vold med døden til følge.
Forvaring på ubestemt tid. Sådan lød det onsdag eftermiddag i Retten i Helsingør, da retsformanden læste afgørelsen op for den 24-årige Dennis Kronome Vestergaard, der sad tiltalt for dødsvold mod Bandidos-rockeren Poul Joachim Hansen, kendt som ’Big Mac’.
Alle tre dommere og seks nævninger var enige om at idømme den 24-årige mand forvaring, efter han sidste år i juni lod det regne med hårde slag ned over rockerens hoved og hals på værtshuset ’Van Helsinge’ i Helsinge, så han til sidst døde af sine kvæstelser.
Anklagemyndigheden har fra sagens begyndelse gået efter en forvaringsdom, og det ønske erklærede dommere og nævninger sig enige i. Blandt andet for at forhindre nye forbrydelser fra Dennis Kronome Vestergaards side.
En mentalundersøgelse af ham har nemlig konkluderet, at han har karakterafvigende træk, er dyssocial, er ude af stand til at vise anger og empati, udgør en fare for andres liv og helbred og er i risiko for at begå personfarlig kriminalitet igen.
Sagen har sin begyndelse på bodegaen ’Van Helsinge’, hvor den 24-årig Dennis Kronome Vestergaard den 29. juni kort før midnat slog den 42-årige Bandidos-rocker ned fra en barstol og efterfølgende lod det regne med slag ned over rockerens hoved, hals og bryst.
'Big Mac' afgik til sidst ved døden på grund af sine kvæstelser.
Dødsårsagen kan ifølge obduktionen skyldes to ting - eller en kombination. Poul Joachim Hansen fik et reflektorisk hjertestop, der kan være udløst af det kraftige slag på hans hals, som fik hans hjerte til at stoppe med at slå. Hans død kan dog også skyldes, at hans luftveje blev stoppet af blod, der løb ned fra hans brækkede næse.
Dennis Kronome Vestergaard ankede ifølge Ekstra Bladet dommen på stedet til Østre Landsret.
Det er ikke første gang, den 24-årige har været i politiets søgelys. Da han var 16 år, blev han også dømt for vold.
I Retten har den 24-årige tidligere erkendt, at han slog den 42-årige Poul Joachim Hansen tre gange. Én gang i ansigtet, da de begge sad i baren på 'Van Helsinge' kort før midnat den 29. juni, og to gange i hovedregionen, da de begge efter det første slag var faldet ned i gulvet.
»Han (Poul Joachim Hansen, red.) holdt fast i mig, da vi lå på gulvet. Jeg støttede på min højre arm og forsøgte at komme op at stå. Til sidst slog jeg ham to gange med venstre hånd for at komme op,« sagde den 24-årige DV.
»Hvorfor forsøgte du ikke at vriste dig fri på en anden måde i stedet for at slå ham,« spurgte anklager Tina Davidsen.
»Jeg tror, det var panik,« svarede den tiltalte, der i tre år fra 2009 til 2012 trænede boksning og er venstrehåndet.
Ifølge obduktionen og flere vidner slog den 24-årige dog Poul Joachim Hansen flere gange end tre.
Comments
Post a Comment