Flere nye internationale Mc-klubber evt. på vej ind i Danmark.

I de sidste par år, er Danmark nærmest blevet belejret af nye Internationale Rocker-klubber. Hvor Danmark for nogle år siden nærmest kun kendte til Hells Angels og Bandidos, der må det så siges, at billedet i dag er blevet et helt andet.





Danmark har nu fået klubber som hollandske Satudarah MC, No Surrender MC, tyske Gremium MC, Black Jackets MC og United Tribunes MC på kortet. Klubber, som i Danmark næsten udelukkende består af tidligere bandefolk fra bander, som fra f.eks.VHK, Brothas, La Razza, Black Cobras, m.fl.





 

Der går nu også rygter i miljøet om, at der arbejdes på at opstarte Mongols MC i Danmark, som før har forsøgt sig på, at slå sig ned i Norge og Sverige, men uden den helt store succes. Også den såkaldte tyske "bokseklub" Osmanen er på vej i ringen i Danmark, og spændende bliver det så nu, at se om der kommer liv i disse rygter, og hvad status så bliver på en i forvejen anspændt situation i det danske bande- og rockermiljø.


I øjeblikket verserer der forsat en konflikt mellem Gremium MC og Black Jackets MC, hvor rygterne på gaden siger, at der mellem Black Jackets og LTF (Loyal To Familia) skulle være indgået en alliance i konflikten med Gremium MC. Konflikten mellem Gremium MC og Black Jackets MC skyldes gammelt nag blandt de to klubbers medlemmer fra deres tid i bandemiljøet.






JH, MC & Gjengkriminalitet

Comments