Afstraffelser og hierarki: Her er de hemmelige regler i fængslet


Af:
                     
Titlen som landets mest kendte sexkrænker er langtfra noget adelsmærke i fængslet. Snarere tværtimod.

Marcel Lychau Hansen – kendt som Amagermanden – er indiskutabelt paria i det danske fængselssystem.
– Han sidder i frivillig iso (isolation, red.). Han er ikke velkommen.

Sådan siger Steffen Andersen – en af bagmændene bag danmarkshistoriens største røveri til Ekstra Bladet. I efteråret udkom en bog om hans liv, og her fortæller han indgående om uskrevne regler og hakkeorden i fængslernes særdeles lukkede verden.

Vi slår dig ihjel– Når han var på gårdtur i Vridsløselille Statsfængsel, blev der råbt ’svin’, ’vi slår dig ihjel’ og den slags efter ham. Og de andre, der også sad i frivillig iso, blev også skældt ud hele tiden, fordi de ikke tævede ham. Så blev de også svinet til og beskyldt for at være tøsedrenge, fortæller Steffen Andersen til Ekstra Bladet.

Steffen Andersen er aktuel med bogen ’Røver’, hvor han fortæller om kriminalitet og livet bag tremmerne (Foto: Tariq Mikkel Khan) 
Steffen Andersen er aktuel med bogen ’Røver’, hvor han fortæller om kriminalitet og livet bag tremmerne (Foto: Tariq Mikkel Khan)

Da retssagen mod Amagermanden var i gang i Københavns Byret, var der fuld skrue på mediedækningen – og sagen blev også fulgt tæt inde bag fængslets mure, hvor seksualforbrydere står allernederst i det interne hierarki.

Møgsvin– De er jo nogle møgsvin, og det kan de jo ikke løbe fra, siger Steffen Andersen tørt om sexkrænkere.
Ingen – absolut ingen – ønsker omgang med Lychau Hansen. Gennem længere tid afsonede han i anstalten ved Herstedvester, der har en del indsatte, der afsoner sexforbrydelser.

Men her ragede han i 2012 ifølge oplysninger til Ekstra Bladet uklar med en eller flere af de kvindelige ansatte. Og derfor blev han i en længere periode flyttet til Statsfængslet Østjylland, der ligger ved Horsens.

Frivillig isolationHer røg han direkte i frivillig isolation, da Kriminalforsorgen frygtede for hans helbred og førlighed.
Statsfængslet Østjylland rummer en et særligt sikret afsnit, der er beregnet til fanger, der kræver ekstra sikkerhed.

Blandt fangerne her er flere kategoriseret som særlig flugttruede. En af de indsatte er Danmarks ukronede flugtkonge, Brian Bo Larsen, der har en lang række spektakulære flugter bag sig.

Det gamle Vridsløselille Statsfængsel, hvor Steffen Andersen afsonede med blandt andet Marcel Lychau Hansen og Stein Bagger (Foto: Finn Frandsen) 
Det gamle Vridsløselille Statsfængsel, hvor Steffen Andersen afsonede med blandt andet Marcel Lychau Hansen og Stein Bagger (Foto: Finn Frandsen)

På den særlige afdeling holdes fangerne adskilt under former, der de facto kan kaldes isolation. Og kun en time om dagen har de ret til fællesskab med en anden fange på afdelingen.

På et tidspunkt var der kun Amagermanden og flugtkongen på afdelingen. Men Brian Bo Larsen ønskede på ingen måde at dele fællesskab med Lychau. I stedet foretrak han fuldstændig ensomhed, hvilket understreger Amagermandens lavstatus i de danske fængsler.

Også journalist Tue Skals, der gennem flere år fulgte livet i Statsfængslet Østjylland, bekræfter, at Marcel Lychau Hansen var alene.
– Det er også mit indtryk, at heller ikke betjentene gjorde forsøg på at snakke med ham mere end højest nødvendigt, fortæller Tue Skals.
* * *

Brutale regler: Kontant afregning

Igennem tre år fulgte journalist Tue Skals livet i Statsfængslet Østjylland, hvor han lavede programserien ’Fangerne’, der blev vist på TV2.

Og derfor kender han om nogen til fangernes indbyrdes forhold samt deres interne regelsæt, der nok er uskrevne, men alligevel er ganske håndfaste.
– Hverdagen i fængslet har ændret sig meget. Før i tiden var der altid en på en afdeling, der styrede.
Det var også ham, betjentene henvendte sig til. Sådan er det ikke mere, fortæller Skals.
– Nu svinger det så meget, at det indimellem kan være svært for betjentene at hitte rede i, hvem der styrer, fortæller han.

Sig selv nærmestSamtidig beskriver han en verden, hvor alle er sig selv nærmest. Og nok er angiveri til vagterne det værste brud på fangernes uskrevne regelsæt, men det foregår alligevel hele tiden:
– Det der er de ligeglade med. Hvis det kan gavne en selv, så stikker de gerne ham i nabocellen. Det kan være, de har hashgæld, og hvis de så stikker ham, de skylder penge, til vagterne, så kan de jo få ham fjernet. Og det kan jo være en måde at få gæld ud af verden på, fortæller han. Han fortæller, at drabsmænd er øverst i hierarkiet.
– Medmindre det er gået ud over kvinder og børn, selvfølgelig, tilføjer han.
Derefter følger narkobagmænd og bankrøvere. Og derefter følger resten så dernedad.

Sætter dagsordenen– Det afhænger også af dommens længde. Dem med de længste domme sætter dagsordenen. Dem, der er blevet overflyttet fra åbne fængsler, er blandt dem, der er nederst, fortæller Tue Skals.

Her kan der være tale om tyveknægte og lignende med forholdsvis korte domme, der har forbrudt sig mod det åbne fængsels regler eller eventuelt er stukket af.
– Det er tydeligt at se, hvem der er nederst. De er nervøse, og de ved, de ikke skal træde ved siden af. Så risikerer de vold, fortæller Skals.

Han fortæller, at de ud over vold også risikerer afpresning, hvor de skal købe ind til de stærkere fanger.

Tvinges til smuglingSamtidig er det de laveste, der bliver tvunget til at opbevare kontrabande som telefoner og hash. De risikerer også, at de bliver tvunget til at sørge for, at hash blive indsmuglet.
– Det kan eksempelvis være, at de svage fangers pårørende som mødre eller kærester derefter bliver tvunget til at smugle hash ind, fortæller Skals.

Han beskriver, hvordan afstraffelse er kontant. Og at der gerne bruges hjemmelavede våben:
– På et halvt år var der seks knivstikkerier på en afdeling, fortæller han.

Et afstraffelse kan være organiseret, hvor en gruppe fanger har holdt møde på celle, hvor først straffen aftales, og derefter udpeges der en bøddel.

Den grove: MorgenkaffeUd over tæsk og stik med hjemmelavede våben tages også såkaldt morgenkaffe i brug.
Her er der tale om olie, der i en gryde er kogt sammen med sukker. Den klæbrige masse smides derefter på offeret.

Kilder med indsigt i miljøet beskriver også, hvordan svage fanger tvinges til at udføre overfald. Hvis de nægter, får de selv samme tur.
* * *

Kurt Thorsen fik tæsk

Kurt Thorsen blev tævet med en billardkugle i en sok. Her foran Vestre Fængsel. (Foto: Jan Unger) 
Kurt Thorsen blev tævet med en billardkugle i en sok. Her foran Vestre Fængsel. (Foto: Jan Unger)

Bag fængslets mure er der to sæt regler – Kriminalforsorgens og fangernes uskrevne regelsæt.
Det fortæller Steffen Andersen.
– Man sladrer ikke til vagterne, og man skal sørge for at holde en vis standard i forhold til den personlige hygiejne, fortæller han.

Under sit ophold i Sønder Omme Statsfængsel sad han sammen med den bedrageridømte Kurt Thorsen.
– Han kunne ikke holde sin kæft, og derfor fik han bank derinde, fortæller Steffen Andersen om baggrunden for, at Thorsen blev tæsket med et våben udformet af en sok med en billardkugle.
– Han var ikke vant til at skulle holde sin mund. Hver gang der var det mindste, gik han til vagterne. Det kostede ham den omgang der, siger Steffen Andersen.
Kendis-fanger er ikke automatisk paria, der skal holdes ude.

Stein Bagger poserer med spaghettisovs, mens han stadig sad i Vridsløse. (Privatfoto) 
 Stein Bagger poserer med spaghettisovs, mens han stadig sad i Vridsløse. (Privatfoto)

– Jeg har siddet sammen Stein Bagger, og han var en fin fyr. Hyggelig og omgængelig. Han spillede ikke smart, siger Steffen Andersen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra hverken Stein Bagger eller Kurt Thorsen.
* * *

Jeg holdt lav profil

Janni Christensen: – Man skal på ikke at skeje ud. (Foto: Jonas Olofsen) 
Janni Christensen: – Man skal på ikke at skeje ud. (Foto: Jonas Olofsen)

’Oddset’-Janni Christensen er en af de kendisser, der senest har afsonet en fængselsdom.
– Jeg sad i Horserød på Afdeling 9. Der hvor alle de andre kendte har siddet. Brixtofte, Klaus Riskær og den slags, fortæller hun.

Personligt var hun ikke direkte mål for grove chikanerier, men omvendt var hun godt klar over, at hun som kendis ikke skulle stikke næsen frem overhovedet:
– Man skal hele tiden passe på ikke at skeje ud. Jeg forsøgte at mænge mig så godt, det nu var muligt.

Nu er jeg jo et positivt menneske og var godt klar over, at det var vigtigt at indordne sig, fortæller hun.

Comments