Det nationale exit-program for rockere og bandemedlemmer burde være en gylden mulighed for de hardcore kriminelle til at bryde med det kriminelle miljø.
Men programmet virker langtfra altid efter hensigten. Faktisk har det i nogle tilfælde den stik modsatte effekt og fastholder rockerne på deres kriminelle løbebane.
Ekstra Bladet kan i dag afsløre, at politiet har særdeles svært ved at adskille exit-indsatsen fra efterforskningen. Et klart brud på retningslinjerne for den nationale exit-indsats.
Det oplevede eks-rockeren ’Måren’ på egen krop, da han for år tilbage ønskede at forlade en af landets store rockerklubber. Han havde fået nok. Unge supportere var begyndt at true ham og hans familie, og det blev det afgørende stød, der fik ’Måren’ til at ville vende rygmærket til miljøet.
– Jeg vidste, hvor syge i hovederne de var (rocker-supporterne, red.), og hvor meget de ville gøre for at komme frem i hierarkiet. Jeg tænkte ’kraftedme nej, de skal ikke komme efter mig og slet ikke min familie’, fortæller den tidligere rocker ’Måren’.
Søgte hjælp hos politiet
Han ville ud. Derfor søgte ’Måren’ hjælp hos politiet for at bryde med miljøet.
Det skulle han aldrig have gjort.
Ekstra Bladet har mødt ham i en fængselscelle et sted i Danmark, hvor han har indvilliget i at fortælle om konsekvenserne af sit møde med det nationale exit-program og politiet, der ifølge ’Måren’ pressede ham til at blive stikker – og dermed har gjort ham til jaget vildt.
– På daværende tidspunkt afsonede jeg i en afdeling med en masse klubmedlemmer. Der var det ikke skide smart at gå og råbe højt om exit. Så jeg fik diskret kontakt til en fængselsbetjent, der hjalp mig videre. I sidste ende fik jeg kontaktoplysningerne på en gruppe Task Force Øst-betjente, som jeg fik at vide kunne hjælpe mig ud, fortæller ’Måren’.
– Så jeg ringede til telefonnummeret, jeg havde fået. Vi aftalte at mødes ved et afsidesliggende sted i området, hvor flere betjente fra TFØ mødte op.
Mårens historie er langt fra enestående. Ekstra Bladet har talt med flere rockere og folk omkring miljøet, der fortæller at politiet til tider har svært ved at skille efterforsknings og exitarbejdet fra hinanden. (Foto: Kenneth Meyer)
I den særlige bandeenhed ved Rigspolitiet Task Force Øst havde man ifølge ’Måren’ ingen intentioner om at hjælpe rocker-afhopperen med at forlade miljøet og komme i statens exit-program, der har til formål at hjælpe rocker- og bandemedlemmer med at bryde med miljøet og få et normalt liv uden kriminalitet.
Tværtimod, fortæller ’Måren’, så man hos politiet sit snit til at udnytte truslen mod ham til at pumpe ham for oplysninger.
Fik en kildeførerDet, der startede som et ønske om bande-exit, udviklede sig nu til, at ’Måren’ blev meddeler for politiet. Stik imod intentionerne om at kvitte miljøet.
’Måren’ blev hans dæknavn. Videregivelse af klub-hemmeligheder hans hverdag. Han blev tilknyttet en fast politimand – en såkaldt kildefører – som ’Måren’ skulle kende under navnet ‘Onkel A’.
I stedet for at forlade rockerklubben og -miljøet, blev ’Måren’ nu langsomt trukket længere og længere ind i det kriminelle miljø, mens han fungerede som meddeler for TFØ. Turene for politiet gik blandt andet til rockerklubber og supportklubber i Norden for at skaffe oplysninger om de forskellige grupperinger. Alt i mens vennerne omkring ham blev knaldet.
For at komme med de oplysninger’, Onkel A’ bad om, krævede det, at ’Måren’ var aktiv i miljøet omkring klubben. Han fortæller, at al transport frem og tilbage mellem de forskellige rockerborge blev betalt. Ligesom Task Force Øst pungede ud for rockervest, mærker og udgifter til medlemskabet af klubben.
Vennerne faldt som fluerMånederne gik, mens presset på ham steg. Vennerne faldt som fluer. ’Måren’ begyndte at frygte for, at der snart var nogen, der ville mistænke ham for at have forbindelse til de mange anholdelser.
– Jeg kunne ikke sove om natten, og det blev bare for meget derhjemme. Det havde alt for store konsekvenser for mig og min familie. Det eneste, jeg tænkte på, var, hvornår de regnede den ud og kom og nakkede mig. Det gør jeg stadig, siger afhopperen, som påstår, at han har medvirket til, at mere end et dusin rockere, bandemedlemmer og hangarounds er blevet idømt mellem 20- og 30-års fængsel i forbindelse med hans stikkeri.
Måren ønsker af hensyn til sin og familiens sikkerhed ikke, at Ekstra Bladet fortæller, hvilken rockergruppering, han var tilknyttet. (Foto: Tariq Mikkel Khan)
To blev taget med mere end to kilo amfetamin. Andre røg i forbindelse med skyderier og attentatforsøg samt salg og besiddelse af våben. I både ind- og udland blev personer anholdt på baggrund af de oplysninger ’Måren’ kom med til ’Onkel A’. Og til sidst kunne ’Måren’ ikke mere. Presset blev for stort. Frygten for hævn for altoverskyggende.
– Jeg ringede til ’Onkel A’ og fortalte, jeg ville stoppe. Det eneste, han sagde, var: ‘jeg kender også folk i miljøet’. Jeg vidste, at med de folk han kendte, ville det være katastrofalt, hvis de fandt ud af, hvad jeg havde lavet. Så ville der ikke gå lang tid, før de stod hjemme ved os, fortæller ’Måren’, der opfattede udmeldingen fra betjenten som en klar trussel.
Afsoner for brandattentatI dag afsoner ’Måren’ en mangeårig dom for et brandattentat. I forbindelse med fængselsdommen har han brudt kontakten med TFØ og indgår nu i et exit-program under Kriminalforsorgen, da hans tidligere ’brødre’ i rockerklubben formentlig ved besked om stikkeriet. Resten af livet skal han kigge sig over skulderen af frygt for repressalier fra grupperingen.
– Hvis målet er at få folk til at kvitte miljøet, er det utrolig dumt at forsøge at få os til at blive stikkere. Det virker ikke, lyder det bittert fra ’Måren’.
Måren ønsker ikke navnet på sin tidligere klub frem.
Det nationale exit-program, der har eksisteret siden 2011, har gennem årene mødt meget kritik for ikke at fungere optimalt. En stor årsag til det er, at flere exit-kandidater bliver mødt med opfordringer til at komme med oplysninger om det miljø, de kommer fra. Det har store konsekvenser.
– Tidligere rockere eller bandemedlemmer, der kæmper for at forlade miljøet, må ofte leve med frygten for repressalier fra det miljø, de har forladt. Hvis man beder dem om at udlevere andre, risikerer systemet at skubbe dem tilbage til bandemiljøet igen, siger Line Lerche Mørck, lektor i pædagogisk psykologi ved Aarhus Universitet.
Ekstra Bladet har tidligere fortalt om eks-Bandidos præsidenten Mick Sørensen, der måtte vente 14 måneder på exit. Mick Sørensen har i den forbindelse fortalt, at han også blev forsøgt presset til at angive folk i klubben. (Foto: Ernst van Norde)
I fem år har hun forsket i rocker- og bande-exit. Hun har gennem årene fulgt flere personer i og på vej i exit, der har oplevet at blive bedt om at ’at lægge kortene på bordet’.
Opfordres til at stikkeOgså i NGO’erne TBM, Comeback, Headon og Fryshuset, der alle uden om det nationale program forsøger at hjælpe bande- og rockerfolk med at bryde med kriminaliteten, kender man til adskillige tilfælde, hvor exit-kandidater er blevet opfordret til at stikke.
For nylig udkom bogen ’Bad standing’, hvori den tidligere rockerpræsident Mick Sørensen står frem i og afslører, hvordan han blev mødt med krav om at udlevere informationer om miljøet, da han ville i exit.
Ifølge exit-programmet er det ellers langt fra meningen, at man skal stikke sine tidligere brødre, når man forlader miljøet. Den opfattelse har man også i Nationalt Forebyggelsescenter under Rigspolitiet, der har det overordnede ansvar for exit. Man er dog klar over, at det kan være problematisk.
Det er ikke praksis– Det er en politi-disciplin at efterforske, og når det så er efterforskere, der får kontakten, er det naturligt, at den første tanke er, hvad vi kan få ud af ham her, siger Vicepolitiinspektør Henrik Framvig, Nationalt Forebyggelsescenter.
Han understreger dog, at det på ingen måde er den praksis, man ønsker hos politiet, og at man arbejder på at adskille efterforskning og exit fra hinanden.
Kravene om stikkeri betyder, at exit-kandidaterne ofte bliver stemplet som stikkere – også selv om de intet har fortalt politiet. Det kan betyde, at de risikerer at skulle starte det nye, fredelige liv i såkaldt ’bad standing’.
– Det gør det efterfølgende arbejde for kommunerne, Kriminalforsorgen og politiet betydeligt sværere, da det stiller større krav til beskyttelse, relokalisering og andre ressourcekrævende opgaver for myndighederne, siger bande-forsker Line Lerche Mørck.
I stedet henviser man til Nationalt Forebyggelses Center, der står for politiets indsats i forbindelse med rocker- og bandeexit, der dog ikke vil udtale sig om den konkrete sag:
– Der er ingen tvivl om, at det kribler i efterforskernes fingre for at få fat i de oplysninger, personer i miljøet sidder inde med. Det er en politidisciplin at efterforske, og når det så er efterforskere, der får kontakten, er det naturligt, at efterforskeren tænker, hvad man kan få ud af ham her. Men en sådan fremgangsmåde er uhensigtsmæssigt i forhold til at have et troværdigt exit-program, siger centerleder i Nationalt Forebyggelsescenter, Jørn Kjer.
Ekstra Bladet har tidligere fortalt om eks-Bandidos præsidenten Mick Sørensen, der måtte vente 14 måneder på exit. Mick Sørensen har i den forbindelse fortalt, at han også blev forsøgt presset til at angive folk i klubben. Foto: Ernst van Norde
Han forsikrer, at man, siden ’Måren’ første gang søgte exit i 2012, er blevet bedre til at håndtere sagerne, men kan ikke afvise, at enkelte fortsat har været udsat for krav om ‘noget-for-noget’.
Overdrevet problemI Kriminalforsorgen vil man heller ikke udelukke, at enkeltpersoner har handlet mod retningslinjerne.
Men forsorgsfuldmægtig Trine Bruun, der står for den overordnede koordinering af Kriminalforsorgens del af exit-programmet, mener dog, at problemet er overdrevet:
– I de kriminelle miljøer er der skabt en myte om, at når man snakker med politiet, så er man stikker. Myten er skabt for at være med til at fastholde medlemmerne, da de ikke vil stemples som stikkere. Miljøerne har således en klar interesse i at fastholde den opfattelse, siger Trine Bruun.
Men programmet virker langtfra altid efter hensigten. Faktisk har det i nogle tilfælde den stik modsatte effekt og fastholder rockerne på deres kriminelle løbebane.
Ekstra Bladet kan i dag afsløre, at politiet har særdeles svært ved at adskille exit-indsatsen fra efterforskningen. Et klart brud på retningslinjerne for den nationale exit-indsats.
Det oplevede eks-rockeren ’Måren’ på egen krop, da han for år tilbage ønskede at forlade en af landets store rockerklubber. Han havde fået nok. Unge supportere var begyndt at true ham og hans familie, og det blev det afgørende stød, der fik ’Måren’ til at ville vende rygmærket til miljøet.
– Jeg vidste, hvor syge i hovederne de var (rocker-supporterne, red.), og hvor meget de ville gøre for at komme frem i hierarkiet. Jeg tænkte ’kraftedme nej, de skal ikke komme efter mig og slet ikke min familie’, fortæller den tidligere rocker ’Måren’.
Søgte hjælp hos politiet
Han ville ud. Derfor søgte ’Måren’ hjælp hos politiet for at bryde med miljøet.
Det skulle han aldrig have gjort.
Ekstra Bladet har mødt ham i en fængselscelle et sted i Danmark, hvor han har indvilliget i at fortælle om konsekvenserne af sit møde med det nationale exit-program og politiet, der ifølge ’Måren’ pressede ham til at blive stikker – og dermed har gjort ham til jaget vildt.
– På daværende tidspunkt afsonede jeg i en afdeling med en masse klubmedlemmer. Der var det ikke skide smart at gå og råbe højt om exit. Så jeg fik diskret kontakt til en fængselsbetjent, der hjalp mig videre. I sidste ende fik jeg kontaktoplysningerne på en gruppe Task Force Øst-betjente, som jeg fik at vide kunne hjælpe mig ud, fortæller ’Måren’.
– Så jeg ringede til telefonnummeret, jeg havde fået. Vi aftalte at mødes ved et afsidesliggende sted i området, hvor flere betjente fra TFØ mødte op.
Mårens historie er langt fra enestående. Ekstra Bladet har talt med flere rockere og folk omkring miljøet, der fortæller at politiet til tider har svært ved at skille efterforsknings og exitarbejdet fra hinanden. (Foto: Kenneth Meyer)
I den særlige bandeenhed ved Rigspolitiet Task Force Øst havde man ifølge ’Måren’ ingen intentioner om at hjælpe rocker-afhopperen med at forlade miljøet og komme i statens exit-program, der har til formål at hjælpe rocker- og bandemedlemmer med at bryde med miljøet og få et normalt liv uden kriminalitet.
Tværtimod, fortæller ’Måren’, så man hos politiet sit snit til at udnytte truslen mod ham til at pumpe ham for oplysninger.
Fik en kildeførerDet, der startede som et ønske om bande-exit, udviklede sig nu til, at ’Måren’ blev meddeler for politiet. Stik imod intentionerne om at kvitte miljøet.
’Måren’ blev hans dæknavn. Videregivelse af klub-hemmeligheder hans hverdag. Han blev tilknyttet en fast politimand – en såkaldt kildefører – som ’Måren’ skulle kende under navnet ‘Onkel A’.
I stedet for at forlade rockerklubben og -miljøet, blev ’Måren’ nu langsomt trukket længere og længere ind i det kriminelle miljø, mens han fungerede som meddeler for TFØ. Turene for politiet gik blandt andet til rockerklubber og supportklubber i Norden for at skaffe oplysninger om de forskellige grupperinger. Alt i mens vennerne omkring ham blev knaldet.
Sådan fungerer exit-programmet
For er komme i exit-programmet kræver det, at man er registreret som rocker- eller bandemedlem i Nationalt Efterforskningscenter under Rigspolitiet.
Hvis man som rocker- eller bandemedlem sidder i fængsel, er det Direktoratet for Kriminalforsorgen, der koordinerer exit-forløbet.
Hvis man som rocker- eller bandemedlem er på fri fod og ønsker at komme i exit, kan man kontakte kommunen eller det lokale politi.
Myndighederne kan hjælpe med flytning, uddannelse, arbejde, fjernelse af tatoveringer, misbrugsbehandling, sikkerhedsskabende foranstaltninger og lignende, afhængigt af hvad det vurderes, rocker- eller bandemedlemmet har brug for.
Exit-programmet yder ikke samme beskyttelse for rocker- eller bandemedlemmet, som PET’s vidnebeskyttelsesprogram gør, hvor man blandt andet kan give vedkommende en ny identitet, øget beskyttelse og en ny tilværelse i et andet land.
Ifølge de seneste opgørelser fra Kriminalforsorgen og Rigspolitiet har 169 personer benyttet sig af exit-programmet siden 2011.
For er komme i exit-programmet kræver det, at man er registreret som rocker- eller bandemedlem i Nationalt Efterforskningscenter under Rigspolitiet.
Hvis man som rocker- eller bandemedlem sidder i fængsel, er det Direktoratet for Kriminalforsorgen, der koordinerer exit-forløbet.
Hvis man som rocker- eller bandemedlem er på fri fod og ønsker at komme i exit, kan man kontakte kommunen eller det lokale politi.
Myndighederne kan hjælpe med flytning, uddannelse, arbejde, fjernelse af tatoveringer, misbrugsbehandling, sikkerhedsskabende foranstaltninger og lignende, afhængigt af hvad det vurderes, rocker- eller bandemedlemmet har brug for.
Exit-programmet yder ikke samme beskyttelse for rocker- eller bandemedlemmet, som PET’s vidnebeskyttelsesprogram gør, hvor man blandt andet kan give vedkommende en ny identitet, øget beskyttelse og en ny tilværelse i et andet land.
Ifølge de seneste opgørelser fra Kriminalforsorgen og Rigspolitiet har 169 personer benyttet sig af exit-programmet siden 2011.
Kilder: Kriminalforsorgen, PET, Justitsministeriet, Rigspolitiet.
For at komme med de oplysninger’, Onkel A’ bad om, krævede det, at ’Måren’ var aktiv i miljøet omkring klubben. Han fortæller, at al transport frem og tilbage mellem de forskellige rockerborge blev betalt. Ligesom Task Force Øst pungede ud for rockervest, mærker og udgifter til medlemskabet af klubben.
Vennerne faldt som fluerMånederne gik, mens presset på ham steg. Vennerne faldt som fluer. ’Måren’ begyndte at frygte for, at der snart var nogen, der ville mistænke ham for at have forbindelse til de mange anholdelser.
– Jeg kunne ikke sove om natten, og det blev bare for meget derhjemme. Det havde alt for store konsekvenser for mig og min familie. Det eneste, jeg tænkte på, var, hvornår de regnede den ud og kom og nakkede mig. Det gør jeg stadig, siger afhopperen, som påstår, at han har medvirket til, at mere end et dusin rockere, bandemedlemmer og hangarounds er blevet idømt mellem 20- og 30-års fængsel i forbindelse med hans stikkeri.
Måren ønsker af hensyn til sin og familiens sikkerhed ikke, at Ekstra Bladet fortæller, hvilken rockergruppering, han var tilknyttet. (Foto: Tariq Mikkel Khan)
To blev taget med mere end to kilo amfetamin. Andre røg i forbindelse med skyderier og attentatforsøg samt salg og besiddelse af våben. I både ind- og udland blev personer anholdt på baggrund af de oplysninger ’Måren’ kom med til ’Onkel A’. Og til sidst kunne ’Måren’ ikke mere. Presset blev for stort. Frygten for hævn for altoverskyggende.
– Jeg ringede til ’Onkel A’ og fortalte, jeg ville stoppe. Det eneste, han sagde, var: ‘jeg kender også folk i miljøet’. Jeg vidste, at med de folk han kendte, ville det være katastrofalt, hvis de fandt ud af, hvad jeg havde lavet. Så ville der ikke gå lang tid, før de stod hjemme ved os, fortæller ’Måren’, der opfattede udmeldingen fra betjenten som en klar trussel.
Afsoner for brandattentatI dag afsoner ’Måren’ en mangeårig dom for et brandattentat. I forbindelse med fængselsdommen har han brudt kontakten med TFØ og indgår nu i et exit-program under Kriminalforsorgen, da hans tidligere ’brødre’ i rockerklubben formentlig ved besked om stikkeriet. Resten af livet skal han kigge sig over skulderen af frygt for repressalier fra grupperingen.
– Hvis målet er at få folk til at kvitte miljøet, er det utrolig dumt at forsøge at få os til at blive stikkere. Det virker ikke, lyder det bittert fra ’Måren’.
Måren ønsker ikke navnet på sin tidligere klub frem.
***
Politiet ødelægger exit-programmet med krav om stikkeri
Historien om ’Måren’ er langt fra enestående. Det bekræfter flere personer i og omkring miljøet, som Ekstra Bladet har været i kontakt med.Det nationale exit-program, der har eksisteret siden 2011, har gennem årene mødt meget kritik for ikke at fungere optimalt. En stor årsag til det er, at flere exit-kandidater bliver mødt med opfordringer til at komme med oplysninger om det miljø, de kommer fra. Det har store konsekvenser.
– Tidligere rockere eller bandemedlemmer, der kæmper for at forlade miljøet, må ofte leve med frygten for repressalier fra det miljø, de har forladt. Hvis man beder dem om at udlevere andre, risikerer systemet at skubbe dem tilbage til bandemiljøet igen, siger Line Lerche Mørck, lektor i pædagogisk psykologi ved Aarhus Universitet.
Ekstra Bladet har tidligere fortalt om eks-Bandidos præsidenten Mick Sørensen, der måtte vente 14 måneder på exit. Mick Sørensen har i den forbindelse fortalt, at han også blev forsøgt presset til at angive folk i klubben. (Foto: Ernst van Norde)
I fem år har hun forsket i rocker- og bande-exit. Hun har gennem årene fulgt flere personer i og på vej i exit, der har oplevet at blive bedt om at ’at lægge kortene på bordet’.
Opfordres til at stikkeOgså i NGO’erne TBM, Comeback, Headon og Fryshuset, der alle uden om det nationale program forsøger at hjælpe bande- og rockerfolk med at bryde med kriminaliteten, kender man til adskillige tilfælde, hvor exit-kandidater er blevet opfordret til at stikke.
For nylig udkom bogen ’Bad standing’, hvori den tidligere rockerpræsident Mick Sørensen står frem i og afslører, hvordan han blev mødt med krav om at udlevere informationer om miljøet, da han ville i exit.
Ifølge exit-programmet er det ellers langt fra meningen, at man skal stikke sine tidligere brødre, når man forlader miljøet. Den opfattelse har man også i Nationalt Forebyggelsescenter under Rigspolitiet, der har det overordnede ansvar for exit. Man er dog klar over, at det kan være problematisk.
Det er ikke praksis– Det er en politi-disciplin at efterforske, og når det så er efterforskere, der får kontakten, er det naturligt, at den første tanke er, hvad vi kan få ud af ham her, siger Vicepolitiinspektør Henrik Framvig, Nationalt Forebyggelsescenter.
Han understreger dog, at det på ingen måde er den praksis, man ønsker hos politiet, og at man arbejder på at adskille efterforskning og exit fra hinanden.
Kravene om stikkeri betyder, at exit-kandidaterne ofte bliver stemplet som stikkere – også selv om de intet har fortalt politiet. Det kan betyde, at de risikerer at skulle starte det nye, fredelige liv i såkaldt ’bad standing’.
– Det gør det efterfølgende arbejde for kommunerne, Kriminalforsorgen og politiet betydeligt sværere, da det stiller større krav til beskyttelse, relokalisering og andre ressourcekrævende opgaver for myndighederne, siger bande-forsker Line Lerche Mørck.
***
Krav om stikkeri er en myte
Task Force Øst har ikke ønsket at udtale sig om den konkrete sag.I stedet henviser man til Nationalt Forebyggelses Center, der står for politiets indsats i forbindelse med rocker- og bandeexit, der dog ikke vil udtale sig om den konkrete sag:
– Der er ingen tvivl om, at det kribler i efterforskernes fingre for at få fat i de oplysninger, personer i miljøet sidder inde med. Det er en politidisciplin at efterforske, og når det så er efterforskere, der får kontakten, er det naturligt, at efterforskeren tænker, hvad man kan få ud af ham her. Men en sådan fremgangsmåde er uhensigtsmæssigt i forhold til at have et troværdigt exit-program, siger centerleder i Nationalt Forebyggelsescenter, Jørn Kjer.
Ekstra Bladet har tidligere fortalt om eks-Bandidos præsidenten Mick Sørensen, der måtte vente 14 måneder på exit. Mick Sørensen har i den forbindelse fortalt, at han også blev forsøgt presset til at angive folk i klubben. Foto: Ernst van Norde
Han forsikrer, at man, siden ’Måren’ første gang søgte exit i 2012, er blevet bedre til at håndtere sagerne, men kan ikke afvise, at enkelte fortsat har været udsat for krav om ‘noget-for-noget’.
Overdrevet problemI Kriminalforsorgen vil man heller ikke udelukke, at enkeltpersoner har handlet mod retningslinjerne.
Men forsorgsfuldmægtig Trine Bruun, der står for den overordnede koordinering af Kriminalforsorgens del af exit-programmet, mener dog, at problemet er overdrevet:
– I de kriminelle miljøer er der skabt en myte om, at når man snakker med politiet, så er man stikker. Myten er skabt for at være med til at fastholde medlemmerne, da de ikke vil stemples som stikkere. Miljøerne har således en klar interesse i at fastholde den opfattelse, siger Trine Bruun.
Sådan gjorde vi:
’Måren’ og ’Onkel A’ er opdigtede navne.
’Måren’ har givet Ekstra Bladet fuldmagt til at søge aktindsigt i samtlige dokumenter i hans sager med politiet og retsvæsnet, ligesom vi også har fået fuldmagt til at interviewe involverede parter, der ellers ville være omfattet af tavshedspligt. Af papirerne fremgår det, at ’Måren’ har fungeret som meddeler for TFØ.
'Onkel A’ har ikke ønsket at udtale sig i forbindelse med historien.
’Måren’ og ’Onkel A’ er opdigtede navne.
’Måren’ har givet Ekstra Bladet fuldmagt til at søge aktindsigt i samtlige dokumenter i hans sager med politiet og retsvæsnet, ligesom vi også har fået fuldmagt til at interviewe involverede parter, der ellers ville være omfattet af tavshedspligt. Af papirerne fremgår det, at ’Måren’ har fungeret som meddeler for TFØ.
'Onkel A’ har ikke ønsket at udtale sig i forbindelse med historien.
Comments
Post a Comment