Voldsomme og spektakulære flugter - og flugtforsøg. Langtidsfanger dømt i både voldsomme, brutale, tragiske - og ind i mellem også både morsomme og finurlige - sager.
Statsfængslet Vridsløselille - kaldet Brasen - er langt fra historieløst. Men med godt 150 år på bagen er fængslet ved at være både nedslidt og utidssvarende, og fængslet er nu mere eller mindre lukket ned. Anstalten fungerer ikke længere som fængsel, men bruges nu til afviste asylansøgere.
Ekstra Bladet har været på rundtur i den nu lukkede fængsel. Det skete i forbindelse med udgivelsen af Peter Grønlunds bog 'Fængselsliv', der er udkommet på forlaget Bogkompagniet. Den fortæller i ord og ikke mindst billeder om fængslets levetid.
Og i forbindelse med bogudgivelsen samt lukningen af fængslet, var Ekstra Bladet inviteret på rundtur i Vridsløselille i efteråret 2015 - og beretningen herunder stammer altså fra denne periode:
De oprindeligt gule, men nu grumsede mure, skutter sig i efterårssolen. Portbygningen er kendt af ethvert dansk barn – det er her Egon Olsen træder ud i begyndelsen af alle Olsen Banden-film. Og med undtagelse af den sidste, er det her filmene ender, når Egon atter spærres inde.
- Det har altid været det bedste sted at være. Det har altid været en særlig Vridsløse-ånd. De siger de indsatte også, siger Johnsen, der frem til sin pensionering fra Kriminalforsorgen forritge år, var ansat i fængslet.
I alt har hun arbejdet for Kriminalforsorgen i 40 år.
- Der var et særligt sammenhold mellem de ansatte, og der blev arrangeret spontane ting med de indsatte. Det kunne være grillaften eller sport, fortæller hun.
- Jeg arbejdede meget med de højtråbende og de selvmordstruede, fortæller hun til Ekstra Bladet.
Med så mange år på Vridsløse har hun oplevet lidt af hvert. Hun har set mange indsatte komme og gå. Og komme igen.
Hun har oplevet indsatte gå amok, hvor de skar i sig selv, hvor cellen efterfølgende var smurt ind i blod, og hun har set celler smurt ind i fæces og lignende.
Hun har været på overarbejde, hvor fangerne gjorde oprør og smed brændende papir ud af vinduerne.
Hun har set vold mellem indsatte, blandt andet en gang for nogle år siden, hvor en fik et stemmejern i hovedet under et overfald.
- Jeg kan godt bekræfte, at volden er blevet en del værre, end da jeg begyndte, fortæller hun.
- Der vil altid være nogen, der styrer, det kan man aldrig undgå, siger hun.
I gamle dage var det bankrøvere og storsmuglere, der var de stærke. Så blev det rockerne. Nu er det langt mere ugennemsigtigt.
I forsøget på at komme de såkaldt styrende fanger til livs, forsøger man fra forsorgens side at fjerne de negativt styrende elementer fra de andre indsatte.
- Det er ligesom en pyramide, hvor man skærer mere og mere af toppen. Jo længere man kommer ned, jo flere er der til at slåsse om magten fortæller hun.
- En anden forskel fra dengang og nu er, at der nu skal lægges planer for resocialisering. Men det gjorde vi også dengang. Der var det bare på en mere uformel måde mellem en betjent og en indsat, fortæller hun.
Et lille udvalg af hjemmelavede stikvåben i Vridsløses lille museum. Foto: Peter Grønlund
Fængselsbetjenten Elsebeth Helbo viser rundt, og første stop er den store runde hal, kaldet centralen, hvor alle fængslets fløje udgår fra.
Nu er der låste døre og udbygget etageadskillelse i fløjene.
- Men i gamle dage var der åbent hele vejen rundt. Man kunne stå her og se ned i alle fløjene, forklarer hun.
Til højre er trappen op til de øvre etager. På de to reposer hænger to malerier – det ene af Kronborg med en bøgeskov i baggrunden – det andet et kæmpestort maleri af dronning Margrethe med Dannebrog som baggrund.
Signaturen på billederne afslører, at det er en terror- og udvisningsdømt, der har malet begge.
Første stop er Bandidos-afdelingen. Rockerne er kategoriseret som stærkt negativt styrende fanger. Derfor er der rundt om i de lukkede fængsler oprettet særskilte rockerafdelinger, og i Vridsløse er det så Bandidos. Afdelingen hedder B2.
Fløjen ligner de andre fløje. Et fælleskøkken med tilstødende fællesareal. Der er rent og på spisebordet ligger dagens udgaver af Ekstra Bladet og BT.
Desuden har rockerne deres eget gårdareal, ligesom de har træningslokaler. Der er ingen håndvægte, kun kondicykler og romaskine, samt TRX-træningsbånd.
- I gamle dage var det sgu et fint sted, siger han til Ekstra Bladet.
- Men nu er det blevet noget værre lort. Det har jeg hørt fra andre, der har siddet der for nyligt, siger han.
- Men dengang var jeg jo privilegeret. Jag var gangmand og lavede plat og alt muligt.
- I gamle dage, der var der jo fællesrum ude i centralen, og der var åbent ned i alle fløjene og der var ingen adskillelse mellem etagerne. Maden blev hejst op i spande dengang, husker den gamle gangster.
Hans virke indenfor fængselsmurene inkluderede både salg af hash og whiskey.
Den indsmuglede sprut blev hældt op i termoflasker, mens glasflaskerne blev knust og skårene diskret smidt ud med køkkenaffaldet.
Ligesom i resten af samfundet var der dengang en udbredt drukkultur blandt de ansatte. Og Lonne var dengang gode venner med en af betjentene, som fulgte ham, når han var på udgang.
Og så fik den ikke for lidt med både store fadøl i stride strømme og besøg på luderbaren Maxim Bar på Vesterbro, hvor Lonne skaffede betjenten prostituerede til vennepris, lyder det.
Når makkerparret var på udgang glemte de ind i mellem tiden, og så måtte de ringe til fængslet og stikke en løgn om, at bilen havde motorproblemer eller var punkteret, fortæller Lonne.
Pengene til de alternative byture havde Lonne tjent indenfor murene. Blandt andet på salg af whiskey.
En gang i maj 1995 blev han taget før en udgang, hvor han var i færd med at tape ruller af pengesedler fast til kroppen.
I Bogen 'Fængselsliv' beskrives det, hvordan han allerede ugen efter, havde forretningen oppe at køre igen.
I forbindelse med drukkulturen beskrives det, hvordan en betjent mødte døddrukken op til en nattevagt.
Med sig havde han en ged, han havde stjålet på en mark i nærheden. Geden bandt han i et af kontorerne for at drille kollegerne.
'
Leon ’Lonne’ Jensen er gammel gangster. Her et billede, hvor han i 2005 er anholdt i Thailand. Foto: Sakchai Lalit
Ligesom på de andre af fængslets afdelinger åbnes der for cellerne kl. 7, og der låses ned igen kl. 21.
Afdelingen ovenpå rockernes er en almindelig fængselsafdeling. Men indretningen er det samme. På gangen er der billard. Ved hver celledør er der skokasse på væggen.
Ude i fælleskøkkenet er to fanger i gang med forberedelser til madlavning. Særligt den ene er yderst veltrænet og ud fra t-shirtens ærmer strutter der tatoveringer.
Gennem de senere år har Kriminalforsorgen måttet tage højde for det stigende antal indvandrer-bandemedlemmer, der fylder godt i fængslerne. Det sker efter et såkaldt fortyndingsprincip, hvor de enkeltvis eller lidt flere placeres rundt omkring på afdelingerne.
I den forbindelse anbringes kendte bandefigurer ikke på modtageafdelingen, når de ankommer til Vridsløse.
I stedet sendes bandefigurerne den første uges tid til fængslets isolationsafdeling, fordi fængslet skal have styr på, hvem de er med – og ikke mindst i mod – før de placeres ude blandt de andre indsatte.
- Tjah, hvil i fred, gamle dame. Der er jo ikke så meget andet at sige, siger Jørn Jønke Nielsen til Ekstra Bladet.
- Det var jo egentligt et godt sted at sidde. Dengang var det anderledes. Forholdene var mere afslappede, det var før, man begyndte at tale om svage stærke fanger.
Alligevel var rockeren ikke helt tilfreds med alt omkring afsoningsforholdene:
- Fængselsbetjentene havde tiltaget sig alt for meget magt. Det skete på bekostning af resocialiseringen af fangerne, mener Jørn Jønke Nielsen.
Selv var han i fængsel i to omgange. Først som afsoner i lukket fængsel. Efterfølgende blev han flyttet til det åbne fængsel i Jyderup.
Her blev han under rockerkrigen udsat for et attentat. Det var en nat i juli 1996 hvor Bandidos-folk var trængt ind i Jyderup. Imidlertid havde Jønke låst sin dør indefra, og det lykkedes ikke attentatmændene at sparke døren ind. I stedet affyrede de over 20 skud med et automatvåben, og ramte fangen med to skud i maven og et i armen. Desuden kastede de en håndgranat uden for døren.
Efter attentatet blev han så flyttet tilbage til Vridsløse, hvor han fortsatte afsoningen.
Jørn Jønke Nielsen. Foto: Claus Bonnerup
I isolationsafdelingen er også fængslets sikrings- og observationsceller anbragt.
I sikringscellen fastspændes en opildnet indsat, til han er rolig igen. Det kan tage fra få timer og opefter.
Det kan gå voldsomt for sig, når en indsat går amok. Nogle gange er det i forbindelse med slagsmål og overfald med og på andre indsatte. Andre gange er rettet mod personalet eller mod den indsatte selv. Det er gerne i den forbindelse, at sikringscellen tages i brug. Foto: Peter Grønlund
Foto: Peter Grønlund
Foto: Peter Grønlund
Under forløbet er den fastspændte under konstant observation, og alt noteres ned.
Ved siden af er fængslets observationscelle placeret – her spændes den indsatte ikke fast.
Ud gennem forskellige gårdarealer og ind igen gennem diverse gange går turen, der ender allerdybest og bagerst i kælderen – ved en fugtig celle kaldet ’hullet’. Her er ingen adgang til dagslys og frisk luft.
Sidst, ’hullet’ blev brugt, var i 1961. Dengang stod den på vand og brød, når man røg derned.
- Men det blev fangerne syge af. Så man skiftede til vand og brød hver anden dag og så almindelig kost, fortæller Elsebeth Helbo.
- Jeg vil godt have, at I skriver, at der ikke har været en fængselsflugt fra Vridsløse i ti år og ti måneder. Dengang var det også mig, der stak af.
Sådan pralede flugtkongen telefonisk overfor Ekstra Bladet, da han i december forrige år stak af.
Via hjemmelavede reb og gennemsavede tremmer, lykkedes det ham uset at undslippe over taget og fire sig delvist ned ganske tæt på porten.
Det sidste stykke måtte han dog springe, og her kom han til skade med benet.
- Det er fordi direktoratet (for Kriminalforsorgen, red.) bliver ved med at fucke mig, forklarede han til Ekstra Bladet.
- De bliver ved med at give afslag på afslag om udgange og så videre. Også selv om jeg var indstillet til det, siger han og uddyber:
- Og så tog jeg lige lidt ferie. Jeg må jo tage mig mine egne udgange, når nu direktoratet ikke vil give give mig dem.
Brian Bo Larsen er Danmarks ukronede flugtkonge. De seneste to flugter fra Vridsløse har han stået bag. Politifoto
Gummigedsflugten i 1995 gjorde Vridsløselille verdensberømt. Foto: Søren Jensen
I 2015 var det præcis tyve år siden den mest spektakulære fangeflugt fra Vridsløselille fandt sted.
Billederne af den tilstøvede gummiged, der stod med brokker omkring sig i det store hul i fængelsmuren, gik verden rundt.
Det skete sidst på eftermiddagen 27. august 1995, hvor den svære arbejdsmaskine med fuld kraft ramte murens hjørne. Først en gang, og så en gang til, før der var slået hul på murværket.
Bag flugten stod gangsteren Lars Hitchingson og et par hjælpere. I alt lykkedes det 13 fanger at stikke af ved den lejlighed.
Enkelte journalister var blevet informeret i forvejen, og derfor kunne man i alverdens nyhedsudsendelser se, hvordan fangerne flygtede gennem hul og støvsky med betjente i korte skjorteærmer efter sig.
- Og fra Vridsløselille kan vi fortælle, at stillingen er 13-0 til de indsatte, lød det efterfølgende fra Morten Stig Christensen i Sporten på DR.
I fængslets første mange år skulle fangerne bærer masker.
Dette indebar en total isolation af fangerne døgnet rundt med det formål, at de skulle have tid og mulighed for at angre synder og forlige sig med Gud.
Al tid blev dermed tilbragt i fængselscellen – både arbejds- og fritid. Hvis fangen så skulle færdes uden for cellen, skulle han bære en maske, der beskyttede ham mod at blive genkendt af de andre fanger. Denne masketvang blev opretholdt frem til 1924, hvorefter det blev frivilligt, om man ville bære maske eller ej.
Enhver samtale og kontakt fangerne imellem var forbudt. Således blev fangerne i skolen og i kirken placeret i små båse, hvorfra de kunne se lærerne eller præsten – men ikke hinanden.
Isolationsprincippet blev bevaret et godt stykke ind i 1900-tallet.
’Hullet’ - Vridsløses gamle strafcelle allernederst og allerbagerst i kælderen. Blev sidst brugt i 1961. Foto: Peter Grønlund
Postarbejderen og socialisten Louis Pio fik seks års fængsel i 1873, men blev løsladt efter tre år. Han var grundlægger af den organiserede arbejderbevægelse i Danmark. Efter afsoning udvandrede han. Foto: Ukendt
Peter Adler Alberti fik otte års fængsel for underslæb og bedrageri i 1908. Han var tidligere justitsminister og indførte i sin tid som minister pryglestraf for sexforbrydere. Foto: Ukendt
William Brorson er længstsiddende danske fange i nyere tid. Han sad i fængsel i 34 år og blev løsladt i 1978. Han afsonede en dom for dobbeltdrab i forbindelse med røveri begået under 2. verdenskrig. Foto: Morten Langkilde
Palle Sørensen afsonede næsten 33 år for drab på fire unge betjente, der blev skudt på Amager i 1965. Den nu 89-årige Sørensen bor nu i en beskyttet ældrebolig i København. Foto: Polfoto
Jørn Jønke Nielsen fik 16 års fængsel i 1988 for drabet på rockerrivalen Henning ’Makrel’ Norbert Knudsen. Var på flugt en årrække, før han vendte hjem til Danmark igen og blev stillet for retten. Foto: Richard Haines
Svend Aage Hasselstrøm kendt som Edderkoppen blev i 1950 idømt seks års fængsel for omfattende kriminalitet, blandt andet sortbørshandel under og efter 2. verdenskrig. Foto: Ole Henning
Finanssvindleren Stein Bagger fik i 2009 syv års fængsel for omfattende bedrageri og svindel i forbindelse med hans firma IT Factory. Han er løsladt og bor nu et ukendt sted i udlandet. Foto: Kristian Linnemann
Klaus Riskær Petersen fik i 2007 syv års fængsel for bedrageri og mandatsvig i forbindelse med blandt andet salget af hans firma, Cybercity. Har siden slået på tromme for fri hash. Foto: Linda Johansen
Mogens ’Nivå’ Pedersen, der tilbage i 80’erne og 90’erne var kendt kriminel med en række domme for røverier, hash og narkohandel på strafferegistret. Han var også kendt som flugtkonge. Sidste dom fik han i 1995. Foto: Claus Lunde
Steen Viktor Christensen fik livstid efter at have dræbt to politifolk i Finland i 1997. Kendt som Batmanrøveren. Under et af sine røverier voldtog han en bankansat. Han var i øvrigt på flugt fra Vridsløse, da han dræbte betjentene i Finland. Foto: Jan Sommer
Statsfængslet Vridsløselille - kaldet Brasen - er langt fra historieløst. Men med godt 150 år på bagen er fængslet ved at være både nedslidt og utidssvarende, og fængslet er nu mere eller mindre lukket ned. Anstalten fungerer ikke længere som fængsel, men bruges nu til afviste asylansøgere.
Ekstra Bladet har været på rundtur i den nu lukkede fængsel. Det skete i forbindelse med udgivelsen af Peter Grønlunds bog 'Fængselsliv', der er udkommet på forlaget Bogkompagniet. Den fortæller i ord og ikke mindst billeder om fængslets levetid.
Og i forbindelse med bogudgivelsen samt lukningen af fængslet, var Ekstra Bladet inviteret på rundtur i Vridsløselille i efteråret 2015 - og beretningen herunder stammer altså fra denne periode:
De oprindeligt gule, men nu grumsede mure, skutter sig i efterårssolen. Portbygningen er kendt af ethvert dansk barn – det er her Egon Olsen træder ud i begyndelsen af alle Olsen Banden-film. Og med undtagelse af den sidste, er det her filmene ender, når Egon atter spærres inde.
Trods blod og vold: Vridsløse var det bedste sted
Efter 24 års tjeneste på Vridsløse er Jette Johnsen ikke i tvivl.- Det har altid været det bedste sted at være. Det har altid været en særlig Vridsløse-ånd. De siger de indsatte også, siger Johnsen, der frem til sin pensionering fra Kriminalforsorgen forritge år, var ansat i fængslet.
I alt har hun arbejdet for Kriminalforsorgen i 40 år.
- Der var et særligt sammenhold mellem de ansatte, og der blev arrangeret spontane ting med de indsatte. Det kunne være grillaften eller sport, fortæller hun.
- Jeg arbejdede meget med de højtråbende og de selvmordstruede, fortæller hun til Ekstra Bladet.
Med så mange år på Vridsløse har hun oplevet lidt af hvert. Hun har set mange indsatte komme og gå. Og komme igen.
Hun har oplevet indsatte gå amok, hvor de skar i sig selv, hvor cellen efterfølgende var smurt ind i blod, og hun har set celler smurt ind i fæces og lignende.
Hun har været på overarbejde, hvor fangerne gjorde oprør og smed brændende papir ud af vinduerne.
Hun har set vold mellem indsatte, blandt andet en gang for nogle år siden, hvor en fik et stemmejern i hovedet under et overfald.
- Jeg kan godt bekræfte, at volden er blevet en del værre, end da jeg begyndte, fortæller hun.
- Der vil altid være nogen, der styrer, det kan man aldrig undgå, siger hun.
I gamle dage var det bankrøvere og storsmuglere, der var de stærke. Så blev det rockerne. Nu er det langt mere ugennemsigtigt.
I forsøget på at komme de såkaldt styrende fanger til livs, forsøger man fra forsorgens side at fjerne de negativt styrende elementer fra de andre indsatte.
- Det er ligesom en pyramide, hvor man skærer mere og mere af toppen. Jo længere man kommer ned, jo flere er der til at slåsse om magten fortæller hun.
- En anden forskel fra dengang og nu er, at der nu skal lægges planer for resocialisering. Men det gjorde vi også dengang. Der var det bare på en mere uformel måde mellem en betjent og en indsat, fortæller hun.
Et lille udvalg af hjemmelavede stikvåben i Vridsløses lille museum. Foto: Peter Grønlund
Fængselsbetjenten Elsebeth Helbo viser rundt, og første stop er den store runde hal, kaldet centralen, hvor alle fængslets fløje udgår fra.
Nu er der låste døre og udbygget etageadskillelse i fløjene.
- Men i gamle dage var der åbent hele vejen rundt. Man kunne stå her og se ned i alle fløjene, forklarer hun.
Til højre er trappen op til de øvre etager. På de to reposer hænger to malerier – det ene af Kronborg med en bøgeskov i baggrunden – det andet et kæmpestort maleri af dronning Margrethe med Dannebrog som baggrund.
Signaturen på billederne afslører, at det er en terror- og udvisningsdømt, der har malet begge.
Første stop er Bandidos-afdelingen. Rockerne er kategoriseret som stærkt negativt styrende fanger. Derfor er der rundt om i de lukkede fængsler oprettet særskilte rockerafdelinger, og i Vridsløse er det så Bandidos. Afdelingen hedder B2.
Fløjen ligner de andre fløje. Et fælleskøkken med tilstødende fællesareal. Der er rent og på spisebordet ligger dagens udgaver af Ekstra Bladet og BT.
Desuden har rockerne deres eget gårdareal, ligesom de har træningslokaler. Der er ingen håndvægte, kun kondicykler og romaskine, samt TRX-træningsbånd.
Gangster-Lonne: Det var bedre i gamle dage
Leon ’Lonne’ Jensen er gammel kriminel og har tilbragt mange år i Vridsløse, hvor han afsonede en række domme.- I gamle dage var det sgu et fint sted, siger han til Ekstra Bladet.
- Men nu er det blevet noget værre lort. Det har jeg hørt fra andre, der har siddet der for nyligt, siger han.
- Men dengang var jeg jo privilegeret. Jag var gangmand og lavede plat og alt muligt.
- I gamle dage, der var der jo fællesrum ude i centralen, og der var åbent ned i alle fløjene og der var ingen adskillelse mellem etagerne. Maden blev hejst op i spande dengang, husker den gamle gangster.
Hans virke indenfor fængselsmurene inkluderede både salg af hash og whiskey.
Den indsmuglede sprut blev hældt op i termoflasker, mens glasflaskerne blev knust og skårene diskret smidt ud med køkkenaffaldet.
Ligesom i resten af samfundet var der dengang en udbredt drukkultur blandt de ansatte. Og Lonne var dengang gode venner med en af betjentene, som fulgte ham, når han var på udgang.
Og så fik den ikke for lidt med både store fadøl i stride strømme og besøg på luderbaren Maxim Bar på Vesterbro, hvor Lonne skaffede betjenten prostituerede til vennepris, lyder det.
Når makkerparret var på udgang glemte de ind i mellem tiden, og så måtte de ringe til fængslet og stikke en løgn om, at bilen havde motorproblemer eller var punkteret, fortæller Lonne.
Pengene til de alternative byture havde Lonne tjent indenfor murene. Blandt andet på salg af whiskey.
En gang i maj 1995 blev han taget før en udgang, hvor han var i færd med at tape ruller af pengesedler fast til kroppen.
I Bogen 'Fængselsliv' beskrives det, hvordan han allerede ugen efter, havde forretningen oppe at køre igen.
I forbindelse med drukkulturen beskrives det, hvordan en betjent mødte døddrukken op til en nattevagt.
Med sig havde han en ged, han havde stjålet på en mark i nærheden. Geden bandt han i et af kontorerne for at drille kollegerne.
'Leon ’Lonne’ Jensen er gammel gangster. Her et billede, hvor han i 2005 er anholdt i Thailand. Foto: Sakchai Lalit
Ligesom på de andre af fængslets afdelinger åbnes der for cellerne kl. 7, og der låses ned igen kl. 21.
Afdelingen ovenpå rockernes er en almindelig fængselsafdeling. Men indretningen er det samme. På gangen er der billard. Ved hver celledør er der skokasse på væggen.
Ude i fælleskøkkenet er to fanger i gang med forberedelser til madlavning. Særligt den ene er yderst veltrænet og ud fra t-shirtens ærmer strutter der tatoveringer.
Gennem de senere år har Kriminalforsorgen måttet tage højde for det stigende antal indvandrer-bandemedlemmer, der fylder godt i fængslerne. Det sker efter et såkaldt fortyndingsprincip, hvor de enkeltvis eller lidt flere placeres rundt omkring på afdelingerne.
I den forbindelse anbringes kendte bandefigurer ikke på modtageafdelingen, når de ankommer til Vridsløse.
I stedet sendes bandefigurerne den første uges tid til fængslets isolationsafdeling, fordi fængslet skal have styr på, hvem de er med – og ikke mindst i mod – før de placeres ude blandt de andre indsatte.
Jørn Jønke Nielsen: Hvil i fred gamle dame
HA-veteranen Jørn Jønke Nielsen har tilbragt flere år bag Vridsløses mure. Det var i forbindelse med afsoningen af dommen på 16 års fængsel, han fik for drabet på rockerrivalen, Henning Norbert Knudsen.- Tjah, hvil i fred, gamle dame. Der er jo ikke så meget andet at sige, siger Jørn Jønke Nielsen til Ekstra Bladet.
- Det var jo egentligt et godt sted at sidde. Dengang var det anderledes. Forholdene var mere afslappede, det var før, man begyndte at tale om svage stærke fanger.
Alligevel var rockeren ikke helt tilfreds med alt omkring afsoningsforholdene:
- Fængselsbetjentene havde tiltaget sig alt for meget magt. Det skete på bekostning af resocialiseringen af fangerne, mener Jørn Jønke Nielsen.
Selv var han i fængsel i to omgange. Først som afsoner i lukket fængsel. Efterfølgende blev han flyttet til det åbne fængsel i Jyderup.
Her blev han under rockerkrigen udsat for et attentat. Det var en nat i juli 1996 hvor Bandidos-folk var trængt ind i Jyderup. Imidlertid havde Jønke låst sin dør indefra, og det lykkedes ikke attentatmændene at sparke døren ind. I stedet affyrede de over 20 skud med et automatvåben, og ramte fangen med to skud i maven og et i armen. Desuden kastede de en håndgranat uden for døren.
Efter attentatet blev han så flyttet tilbage til Vridsløse, hvor han fortsatte afsoningen.
Jørn Jønke Nielsen. Foto: Claus Bonnerup
I isolationsafdelingen er også fængslets sikrings- og observationsceller anbragt.
I sikringscellen fastspændes en opildnet indsat, til han er rolig igen. Det kan tage fra få timer og opefter.
Det kan gå voldsomt for sig, når en indsat går amok. Nogle gange er det i forbindelse med slagsmål og overfald med og på andre indsatte. Andre gange er rettet mod personalet eller mod den indsatte selv. Det er gerne i den forbindelse, at sikringscellen tages i brug. Foto: Peter Grønlund
Foto: Peter Grønlund
Foto: Peter Grønlund
Under forløbet er den fastspændte under konstant observation, og alt noteres ned.
Ved siden af er fængslets observationscelle placeret – her spændes den indsatte ikke fast.
Ud gennem forskellige gårdarealer og ind igen gennem diverse gange går turen, der ender allerdybest og bagerst i kælderen – ved en fugtig celle kaldet ’hullet’. Her er ingen adgang til dagslys og frisk luft.
Sidst, ’hullet’ blev brugt, var i 1961. Dengang stod den på vand og brød, når man røg derned.
- Men det blev fangerne syge af. Så man skiftede til vand og brød hver anden dag og så almindelig kost, fortæller Elsebeth Helbo.
Flugtkongen: Er stukket af fra Vridsløse flere gange
41-årige Brian Bo Larsen er stukket af fra Vridsløse indtil flere gange. Faktisk er han både seneste og næstseneste flygtning.- Jeg vil godt have, at I skriver, at der ikke har været en fængselsflugt fra Vridsløse i ti år og ti måneder. Dengang var det også mig, der stak af.
Sådan pralede flugtkongen telefonisk overfor Ekstra Bladet, da han i december forrige år stak af.
Via hjemmelavede reb og gennemsavede tremmer, lykkedes det ham uset at undslippe over taget og fire sig delvist ned ganske tæt på porten.
Det sidste stykke måtte han dog springe, og her kom han til skade med benet.
- Det er fordi direktoratet (for Kriminalforsorgen, red.) bliver ved med at fucke mig, forklarede han til Ekstra Bladet.
- De bliver ved med at give afslag på afslag om udgange og så videre. Også selv om jeg var indstillet til det, siger han og uddyber:
- Og så tog jeg lige lidt ferie. Jeg må jo tage mig mine egne udgange, når nu direktoratet ikke vil give give mig dem.
Brian Bo Larsen er Danmarks ukronede flugtkonge. De seneste to flugter fra Vridsløse har han stået bag. Politifoto
* * *
Billeder gik verden rundt
Gummigedsflugten i 1995 gjorde Vridsløselille verdensberømt. Foto: Søren Jensen
I 2015 var det præcis tyve år siden den mest spektakulære fangeflugt fra Vridsløselille fandt sted.
Billederne af den tilstøvede gummiged, der stod med brokker omkring sig i det store hul i fængelsmuren, gik verden rundt.
Det skete sidst på eftermiddagen 27. august 1995, hvor den svære arbejdsmaskine med fuld kraft ramte murens hjørne. Først en gang, og så en gang til, før der var slået hul på murværket.
Bag flugten stod gangsteren Lars Hitchingson og et par hjælpere. I alt lykkedes det 13 fanger at stikke af ved den lejlighed.
Enkelte journalister var blevet informeret i forvejen, og derfor kunne man i alverdens nyhedsudsendelser se, hvordan fangerne flygtede gennem hul og støvsky med betjente i korte skjorteærmer efter sig.
- Og fra Vridsløselille kan vi fortælle, at stillingen er 13-0 til de indsatte, lød det efterfølgende fra Morten Stig Christensen i Sporten på DR.
I fængslets første mange år skulle fangerne bærer masker.
Kort om Vridsløse
I 1859 blev Forbedringshuset på Vridsløselille Mark taget i brug efter det såkaldte Philadelphia-system.Dette indebar en total isolation af fangerne døgnet rundt med det formål, at de skulle have tid og mulighed for at angre synder og forlige sig med Gud.
Al tid blev dermed tilbragt i fængselscellen – både arbejds- og fritid. Hvis fangen så skulle færdes uden for cellen, skulle han bære en maske, der beskyttede ham mod at blive genkendt af de andre fanger. Denne masketvang blev opretholdt frem til 1924, hvorefter det blev frivilligt, om man ville bære maske eller ej.
Enhver samtale og kontakt fangerne imellem var forbudt. Således blev fangerne i skolen og i kirken placeret i små båse, hvorfra de kunne se lærerne eller præsten – men ikke hinanden.
Isolationsprincippet blev bevaret et godt stykke ind i 1900-tallet.
’Hullet’ - Vridsløses gamle strafcelle allernederst og allerbagerst i kælderen. Blev sidst brugt i 1961. Foto: Peter Grønlund
* * *
De kendte fanger fra Vridsløse
Lige siden fængslet åbnede har 'Brasen' huset nogle af landets mest omtalte fanger. Her følger et udsnit: Postarbejderen og socialisten Louis Pio fik seks års fængsel i 1873, men blev løsladt efter tre år. Han var grundlægger af den organiserede arbejderbevægelse i Danmark. Efter afsoning udvandrede han. Foto: Ukendt
Peter Adler Alberti fik otte års fængsel for underslæb og bedrageri i 1908. Han var tidligere justitsminister og indførte i sin tid som minister pryglestraf for sexforbrydere. Foto: Ukendt
William Brorson er længstsiddende danske fange i nyere tid. Han sad i fængsel i 34 år og blev løsladt i 1978. Han afsonede en dom for dobbeltdrab i forbindelse med røveri begået under 2. verdenskrig. Foto: Morten Langkilde
Palle Sørensen afsonede næsten 33 år for drab på fire unge betjente, der blev skudt på Amager i 1965. Den nu 89-årige Sørensen bor nu i en beskyttet ældrebolig i København. Foto: Polfoto
Jørn Jønke Nielsen fik 16 års fængsel i 1988 for drabet på rockerrivalen Henning ’Makrel’ Norbert Knudsen. Var på flugt en årrække, før han vendte hjem til Danmark igen og blev stillet for retten. Foto: Richard Haines
Svend Aage Hasselstrøm kendt som Edderkoppen blev i 1950 idømt seks års fængsel for omfattende kriminalitet, blandt andet sortbørshandel under og efter 2. verdenskrig. Foto: Ole Henning
Finanssvindleren Stein Bagger fik i 2009 syv års fængsel for omfattende bedrageri og svindel i forbindelse med hans firma IT Factory. Han er løsladt og bor nu et ukendt sted i udlandet. Foto: Kristian Linnemann
Klaus Riskær Petersen fik i 2007 syv års fængsel for bedrageri og mandatsvig i forbindelse med blandt andet salget af hans firma, Cybercity. Har siden slået på tromme for fri hash. Foto: Linda Johansen
Mogens ’Nivå’ Pedersen, der tilbage i 80’erne og 90’erne var kendt kriminel med en række domme for røverier, hash og narkohandel på strafferegistret. Han var også kendt som flugtkonge. Sidste dom fik han i 1995. Foto: Claus Lunde Steen Viktor Christensen fik livstid efter at have dræbt to politifolk i Finland i 1997. Kendt som Batmanrøveren. Under et af sine røverier voldtog han en bankansat. Han var i øvrigt på flugt fra Vridsløse, da han dræbte betjentene i Finland. Foto: Jan Sommer
Comments
Post a Comment