Først var han over to omgange højtstående medlem af Hells Angels, så blev han optaget hos ærkerivalerne i Bandidos, og nu, blot to uger efter Bandidos smed ham på porten, plejer Brian Sandberg så tæt omgang med et nyt kriminelt broderskab.
Ekstra Bladet kan afsløre, at Brian Sandberg ved flere lejligheder har mødtes med nøglefigurer i den hollandske rockergruppe Satudarah, der har været i Danmark siden 2013 og står bag tung narkokriminalitet og grove voldsepisoder. Det bekræfter flere velinformerede kilder.
På møderne, der oftest er foregået på Ulrikkenborg Plads i Kongens Lyngby, har Sandberg angiveligt luftet muligheden for at blive optaget hos Satudarah.
Fotos, Ekstra Bladet er i besiddelse af, dokumenterer et af Sandbergs møder med et fremtrædende medlem af rockergruppen.
Leg med ildenEfter en lang og dramatisk karriere i Hells Angels fik Sandberg i december 2012 sikkerhed under Bandidos’ vinger, men det fik en brat ende i forrige uge, da kendisrockeren i blev taget i at have sendt saftige beskeder til en af sine rockerbrødres ekskone.
Sandbergs tætte bånd til Satudarah er kendt i underverdenen, men ifølge kilder i miljøet er Sandbergs nuværende flirt med Satudarah en farlig leg med ilden.
Ikke alene blev han smidt ud af Bandidos i bad standing og må derfor ikke have noget med miljøet eller sine tidligere rockerbrødre at gøre.
Sandbergs forhold til Satudarah risikerer også at skubbe til den skrøbelige magtbalance mellem Satudarah og de andre store rockergrupper; Bandidos og ikke mindst Hells Angels, som har haft flere voldsomme sammenstød med Satudarah på dansk jord.
Ekstra Bladets kilder vurderer, at Sandberg er så upopulær hos sine tidligere MC-broderskaber, at han reelt kun har to muligheder for at være i fred: rejse til udlandet eller søge optagelse i en ny klub.
Og her står Satudarah som den mest oplagte mulighed, da gruppen med sin store erfaring fra Holland og mange andre lande har en sammentømret organisation, og Sandberg har flere nære venner i klubben.
Opportunt skridt
Også hos politiet holdes der et vågent øje med magtbalancen i rockermiljøet.
– Politiet holder øje med, hvem der er tilknyttet hvor, og det gør sig især gældende, når det er personer, der har en vis tyngde i organisationen, bekræfter en erfaren kilde i politiet, som samtidig understreger, at oplysninger om eksempelvis Brian Sandbergs tilhørsforhold ikke ændrer ved politiets overordnede strategi for at bekæmpe rocker- og bandekriminalitet.
– Men det kommer ikke bag på mig, hvis Sandberg rækker hånden ud til en ny klub, efter han er kommet i bad standing. Han har det med at gå hen, hvor det er mest opportunt, og samtidig har han en vis kendisfaktor, som folk i miljøet kan tiltrækkes af, siger politikilden.
Afviser MC-medlemskab
Europapræsident i Bandidos, Michael ’Kokken’ Rosenvold, afviser over for Ekstra Bladet, at Brian Sandberg vil kunne blive optaget af andre store MC-klubber i Danmark:
– Jeg tror ikke, han bliver optaget som medlem i en ny biker-klub. Og hvis han gør, siger det mere om dem (en eventuel klub, red.) end om ham.
Ekstra Bladet har været i kontakt med Brian Sandberg, men han ønsker ikke at kommentere sin situation ud over, hvad han har skrevet på Facebook. Her beklagede han i mandags at han med sin opførsel havde brudt Bandidos’ regler:
– Husk på, jeg er kun et menneske, som også kan begå fejl her i livet! lød det blandt andet i indlægget.

Comments
Post a Comment