»Det burde ikke komme bag på folk, at det er nemt at skaffe et våben«

Én blev dræbt, og fire blev såret ved Krudttønden, da Omar El-Hussein

skød løs med en M95-riffel. Foto: Søren Bidstrup

 

Med de rette kontakter kan man stå med et ulovligt våben i hånden inden for et par timer, og derfor er der fortsat brug for stramninger af lovgivningen, mener Venstre.

Omar El-Hussein behøvede ikke nødvendigvis bruge ret mange kræfter på at skaffe de våben, han brugte under angrebene mod Krudttønden og synagogen i Krystalgade.

Selv om den 22-årige gerningsmand ikke havde våbentilladelse, lykkedes det ham tilsyneladende at skaffe to pistoler og en riffel i løbet af de to uger, der gik, fra han blev løsladt fra fængslet, til de første skud blev løsnet på Østerbro 14. februar.

Med Omar El-Husseins velkendte forbindelser til bandemiljøet må det have været relativt let at skaffe både de to pistoler og den M95-automatriffel, som han benyttede. Det vurderer Michael Green, som er talsmand for netværket TBM for tidligere bandemedlemmer og rockere, og som har et tæt kendskab til det kriminelle miljø.

»Hvis man har de rigtige kontakter og kender de rigtige mennesker, kan man fremskaffe et våben meget hurtigt. Det er ikke et spørgsmål om dage eller uger, men et spørgsmål om timer,« siger han.

Læs også: Medie: Terrorvåben var stjålet af bandemedlemmer med forbindelse til islamister

Michael Green sammenligner købet af et ulovligt våben med almindelige danskere, der skal bruge sort arbejde til eksempelvis at male garagen eller klippe hækken. Det handler med andre ord om at kende nogen, der kender nogen, som har det rette våben – og det er der altid nogen, der har blandt rockere og bandemedlemmer.

»Det lyder lidt, som om at det er en sensation, at han overhovedet har skaffet den M95er. Men det er ikke så fantastisk, når man kender miljøet, hvor der også er folk, som har Uzier og Škorpioner (to typer maskinpistoler, red.). Samtidig har der jo været mange skyderier de seneste år, så det burde ikke komme bag på folk, at det er nemt at skaffe et våben,« lyder det fra Michael Green.

Graver våben ned i skoven

I Danmark er det kun jægere og medlemmer af skytteforeninger samt militær og politi, der må have våben. Ad flere omgange er våbenloven blevet strammet, og straffen for ulovlig våbenbesiddelse er blevet skærpet.

Seneste ændring kom i sommeren 2014, da regeringen sammen med Venstre, de Konservative, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og SF forlængede straffen for at besidde et ulovligt våben i forbindelse med den såkaldte bandepakke. Men de mange stramninger har ikke gjort det meget sværere for kriminelle at anskaffe våben. Det bekræfter politiinspektør Michael Ask fra Nationalt Efterforskningscenter, der hører under Rigspolitiet.

»Bandemiljøet har mere eller mindre permanent adgang til våben – eller i hvert fald permanent adgang til at skaffe sig våben inden for kort tid,« siger han.

»Jeg vil ikke påstå, at man kan skaffe et maskingevær på et par timer, men håndvåben som pistoler er meget nemme at skaffe – det er der ingen tvivl om,« fastslår han.

Læs også: Våbenregler sendte Hjemmeværnet en tur i kælderen

I 2013 modtog Rigspolitiet lige under 800 beslaglagte skydevåben, hvoraf 87 med sikkerhed var fra bande- og rockermiljøet. Det er et fald i forhold til både 2011 og 2012. Men det er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at der er færre våben i omløb.

»Normalt render banderne ikke rundt med våben på gaden, blandt andet fordi de bliver smidt i fængsel, hvis de bliver taget. Derfor gemmer de deres våben – typisk i kældre, loftslokaler eller gravet ned i skoven, og så bliver de hevet frem, hvis der kommer konflikter,« forklarer Michael Ask.
Ifølge politiinspektøren er indsatsen mod illegal våbenhandel fortsat massiv. Meget foregår i samarbejde med Europol – et samarbejde, der indstilles, hvis danskerne vælger at beholde retsforbeholdet til den kommende folkeafstemning, der senest vil finde sted inden udgangen af marts 2016.

Vil straffe bandemedlemmer hårdere

Både Socialdemokraterne og Venstre fremhæver ligesom Michael Ask Europol som et vigtigt element i kampen mod handlen med våben. Men Karsten Lauritzen, retsordfører for Venstre, efterlyser samtidig en yderligere stramning af våbenlovgivningen.
»Det handler om at få buret de her mennesker inde i rigtig lang tid, og derfor er det en farbar vej at kigge på straflængden igen. Dem, der er rocker- og banderrelateret i fængslerne, er gengangere, som ryger ind og ud, og så må man jo stille spørgsmålet, om det ikke var bedre, de røg ind i længere tid,« lyder det fra ordføreren, som uddyber:
»Når der er færre, der er villige til at bruge og købe de illegale våben, spiller det en rolle.«

Læs også: »Man kan simpelthen ikke standse en person med et ønske om at dø«

Trods regeringens nye terrorudspil vil Trine Bramsen, retsordfører for Socialdemokraterne, ikke udelukke, at der kommer nye tiltag rettet mod våbenlovgivningen.
»Jeg kan ikke afvise, at regeringen kommer med nye initiativer. Det være sig både lovstramninger, men også redskaber i forhold til politiets arbejde,« siger hun.
»Vi har at gøre med et alvorligt og kompliceret problem, og derfor tager vi det også dybt, dybt alvorligt. Det var baggrunden for, at vi strammede lovgivningen i 2014, og jeg vil ikke afvise, at der kan komme yderligere stramninger,« fastslår hun.

Læs også: Det store tjek på terrorskyderierne