Et skuddrama i Hobro kostede mandag eftermiddag en 30-årig mand livet, mens en 38-årig mand blev alvorligt såret.
Skyderiet fandt sted i en villa på Homarksvej, og politiet har anholdt en 32-årig mand for drab og drabsforsøg.
Ekstra Bladets fotograf var tilstede ved huset, da den afdøde i nat blev fjernet fra gerningsstedet. Billedet kan du se her over artiklen.
Se også: HA-rocker skudt og dræbt - 38-årig alvorligt såret
Se også: Dræbt HA'er mindes på Facebook
I en mail til Ritzau bekræfter Hells Angels' talsmand, Jørn Jønke Nielsen, at den dræbte 30-årige mand var fuldgyldigt medlem af rockergruppen Hells Angels.
Han var medlem af afdelingen North Area i Aalborg, lyder det. Den 38-årige var ikke medlem af HA, men var en privat ven af den 30-årige, skriver Jørn Jønke Nielsen.
Ifølge nordjyske.dk mødte de to mænd op hos den 32-årige for at inddrive narkogæld.
Nordjyske skriver også, at den 32-årige tidligere har været inde omkring rockermiljøet, men at han for et par år siden skulle være sluppet ud af det.
Nordjyllands Politi fortalte tidligere mandag, at alle tre mænd er kendt af politiet, men mandag aften har politikommissær Lars Nørskov Jørgensen ingen kommentarer til oplysningerne om deres forbindelser til Hells Angels.
- Det vil jeg hverken be- eller afkræfte, siger han til Ritzau.
Han vil heller ikke komme ind på, hvilket våben de to mænd blev skudt med.
Politiet er mandag aften stadig i gang med de tekniske undersøgelser og afhøringen af den anholdte.
Den 38-årige var efter skudepisoden i livsfare, men skulle mandag aften være stabil. Han er med helikopter blevet overført fra Aalborg Sygehus til Rigshospitalet.

Comments
Post a Comment