Politiet:- HA bag kæmpe hash-salg

Det er hundredevis af kilo hash, der menes at være solgt og distribueret i område ved Jægersborggade på Nørrebro, hvor politiet her til formiddag klokken 9.45 lavede en stor aktion.

25 personer er indtil videre anholdt i sagen, hvor flere sigtes for organiseret hashhandel og distribution af op mod 250 kilo hash. Og flere af de anholdte er i følge politiet med direkte forbindelser til rockermiljøet.

Se mere video på localeyes.dk

- Ud af de anholdte er der tre fuldgyldige medlemmer af Hells Angels, der menes at være bagmænd til det omfattende hashsalg, mens flere prospects også er anholdt, siger Lau Thygesen, leder af afdelingen for organiseret kriminalitet i Københavns Politi.

Se også: Politiaktion mod hashpushere på Nørrebro

Ud over aktionen på Jægersborggade tidligere på dagen, lagde politiet også vejen forbi HA's klubhus på Svanevej i Københavns nordvestkvarter.
- Vi har beslaglagt en række kørertøjer. To Harley Davidson-motorcykler og en Mercedes til en er værdi af mere end en million kroner. Derudover har vi fundet en række kontanter på stedet, siger Thygesen.

Det er ikke få hashhandler, der ifølge politiet er blevet gennemført på Nørrebro.
- Der er dagligt blevet lavet mere end 100 handler, og vi skrider ind nu, fordi de her personer gennem længere tid har været en torn i øjet på beboerne i området, som har følt sig utrygge.

Flere kilo hash beslaglagt

Ud af ransagningerne på Svanevej og Jægersborggade har politiet fået fingrene i flere kilo hash.
- Vi har ikke en præcis opgørelse endnu, men indtil videre har vi beslaglagt 5-10 kilo hash. Men det nøjagtige tal kommer vi nærmere ind på senere, siger han.

Politiet regner med, at 20-21 af de 25 anholdte vil blive fremstillet i grundlovsforhør torsdag morgen.

Comments