Smidt ud: Men Sandberg kommer alligevel i tv

Siden Brian Sandberg for godt to uger siden blev smidt ud af Bandidos i 'bad standing' har der hersket uvished om en programserie omhandlende Sandberg ville blive til noget.

I følge Ekstra Bladets oplysninger var det planen, at program-serien skulle være på seks afsnit.

Se også: Usikker fremtid for tv-serie om Sandberg

I en pressemeddelelse, som TV3 sender ud senere i dag, fortæller TV3, at serien alligevel ender med at ramme æteren, og at der er premiere i næste uge. Men pressemeddelelsen skriver intet om, hvor lang serien bliver efter tumulten og udsmidningen.

'TV3 og produktionsselskabet Koncern har i de sidste seks måneder fulgt Brian Sandbergs liv tæt for rullende kameraer. Vi er med, når han inddriver penge – penge han selv har lånt ud til diverse personer. Penge, han blandt andet har tjent som livvagt for Stein Bagger. Vi var også med, da han stadig deltog i det sociale liv i Bandidos’ klubhus i København og vi er også med, når helt almindelige danskere, ikke mindst unge, ønsker at blive fotograferet med ham.'
Sådan skriver TV3 i pressemeddelelsen.

Sandberg blev smidt ud efter, han havde ført en saftig samtale på facebook med en kvinde, der tidligere var sammen med en anden Bandidos-rocker.

Comments