Vestegnsbanditter flirter med udenlandsk rockerklub


               
Rygmærke-inflationen er åbenbart ikke slut endnu.
Gennem de seneste år har en række udenlandske klubber fået afdelinger i Danmark - og en ny kan nu være på vej. Det fortæller kilder med indsigt i miljøet.


Her er der tale om klubben Mongols, med hvem en lille gruppe af figurer fra bandemiljøet på Vestegnen nu har taget kontakt.


I weekenden poppede en profil op på Facebook, der kaldte sig 'S F Mongols MC Denmark'. Profilens baggrundsbillede var Mongols-klubbens karakteristiske mærke med en smilende mongol med solbriller og hårpisk.


Selve profilbilledet viser, hvordan to-tre kendte indvandrertyper med rod i Vestegnens bandemiljø poserede sammen med en gruppe tyske Mongols-folk.


Med spørgsmålet 'Hej der, hvad er I for nogle?', forsøgte Ekstra Bladet sig at få kontakt. Uden held. Spørgsmålet forblev ubesvaret. Kort efter blev profilen lukket nogle timer, poppede op igen, og i går skiftede Facebook-siden navn.
Tidligere bandefolk og rockereMen kilder med indsigt i bandemiljøet vurderer, 'at den er go' nok'. Vestegnsfigurerne har taget kontakt til Mongols med henblik på om muligt at blive optaget.


En af Vestegnsfolkene har tidligere gjort sig hos Bandidos. En anden var tidligere del af gadebanden Brothas. Her fik en han en behandlingsdom i forbindelse med et skyderi. En tredje driver et spisested og arrangerer fester.


Foreløbigt ser det ikke ud til, at Vestegnsfolkene har fået rygmærkerne, men flere af dem bærer t-shirts med skriften 'Fuck Hells Angels'.


Præcis hvad Vestegnstypernes eventuelle udestående med HA går ud på, står hen i det uvisse.
Men i Nordtyskland har Hells Angels og Mongols haft et anspændt forhold, der i  i efteråret 2014 og den følgende vinter i 2015 resulterede i en række voldsomme sammenstød i Hamburg.


Se også: Tysk rockerboss ydmyget - transvestit bærer hans vest på youtube


Se også: Tysk rocker lokket i sexfælde og brutalt overfaldet


Under en af episoderne fik Hamburgs daværende overmongol 'hjemmebesøg' af HA-typer, der tævede ham og stjal hans vest.


Transvetit med rockervestEfterfølgende dukkede der en video op på youtube, hvor en transvestit er iklædt præsidentens vest, mens transvestitten siger:
- Ich liebe Schwänze - på dansk 'jeg elsker pikke'.


Kort efter var der skyderi, hvor flere Mongols-folk blev ramt ved et drive-by skyderi i byens redlight distrikt, Sct. Pauli.


Mongols MC er oprindeligt fra USA, og de fik deres første tyske afdeling i Bremen i 2010.
De fleste af den afdelings medlemmer havde indvandrerbaggrund, og flere af dem var del af en storkriminel familieklan med mellemøstlige rødder.


Året efter blev afdelingen gjort forbudt af myndighederne. På baggrund i medlemmernes involvering i organiseret kriminalitet fik myndighederne ved retten medhold i, at rockerafdelingen var at betragte som en kriminel organisation, der kunne ulovliggøres.


Kuriøst nok havde langt de færreste medlemmer ifølge tyske medier motorcykel - endsige kørekort til motorcykel. Den eneste, der havde kørekort til motorcykel, døde to uger efter i en ulykke to uger efter, at han fik førerbeviset, skriver Hamburger Morgenpost.


Politiet følger udviklingenIfølge Mongols MC's internationale hjemmeside har klubben afdelinger i en række forskellige lande - ud over Tyskland. Det tæller blandt andet en afdeling i Sverige.


Hos Vestegnens Politi har man følgende kommentar:
- Vi følger udviklingen i - og omkring rocker-bandemiljøet tæt i vores kreds. Og dette er ikke nogen undtagelse, siger Peter Malmose, vicepolitiinspektør, Vestegnens Politi.


Hos Rigspolitiets Nationale Efterforskingscenter, NEC, der på nationalt plan følger miljøet, har Lisbeth Jessen, vicepolitiinspektør, følgende kommentar:
- Vi kender godt til oplysningerne om den nye gruppe, Mongols. I samarbejde med den lokale politikreds følger vi udviklingen.
- Vi har fokus på den generelle udvikling, både nationalt og internationalt, og det gælder også nye grupperinger, der enten kan være på vej, eller er på vej.
- Ellers har jeg ikke yderligere kommentarer til sagen, tilføjer hun.

Comments