11,3
MILLIONER: Den 45-årige rocker er millionærarving og driver en række
virksomheder -nu er der gjort udlæg i hans ejendomme for 16 mio.
En
45-årig millionær-arving fra Københavns Vestegn, der er tæt på rockerbanden
Bandidos, er blevet sigtet for forsætlig unddragelse af Skat,
arbejdsmarkedsbidrag og moms for et samlet beløb på 11,3 mio. kroner over tre
år.
Skat
mener, at Flemming Lønver Jørgensen fra Glostrup har undladt at opgive indtægter
på 18 mio. kroner i indkomstårene 2006, 2007 og 2008 og har gjort udlæg i hans
ejendomme for 15,9 mio. kroner.
I
den samme periode afsonede Flemming Lønver en narkodom.
Forretningsmand
Flemming
Lønver, der i folkemunde på Københavns Vestegn og i det københavnske bandemiljø
går under øgenavnet FL, arvede for år tilbage et betydeligt antal millioner
efter sin far. Men allerede som 17-årig var han en del af rockermiljøet hos Red
and White, en supportgruppe til HA, og han har siden ' leget' med mange
forskellige grupperinger inden for det kriminelle rocker-og bandemiljø.
Sideløbende
med en karriere, hvor han ejer villaer og udlejningsejendomme i Glostrup,
autoværksted, handler biler, motorcykler, låner penge ud og sælger havemøbler,
har Fleming Lønver gennem en årrække været tilknyttet og haft tæt kontakt til
forskellige rockerklubber og indvandrerbander.
Sidste
år var han medlem af indvandrerbanden Brothas og optrådte i Brothas-tøj på
Facebook.
Siden
er han kommet til at stå Bandidos meget tæt, men han benægter, at han er
prøvemedlem.
Københavns
Politi og Skat ransagede hos ham 16. august sidste år. Dagen efter var Flemming
Lønver på banen på Facebook, hvor han skrev: ' Ransagning i fem af mine
ejendomme i går. 70 mand i dragter og hunde og ingenting fandt de, men de har
smadret døre, låse, og alt er på hovedet. Mine lejere chikaneret.' Siden har
Skat endevendt Flemming Lønvers indkomst af udlejnings, udlånsog
finansieringsvirksomhed samt overskud af handel med biler, motorcykler
mv.
Skat
mener, at Flemming Lønver ud over Skatteunddragelse også har drevet momspligtig
virksomhed uden registrering, ligesom han uagtet den manglende momsregistrering
i forbindelse med handel med biler har udstedt fakturaer med deklareret moms.
Ifølge sigtelsen mod Flemming Lønver har han derved unddraget statskassen
425.000 kroner.
Tirsdag
i denne uge mødte Flemming Lønver op i retten i Glostrup til en såkaldt
retsmødebegæring og afgav forklaring vedrørende sigtelserne om
Skatteunddragelse.
-
Anklagemyndigheden overvejer nu tiltalespørgsmålet, og jeg kan ikke på nuværende
tidspunkt sige, hvad der vil ske i sagen, skriver specialanklager Helene Yde
Herborg i en mail til Ekstra Bladet.
Flemming
Lønver nægter sig skyldig, siger hans mangeårige advokat Henrik Dupont
Jørgensen, der er beskikket som advokat i Skattesagen.
-
Sagen er nu udsat til den 15. december, hvor Flemming og jeg vil fremkomme med
oplysninger, der enten vil få Skattekravet til at forsvinde eller får det
decimeret i betydelig grad.
-
Personligt synes jeg, at skattekravene, mens Flemming sidder inde, er lidt for
fantastiske, siger advokaten.
Selv
om Flemming Lønver er født med en guldske i hånden, har han ikke kunnet holde
sig på dydens smalle sti og har et betydeligt antal domme bag sig, bl. a. en
længerevarende narkodom, som han afsonede i de samme år, hvor Skat mener, han
har undladt at opgive 18 mio.
Kroner
i indtægt på selvangivelsen.
Ransagning
i fem af mine ejendomme i går. 70 mand i dragter og hunde og ingenting fandt
de.
Fakta:
OM FLEMMING LØNVER
Flemming
Lønver udrejste officielt af Danmark 24. oktober 2011, og har
folkeregisteradresse i Löberöd i Skåne.
Der
er tale om en c/o adresse.
Reelt
bor han i en stor villa på Solvangsvej 1 i Glostrup, som han ejer. På Rydagervej
i Albertslund er han også i besiddelse af flere udlejningsejendomme.
Der
har han bl. a. drevet FL Auto, udlejet lejligheder samt solgt havemøbler.
Lønver
er en driftig herre, der ud over pengeudlån også beskæftiger sig med salg af en
række mærkevarer over Facebook.
For
tiden annoncerer han med salg af ægte Ralf Lauren polo T-shirts, brugte biler,
Iphone5 samt Black Sun energidrik.
Comments
Post a Comment