Eks-rocker: Politiet ville tvinge mig til at blive stikker

Det tidligere, fuldgyldige rockermedlem Peter oplevede at blive mødt med krav om stikkeri, da han for nyligt ønskede exit. Peter afslog, men oplevelse er langt fra enestående, lyder det fra forskere og personer i miljøet

Ifølge Det Kriminalpræventive Råd koster et rocker- eller bandemedlem årligt samfundet omkring 1,3 millioner kroner. Det betyder, at de 1.759 rockere og bandemedlemmer, der lige nu er i Danmark, koster staten mere end 2 milliarder kroner. (Foto: Kenneth Meyer)

 

Betjenten gik hen og lukkede dørene til de andre kontorer og sagde, ‘hvis jeg skal hjælpe dig, må du også give mig noget til gengæld’. Jeg var fuldstændig målløs. Jeg kiggede bare på ham og sagde, ‘du må være fuldstændig hjernedød oven i dit hoved’, fortæller det tidligere, fuldgyldige rocker-medlem Peter, der straks afslog at stikke sine tidligere brødre.

 

Historien om Peter er langt fra enestående. Det kan Ekstra Bladet i dag afsløre.
Flere personer i og omkring miljøet fortæller, at krav om stikkeri til gengæld for at indgå i det nationale exit-program langt fra er unormalt.

Det nationale exit-program, der har eksisteret siden 2011, har gennem årene mødt meget kritik for ikke at fungere optimalt. En fremtrædende årsag til det er at flere exit-kandidater bliver mødt med opfordringer til at komme med oplysninger om det miljø, de kommer fra. Og det har store konsekvenser.

- Tidligere rocker- eller bandemedlemmer, der kæmper for at forlade miljøet, må ofte leve med frygten for repressalier fra det miljø, de har forladt. Hvis man beder dem om at udlevere andre, risikerer systemet at skubbe dem tilbage til bandemiljøet igen, siger Line Lerche Mørck, lektor i pædagogisk psykologi ved Aarhus Universitet.

 

   112 - 21. maj 2015 TV: Afhoppet rocker ventede 14 måneder på exit-program

 

I fem år har hun forsket i rocker- og bande-exit. Hun har gennem årene fulgt flere personer i og på vej i exit, der har oplevet at blive bedt om at 'at lægge kortene på bordet'.

Også i NGO’erne TBM, Comeback, Headon og Fryshuset, der alle uden om det nationale program forsøger at hjælpe bande og rockerfolk med at bryde med kriminaliteten, kender man til adskillige tilfælde, hvor exit-kandidater er blevet opfordret til at stikke.

Stikker-programEkstra Bladet kunne i maj fortælle en lignende historie om, hvordan den tidligere rockerpræsident, Mick Sørensen, blev mødt med krav om at udlevere informationer om miljøet, da han ville i exit.

Ifølge exit-programmet er det ellers langt fra meningen, at man skal stikke sine tidligere brødre, når man forlader miljøet. Den opfattelse har man også i Nationalt Forebyggelsescenter under Rigspolitiet, der har det overordnede ansvar for exit. Man er dog godt klar over, at det kan være problematisk.
- Det er en politi-disciplin at efterforske, og når det så er efterforskere, der får kontakten, er det naturligt, at den første tanke er, hvad vi kan få ud af ham her, siger vicepolitiinspektør Henrik Framvig, Nationalt Forebyggelsescenter. Han understreger dog, at det på ingen måde er den praksis, man ønsker hos politiet, og at man arbejder hårdt på at adskille efterforskning og exit fra hinanden.

Stikkere bliver slået ihjelKravene om at udlevere informationer til politiet betyder, at exit-kandidaterne ofte bliver stemplet som stikkere, også selvom de intet har fortalt. Det kan betyde, at man risikerer at skulle starte sit nye, fredelige liv i 'bad standing', hvilket besværliggør bruddet med rockermiljøet.

Den tidligere rocker Peter er efter mange år i miljøet helt klar over, hvad der sker med folk, der stikker.
- Afhængigt af, hvad der er blevet stukket om, er straffen derefter. Har du sørget for at hele klubben kommer i spjældet, skal du nok regne med, der er nogen der vil dig til livs. Der sker noget med de folk der stikker, de bliver altid fundet også får de en ordentligt tur, fortæller han.
Bande-forsker Line Lerche Mørck ser ikke kun arbejdsmetoden som et problem for den enkelte rocker, men også for systemet som helhed.
- Det gør det efterfølgende arbejde for kommunerne, Kriminalforsorgen og politiet betydeligt sværere, da det stiller større krav til beskyttelse, relokalisering og andre ressourcekrævende opgaver for myndighederne, siger bande-forsker Line Lerche Mørck.

Behov for selvransagelseFormand for Retspolitisk Forening Bjørn Elmquist er ikke overrasket over Peters historie. Han har selv oplevet, hvordan klienter er er blevet forsøgt presset til at stikke for politiet, før de kunne komme i exit. Han mener, at myndighederne bør have røde ører.
- Jeg synes, det er moralsk forkasteligt og uklogt, fordi det spænder ben for formålet om, at få de her personer ud af bandemiljøet. Exitterne har ingen interesse i at være stikkere. Både for at forsvare sig selv men også, fordi de ikke ønsker at bryde med en række æresbegreber, de er blevet indoktrineret med. Det ligger dybt i dem, at man stikker ikke sine gamle brødre, forklarer Bjørn Elmquist.

Fakta: Sådan fungerer exitprogrammet
For er komme i exit-programmet kræver det, at man er registreret som rocker- eller bandemedlem i Nationalt Efterforskningscenter under Rigspolitiet.

Hvis man som rocker- eller bandemedlem sidder i fængsel, er det Direktoratet for Kriminalforsorgen, der koordinerer exit-forløbet.

Hvis man som rocker- eller bandemedlem er på fri fod og ønsker at komme i exit, kan man kontakte kommunen eller det lokale politi.

Myndighederne kan hjælpe med flytning, uddannelse, arbejde, fjernelse af tatoveringer, misbrugsbehandling, sikkerhedsskabende foranstaltninger og lignende, afhængigt af hvad det vurderes, rocker- eller bandemedlemmet har brug for.

Exit-programmet yder ikke samme beskyttelse for rocker- eller bandemedlemmet, som PET’s vidnebeskyttelsesprogram gør, hvor man blandt andet kan give vedkommende en ny identitet, øget beskyttelse og en ny tilværelse i et andet land.

Ifølge de seneste opgørelser fra Kriminalforsorgen og Rigspolitiet har 169 personer benyttet sig af exit-programmet siden 2011.

Kilder: Kriminalforsorgen, PET, Justitsministeriet, Rigspolitiet.