være, forklarede broren ikke noget om.
Både broren og og moderen, forklarede, hvordan Andreas Dybdahl havde tilknytning til rockere fra Hells Angels. Det samme har den tiltalte, 34-årige.

Læs her: Se også: Hashtiltale frafaldet i sag om drab på kendispusher

Boede i rockers lejlighed
Ved retssagens begyndelse forklarede han, hvordan han boede tre forskellige steder. Blandt andet i en lejlighed i Jægerborggade, Nørrebro, der tilhører en navngiven HA'er.

Læs her: Se også: Forsvarer om Dybdahl-drabet: Skod-bevis er meget tyndt

Samtidig beskrev han, hvordan han sprang ærinder for HA'erne.
- Jeg hentede mad til dem, hvis de bad mig om det. Det er fordi, jeg er en flink fyr, der gerne vil hjælpe andre, forklarede tiltalte.

Rockerne havde til gengæld aldrig hentet mad til ham.
To nævninge og en dommer fandt ham skyldig.

Comments