Rocker udpeger brødre i stor narkosag

Et tidligere prøvemedlem af Bandidos har under dobbelt lukkede døre lagt kortene på bordet tilstået en lang række strafbare forhold over for Sydsjælland og Lolland-Faslters Politi.

Det skriver TV2, som har fået aktindsigt i en retsmødebegæring mod det 49-årige prøvemedlem.
Sagen om politiets nye rocker-sangfugl blev allerede omtalt i Ekstra Bladet i sidste uge. Ifølge Ekstra Bladets oplysninger er der flere lokale Bandidos topfolk blandt de sigtede i sagen.

Ifølge TV2 har det hemmelige vidne leveret informationer til politiet, der af flere omgange - først i december sidste år og senest i begyndelsen af maj i år - har kunne anholde og fængsle omkring 10 personer.

Indholdet af den store rockersag fremgår af retsmødebegæringen, og ifølge denne har den 49-årige udpeget én eller flere medgerningsmænd i ikke færre en 28 forhold.

Ifølge det tidligere prøvemedlems forklaring, har de udpegede medgerningsmænd deltaget i køb og salg af flere kilo amfetamin og kokain, samt stået bag en hashklub i Vordingborg, stået for tre væbnede røverier, brandstiftelser og adskillige skydevåben.

Sagen holdes hemmeligSagen, der er så hemmelig, at den holdes for dobbelt lukkede døre, har været omgærdet af betydeligt hemmelighedskræmmeri, som ifølge TV2s oplysninger bunder i et reelt trusselbillede mod den 49-årige.

De tungeste forhold, som den 49-årige har fortalt til politiet, handler om et kilo amfetamin og et kilo kokain.

Ifølge retsmødebegæringen har den 49-årige på et tidspunkt 23. juni 2010 hjulpet en navngiven person med at hente et kilo amfetamin fra Næstved til Nykøbing Falster. Narkoen blev efterfølgende solgt videre til ’et større antal personer’ i lokalområdet.

Den 49-årige har også tilstået sin egen og en stribe andres involvering i tre bevæbnede røverier i Rødby, Slagelse og Stubbekøbing mellem september 2010 og juli 2011.

Comments