Mand anholdt for bandeskyderi ved moske


En 29-årig mand er nu anholdt og sigtet for skyderiet ved moskeen på Rovsinggade, Nørrebro, natten til tirsdag.
- Jeg kan bekræfte, at der er en mand anholdt i sagen, siger Steffen Th. Steffensen, politikommissær, Københavns Politi, til Ekstra Bladet.

De natlige skud var angiveligt rettet mod en 23-årig mand, der var kørende i bil.
Manden forblev uskadt, men bilen blev ramt. Det samme blev moskeen, der fik skudt en rude i stykker.

Se også: Mand forsøgt skudt for tredje gang

Gennem de seneste dage har Ekstra Bladet beskrevet det spirende konfliktscenarie, hvis ene part inkluderer medlemmer af gadebanden Brothas - og den 29-årige er ifølge Ekstra Bladets oplysninger figur i den pågældende gruppering.

Den anden part er en 23-årig mand, der blev løsladt fra fængslet 5. december. Og siden har været forsøgt hele to gange i en eskalerende konlikt.

Skudepisoden ved moskeen skal ses i direkte forlængelse af det skyderi, der skete onsdag aften på Amager.

Se også: Politi: Bil beskudt på Amager

Det er i hvert fald politiets foreløbige udlægning af den spirende konflikt.
- Det er noget internt fnidder mellem personer med tilknytning til bandemiljøet.
Det er muligvis uenighed om penge eller andet, har politikommissær Steffen Th. Steffensen, tidligere fortalt.
- Vi kobler mandagens skyderi med skyderiet i sidste uge på Amagerbrogade, tilføjede han.

Beskudt flere gangeFra kilder i miljøet erfarer Ekstra Bladet, at 23-årige Yussuf Y. var mål for begge skyderier - senest kort før midnat mandag aften, hvor han kom kørende i bil på Rovsinggade på ydre Nørrebro.

Ingen personer blev ramt, men det gjorde den sorte VW Touran, som Yussuf Y. kørte i. Også et vindue i moskeen blev ramt af de vildt flyvende kugler.

Skuddene er tilsyneladende del af en vedvarende vendetta, der har stået i godt et års tid. Allerede tilbage i januar blev 23-årige Yussuf Y.

beskudt, da han sammen med familiemedlemmer kørte ind på p-pladsen ved Bellahøj-husene i Brønshøj. Ingen blev ramt.

No name 

Nogle uger senere blev den 23-årige anholdt og sammen med sin fætter sigtet for et drabsforsøg begået i en illegal spillehal juleaften i fjor. Her blev en 34-årig indvandrer forsøgt likvideret.
Tilbage i november blev sigtelsen mod den 23-årige og dennes fætter frafaldet.

Men han havde noget reststraf i ' sparebøssen', som han derefter afsonede. Han blev løsladt 5. december.

Biler jagtede hinandenDengang ved skudepisoden fra Bellahøj-husene blev skuddene affyret fra en Kalasjnikov-riffel. Ved de seneste to skud-episoder var der tale om pistolskud.

Under sidste uges drama jagtede to biler hinanden på Amagerbrogade ved krydset ved Oxford Allé og via villaveje frem til skyderiet på Greisvej nær Kastrupvej.

Kilder tæt på sagen beskriver, hvordan der forud for mandagens episode havde været mindst et sammenstød mellem den 23-årige og hans modstandere.

På Nyropsgade i det indre København var parterne tilfældigt stødt på hinanden.
Og her havde den 23-årige med en hammer angiveligt smadret ruder i modstandernes biler.
Senere - denne gang på Nørrebro - stødte de atter på hinanden, hvor der blev skudt mod den 23-årige.
Over for Ekstra Bladet har den 23-årige tidligere bedyret, at han ikke ved, hvorfor der gentagne gange er skudt imod ham.

Den 29-årige, der er anholdt i forbindelse med skyderiet ved moskeen, fremstilles i grundlovsforhør senere i dag.

Løsladt for nyligt:
23-årige Yussuf Y. og en anden mand har fulgtes gennem retssystemet det seneste år.
Duoen blev varetægtsfængslet tilbage i februar og sigtet for drabsforsøg på en 34-årig mand, der juleaften i fjor blev skudt i en illegal spilleklub på Frederikssundsvej i Brønshøj.

Desuden var duoen sammen med yderligere et par andre mænd sigtet i en sag om et røveri af en Mercedes fra bestyreren af en slikbutik i Brønshøj.

Begge sigtelser er frafaldet. Bestyreren har angiveligt ændret forklaring, ligesom også et centralt vidne i sagen har ændret forklaring.

Endda indtil flere gange. Her er der tale om en person, der også er del af bandemiljøet i Storkøbenhavn.

Og det er hans forklaring, der til dels har været brugt som grundlag for den gentagne varetægtsfængsling i
sagen, erfarer Ekstra Bladet

Comments