Otte fængslet for narko og våben


Under en aktion mod rocker og bandemiljøet i går blev 12 anholdt i trekantsområdet i Jylland og hovedstadsområdet. Otte af dem er i dag blevet varetægtsfængslet ved retterne i Glostrup og Horsens, sigtet for narko og våbenforbrydelser.

Det er politiets to bandeenheder Task Force Øst og Task Force Vest, der i tæt samarbejde har foretaget anholdelserne. De er sket som led i indsatsen mod skyderier i bandemiljøet, oplyser politiet.
- Efterforskningen har vist, at personer fra bande og rocker miljøet har distribueret narko og våben. Under aktionen har politiet fundet ting der bekræfter mistanken, siger politiet i en pressemeddelelse.

Narko og våben
Fire af de anholdte er i grundlovsforhør ved retten i Glostrup blevet sigtet for overtrædelse distribution af kokain og våben.
Samtidigt er der sket fremstilling af fire personer ved retten i Horsens også for narko og våben. Alle retsmøder er sket lukkede døre.

Chefen for Task Force Øst Kim Kliver og chefen for Task Force Vesten, Kirsten Fischer oplyser, at anholdelserne er sket som led i politiets intensive overvågning og efterforskning mod de dele af rocker- og bandemiljøet, der i øjeblikket er i konflikt.
Politiet venter flere anholdelser i sagskomplekset.

Comments