Kuglerne har i de seneste par år føget om ørerne på sagesløse københavnere, og nu frygter det europæiske politisamarbejde Europol, at den hollandske rockergruppe Satudarah Maluku MC’s mulige etablering af en afdeling her i landet skal føre til en ny rockerkrig.
Hollændere fra helvede
I Holland overvåges klubben tæt af politi og retsvæsen, og de anslået cirka 800 medlemmer er siden klubbens start i 1990 blevet sat i forbindelse med hård kriminalitet, herunder afpresning, narkotika og våbenbesiddelse. Og skal man tro Europol, øger tilstrømningen af nye klubber risikoen for regulær krig med rivaliserende grupper om territorier.
Knytnæver, skyderier og håndgranater
– Man kan frygte, at rockergruppernes motivation til at udvide skyldes et ønske om at øge deres rolle i bestemte kriminelle markeder ved at åbne chapters (afdelinger) på strategiske steder, for eksempel på ruter for handel med narko, våben og mennesker, lyder det blandt andet fra Europol.
Fem årtier med Rockerkrig
Organisationen peger på, at den store, nordiske rockerkrig mellem Hells Angels og Bandidos i 1990’erne er et eksempel på, hvor galt det kan gå, når rockerklubber strides om territorier.
Følger aktiviteter tætHos Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter, NEC, deler man Europols bekymring over, at det hollandske rygmærke kan være på vej til danske veste.
– Vi har gennem nogen tid været meget opmærksomme på Satudarah MC. Vi følger deres aktivitet ganske tæt, har vicepolitiinspektør Tormod Christensen fra NEC sagt til Ekstra Bladet.
Bekræftelsen fra Rigspolitiet er i sig selv usædvanlig. Ordensmagten er typisk endog meget tilbageholdende med at kommentere forlydender om nye rockergruppers planer om at etablere sig i Danmark.
Således for eksempel sidste år, hvor den 53-årige dansker Steen Damkjær i juni blev dræbt i Sverige efter at være skiftet fra Veterans MC til Outlaws MC på den anden side af sundet. Dødsfaldet affødte spekulationer om, at Outlaws kunne være på vej til Danmark, men både dansk politi og kilder i det kriminelle miljø afkræftede dem.
Men nu bekræfter Tormod Christensen altså, at politiet har efterretninger om, at Satudarah har kontakt til kriminelle i specifikke geografiske områder – angiveligt nord og vest for København – med henblik på at åbne en afdeling.
Rekrutterer bredt Selv om Satudarah på papiret ligner en traditionel rockerorganisation med rødder i biker-miljøet, er det ifølge Europol ikke nødvendigvis folk med forkærlighed for store motorcykler, som er målgruppen i jagten på medlemmer.
– Den moderne rockerkultur er mindre knyttet til motorcyklerog biker-miljøet – faktisk har nogle af medlemmerne hverken motorcykler eller kørekort (...). Når rockergrupperne rekrutterer, sker det blandt både fængselsbander, højreekstremister, hooligans og militærfolk, således at de kan drage nytte af specifikke evner og viden.
Europol har siden 2010 registreret en vækst i antallet af lokale rockerafdelinger, chapters. Samlet huser Europa nu over 700 af slagsen, og det er i Nordøst- og Sydøsteuropa, at Europol især er opmærksom på væksten blandt nye, mere lokalt funderede grupper.
Comments
Post a Comment