- Jeg kondolerer med din søns død. Han skylder 6.000. Dem skal jeg ha'.
Sms'en tikker ind på Maries telefon samme dag, som hendes 25-årige søn dør. Truslen på dødsdagen er afslutningen på et årelangt forløb, hvor den unge mand er trukket ind i en brutal deroute af stofmisbrug, trusler, afpresning og dummebøder.
Det er kun få måneder siden, at sønnen døde som følge af sit misbrug, men det voldsomme forløb har sat sig spor i familien, som det vil tage mange år at komme sig over.
- Jeg har været nede med depression. Jeg har fået dårligt hjerte og tabt mig, så jeg kun vejer 45 kilo. Stofmisbruget og afpresningen har gennem de seneste år haft enorme konsekvenser for hele familien. Ikke kun min søn, men os allesammen var taget som gidsler.
Ekstra Bladet møder den fattede, men tydeligt mærkede mor og hendes eks-mand i en mellemstor dansk provinsby, der kunne ligge hvor som helst i landet. Maries søn kalder vi Morten, ligesom de andre navne og steder er ændret, fordi familien frygter, at bandemedlemmer og rockere, som har afpresset Morten, vil finde familien og kræve endnu flere penge. Historien om Mortens nedtur er ligeså klassisk, som de anonyme navne er almindelige.
Forældrene ved deres afdøde søns grav. De føler, at banderne pressede ham ud i stofmisbrug og død ved at stavnsbinde ham til sig med gæld og dummebøder. Foto: Pelle Rink
Nye venner fra gadebandeMorten flytter til en af Danmarks større byer for at begynde i lære. Han har altid været en livlig dreng og søgt ligesindede. Før han flytter, er det forældrenes indtryk, at han har prøvet at ryge hash og måske også forsøgt sig med amfetamin. Det accelererer i den større by. Familien finder ud af, at nogle af hans nye venner er medlemmer af en berygtet gadebande.
- Han trækker sig mere og mere fra os. Ønsker ikke, at vi kommer på besøg og kommer ikke så ofte hjem. En dag møder et familiemedlem ham, og her har han bogstavelig talt kokain-rester under næsen. Det bliver ligesom et af de første vendepunkter, fortæller moderen.
Kort efter episoden bliver han fyret fra sin læreplads, og familien beslutter sig for at konfrontere ham. Her bryder han sammen og indvilger i at gå med sin mor til misbrugskonsulent.
- Han remser navne op på stoffer, som jeg aldrig har hørt om. Han har taget alt lige fra fælgrens til heroin. Det var forfærdeligt at høre på. Men det værste var, at misbrugskonsulenten sagde, at stofferne kunne de hjælpe ham med. Men banderne var et langt større problem. Og de fik ret.
6000 kr. eller fingeren rygerSamme weekend ser moderen ved selvsyn den første af mange trusler på sms. Kort efter at være kommet hjem fra misbrugskonsulenten tikker det ind, at Morten skal skaffe 6.000 kroner med det samme, ellers vil han få klippet en finger af. Moderen vil melde episoden til politiet, men bliver talt fra det, fordi hendes søn frygter hævnen.
- Jeg hæver pengene og følger med ham ned i storcenteret. Han er bange. Det kan jeg mærke. Jeg må ikke følges med ham hen og aflevere pengene, men ser ham gå hen til en sort varevogn og betale. Bagefter var han tydeligvis lettet, fortæller hun.
I parcelhuset i provinsbyen finder forældrene et kladdehæfte frem med beløb, som de gennem tiden har givet eller overført til forskellige personer. Side efter side står der beløb fra 2.000 til 20.000 kroner. Faderen vurderer, at de har betalt omkring 100.000 kroner i forbindelse med trusler og afpresning. Bandemedlemmerne skiftede nemlig hurtigt fra at være venner til at blive plageånder.
- Da han bor i deres område, terroriserer de ham. Hele natten igennem ringer det på døren med mellemrum. I den periode var de meget på ham, og han fik mange dummebøder og trusler. Det sled på ham og fik sikkert også hans stofmisbrug til at vokse, fortæller faderen.
- Hans død var en stor sorg, men også en lettelse, siger Mortens forældre.
Puttet i sæk og tævetI de følgende år formår Morten i perioder at leve et mere eller mindre normalt liv med job, bolig og kærester. Men stofferne og de banderelaterede dealere er hele tiden med på sidelinjen, så ind i mellem bryder alt sammen, og han bliver indlagt på psykiatriske afdelinger og forskellige afvænnings- og behandlingscentre.
- Det går ned ad bakke. Bandemedlemmerne slipper ham aldrig helt. Jeg kan huske, at jeg fik en sms fra ham, hvor der stod: 'De har taget mig. Jeg overlever ikke.' Jeg forsøgte forgæves at få fat i ham, men uden held. Da det endelig lykkedes, fortalte han, at han var blevet puttet i en sort plastiksæk og kørt ud i en skov og tævet, fordi han ikke havde betalt deres seneste krav, fortæller moderen.
Men selv volden og kriminaliteten får en anden dimension, fortæller forældrene. I forbindelse med en af sine indlæggelser beretter deres søn, at han to gange har kørt en bil over grænsen til Tyskland for at betale af på noget gæld. Samtidig har han været vidner til ting, han har svært ved at leve med som menneske.
- En gang tvinger de ham til at se, at de 'vipper' knæskallen af en mand med et koben. Det rystede ham virkelig. Men han siger også: 'Mor, jeg har gjort noget, som jeg har svært ved at leve med.' Han har solgt stoffer og sikkert lavet andre ting. Han har jo levet i en gråzone med nogle andre spilleregler.
Smidt på gaden efter overdosisSelv om deres søn aldrig er gået til politiet for at anmelde truslerne og afpresningen, så føler familien sig svigtet af systemet de utallige gange, de har forsøgt at få ham ud af stofmisbruget. Indlæggelser og afgiftninger har hver gang kun været efterfulgt af gaden, eller hvad familien selv har kunnet tilbyde deres søn.
- Vi føler, at systemet har svigtet os. Jeg kan huske en gang, hvor han faktisk var død af en overdosis og så genoplivet. Der ville de sætte ham på gaden dagen efter. Der hidsede jeg mig op og græd og truede med at gå til Ekstra Bladet, hvis han så døde igen. Det hjalp til sidst, og så beholdt de ham et par dage mere, siger moderen.
Forældrene har flere gange haft sønnen boende hjemme, men han er hver gang faldet i igen, selv om de har lukket medicin og værdier inde.
Den unge mand ligger begravet på en kirkegård i provinsen. Hans historie kunne have udspillet sig overalt, da den på sin vis er en klassisk fortælling om en stofmisbrugers undergang og død. Foto: Pelle Rink
Fredelig dødI parcelhuset står et billede af Morten på et lille bord med små sten og blomster. Han holdt sig nydelig til det sidste på trods af sit misbrug af piller og stoffer. Hans død kan ikke beskrives i detaljer, da det vil være for tydeligt, hvem der er tale om. Men han døde af en overdosis, og den fredelige død betyder meget for forældrene.
- Banderne pressede ham i døden med deres stoffer og dummebøder. Det er en dyb sorg for os alle, men på en måde også en lettelse. Han er et bedre sted. Det lyder hårdt. Men familien lever ikke i konstant alarmberedskab mere, og det er befriende. Ligesom vi heller ikke længere er tvunget til at betale til kriminelle for at beskytte vores søn. Han fik en god død og er et bedre sted nu.
Boltsaksen bliver lagt midt på bordet og 20-årige Thomas får en mobiltelefon i hånden.
Han har i de seneste par dage siddet spærret inde i et lille rum afskåret fra omverdenen.
Han skylder penge til de forkerte mennesker i rockermiljøet og får nu en chance for at lave et opkald, der kan fremskaffe de 250.000 kroner, som han får at vide, at han skylder.
Boltsaksen taler sit eget tydelige sprog.
Hvis opkaldet ikke resulterer i en udbetaling, ryger der en finger.
Thomas ringer til sin mor, Pia.
Der er nu gået to år siden det første opkald.
Pia og flere andre familiemedlemmer har presset deres egen økonomi til bristepunktet for at efterkomme kravene, der bliver ved med at stige.
Senest har Thomas i august fået en dummebøde på 50.000 kroner, fordi han for sent betalte den seneste 'regning'.
Alt i alt skønner Pia, at rockerne har fået omkring en halv million.
- De sidste to år har været et helvede rent ud sagt. Der er dage, hvor det er ok, men i de mange søvnløse nætter ligger jeg bare og forestiller mig alle de værste scenarier og læser om rockergrupper på nettet. Meget af min tid er fyldt med frygt. Mit liv og min families liv er blevet trukket med ind i den skyggeverden der, siger Pia, da hun møder Ekstra Bladet på en offentlig plads med udsyn til alle sider.
Hun kigger sig frygtsomt over skulderen og indrømmer, at hun har været ved at aflyse interviewet flere gange. At hun frygtede, vi kunne være 'nogle af dem'.
Af samme grund er navnene i denne artikel opdigtede, men Ekstra Bladet er bekendt med moderens fulde identitet.
Hun har valgt at fortælle sin historie, fordi hun håber, at myndighederne kan få øjnene op for, at de kriminelle bander ikke blot smadrer enkeltindivider, men hele familier.
- Jeg har et godt job, skønt hus og en dejlig familie med min nye mand, men jeg kan ikke rigtigt nyde det, fordi det hele tiden ligger i baghovedet. Hvad er det næste, der sker?
- Jeg har set scenariet i hovedet, hvor jeg sidder til min søns begravelse.
- Min søn er en klaphat, men jeg elsker ham og ønsker alt det bedste for ham, siger Pia. Foto: Jonas Olufson
Sønnen flyttede hjemmefra, da han var 17 år.
Pia ser ham derfor ikke så ofte, men hun prøver at være i kontakt med ham hver dag.
Hun har det bedst, når hun lige har fået et livstegn.
Hvordan kunne det gå så galt? Hvordan kunne min søn ende der? Er det min skyld?
De spørgsmål fylder mange af Pias nætter.
- Jeg føler skyldfølelse og skam, men i sidste ende ved jeg, at jeg har givet ham alt det jeg kunne af kærlighed og et stabilt hjem. Men det var ikke det, han søgte.
- Hvordan er det at se sin egen søn skylle sit liv ud i toilettet?
- Det er helt vildt deprimerende. Det gør så ondt. Før hans far døde, var alt så lovende. Han spillede håndbold på højt niveau og klarede sig fint i skolen.
Faderen døde af sygdom, da Thomas lige var blevet teenager og havde allermest brug for ham.
- Jeg tror, det var omkring der, at det begyndte at gå skævt. Ham og hans far lavede alt sammen. Og så pludselig der midt i teenage-årene, står han uden et mandligt forbillede. Mit bedste bud er, at han ledte efter et fællesskab, der kunne erstatte tabet af hans far, men jeg ved det ikke. Jeg finder nok heller aldrig ud af det.
Thomas blev tiltrukket af hooliganmiljøet og senere, da han begyndte at gå i byen kom han i kontakt med rockerne.
- Jeg har spurgt ham, om han er rocker eller gerne vel være det, og det benægter han, og det tror jeg faktisk på. Sommetider griner vi også lidt af, at han er i den her situation, fordi han faktisk er det mest empatiske af vores børn. Men han er godtroende og naiv. Han stoler på folk, som han ikke burde stole på.
Hvordan rockerne har fået en klemme på Thomas ved Pia ikke helt præcist, men hendes bedste bud er, at han har lånt penge til stoffer og måske til at spille for. At de har set et let offer.
Pia fortæller, at hun har søgt hjælp hos både socialrådgivere og politiet, men at deres svar desværre er enslydende.
Hvis sønnen ikke selv vil melde det til politiet, er der intet at gøre.
Pia har gang på gang opfordret Thomas til at anmelde det, eller simpelthen bare rejse væk.
Hun har endda i desperation sagt til sønnen, at hun vil konfrontere rockerne næste gang, de kommer for at hente penge.
- Jeg er der, hvor jeg bare gerne vil se dem i øjnene, og hvis de så vil gøre mig et eller andet, så må det gøre det. Hellere det end min søn. Får jeg tæsk, så får jeg tæsk. Så kunne jeg i det mindste melde det, når min søn ikke vil.
Men sønnen vil ikke være med til noget af det. Han tør ikke.
- Det er jo følelser det her, så på den ene side, så synes jeg min søn er en stor klaphat, men på den anden side er han mit barn, som jeg elsker og selvfølgelig vil det bedste.
- Hvor langt ud skal det komme, før din søn indser, at han må gøre noget?
- Jeg ved det ikke. Nogle gange har jeg i desperation sagt til ham, at han måske bare skal tage de tæsk, der følger med, hvis han ikke kan betale. Eller hvis det skal koste en finger at komme ud af det, så er det måske det værd.
- Det er jo en syg verden, og det er deres regler. Problemet er bare, at vi jo aldrig ved, om det så ville være enden på det. Og jeg har jo ikke lyst til, at han ender, som ham rockeren, der blev parteret.
Lige nu har Pia svært ved at se en vej ud af det økonomiske jerngreb, som rockerne har lagt om hendes søn og hendes familie.
Hun har sagt til sig selv, at det var sidste gang, at nu vil sige nej, når han ringer.
- Jeg sidder og venter på, at det sker igen, og at jeg så skal være stærk nok til at sige nej. Det har jeg prøvet på flere gange. Man tror at man er stærk lige indtil, man tror, ens barn vil dø.
På trods af, at udsigterne for en vej ud til tider ser svære ud, så har Pia endnu ikke mistet håbet for sin søn.
- Jeg ringer løs til arbejdsgivere og prøver at skaffe min søn et sted, hvor han kan komme videre. Jeg tror på, at hvis han får lidt succes, så kan han vende sit liv rundt. Det kræver bare, at der er en, der tør give ham en chance.
- Men selv, hvis det lykkedes, så stopper frygten jo ikke der. For hvad nu, hvis de dukker op der også, og ødelægger det også?
Ekstra Bladet har set dokumentation for en del af de lån, som Pia har optaget for at hjælpe sin søn, og flere facebooksamtaler med sønnen og andre familiemedlemmer om afpresningen.
Dybe skæremærker på to fingre vidnede om et af de første afpresningsforsøg, som narko-kriminelle udsatte Hannes søn for. Ti år senere husker hun tydeligt, hvor rystet hun var, da hun opdagede, at rocker-supporterne havde forsøgt at skære fingrene af hendes søn, fordi han skyldte penge.
Afpresningen har gennem årene haft store konsekvenser for hele familien. Både lillesøsteren, bedsteforældrene, fasteren og moderen selv er blevet konfronteret på gaden, truet på nettet eller ringet op af afpresserne. I telefonen begynder samtalerne ofte med, at afpresserne spørger, om hun er mor til sønnen.
Politiet gør intetHanne har mange gange hen over årene været hos politiet for at høre, om de kunne gøre noget for hende og sønnen, men hun føler ikke, at de vil hjælpe dem, når han er stofmisbruger.
Sms'en tikker ind på Maries telefon samme dag, som hendes 25-årige søn dør. Truslen på dødsdagen er afslutningen på et årelangt forløb, hvor den unge mand er trukket ind i en brutal deroute af stofmisbrug, trusler, afpresning og dummebøder.
Det er kun få måneder siden, at sønnen døde som følge af sit misbrug, men det voldsomme forløb har sat sig spor i familien, som det vil tage mange år at komme sig over.
- Jeg har været nede med depression. Jeg har fået dårligt hjerte og tabt mig, så jeg kun vejer 45 kilo. Stofmisbruget og afpresningen har gennem de seneste år haft enorme konsekvenser for hele familien. Ikke kun min søn, men os allesammen var taget som gidsler.
Ekstra Bladet møder den fattede, men tydeligt mærkede mor og hendes eks-mand i en mellemstor dansk provinsby, der kunne ligge hvor som helst i landet. Maries søn kalder vi Morten, ligesom de andre navne og steder er ændret, fordi familien frygter, at bandemedlemmer og rockere, som har afpresset Morten, vil finde familien og kræve endnu flere penge. Historien om Mortens nedtur er ligeså klassisk, som de anonyme navne er almindelige.
Forældrene ved deres afdøde søns grav. De føler, at banderne pressede ham ud i stofmisbrug og død ved at stavnsbinde ham til sig med gæld og dummebøder. Foto: Pelle Rink
Nye venner fra gadebandeMorten flytter til en af Danmarks større byer for at begynde i lære. Han har altid været en livlig dreng og søgt ligesindede. Før han flytter, er det forældrenes indtryk, at han har prøvet at ryge hash og måske også forsøgt sig med amfetamin. Det accelererer i den større by. Familien finder ud af, at nogle af hans nye venner er medlemmer af en berygtet gadebande.
- Han trækker sig mere og mere fra os. Ønsker ikke, at vi kommer på besøg og kommer ikke så ofte hjem. En dag møder et familiemedlem ham, og her har han bogstavelig talt kokain-rester under næsen. Det bliver ligesom et af de første vendepunkter, fortæller moderen.
Kort efter episoden bliver han fyret fra sin læreplads, og familien beslutter sig for at konfrontere ham. Her bryder han sammen og indvilger i at gå med sin mor til misbrugskonsulent.
- Han remser navne op på stoffer, som jeg aldrig har hørt om. Han har taget alt lige fra fælgrens til heroin. Det var forfærdeligt at høre på. Men det værste var, at misbrugskonsulenten sagde, at stofferne kunne de hjælpe ham med. Men banderne var et langt større problem. Og de fik ret.
6000 kr. eller fingeren rygerSamme weekend ser moderen ved selvsyn den første af mange trusler på sms. Kort efter at være kommet hjem fra misbrugskonsulenten tikker det ind, at Morten skal skaffe 6.000 kroner med det samme, ellers vil han få klippet en finger af. Moderen vil melde episoden til politiet, men bliver talt fra det, fordi hendes søn frygter hævnen.
- Jeg hæver pengene og følger med ham ned i storcenteret. Han er bange. Det kan jeg mærke. Jeg må ikke følges med ham hen og aflevere pengene, men ser ham gå hen til en sort varevogn og betale. Bagefter var han tydeligvis lettet, fortæller hun.
I parcelhuset i provinsbyen finder forældrene et kladdehæfte frem med beløb, som de gennem tiden har givet eller overført til forskellige personer. Side efter side står der beløb fra 2.000 til 20.000 kroner. Faderen vurderer, at de har betalt omkring 100.000 kroner i forbindelse med trusler og afpresning. Bandemedlemmerne skiftede nemlig hurtigt fra at være venner til at blive plageånder.
- Da han bor i deres område, terroriserer de ham. Hele natten igennem ringer det på døren med mellemrum. I den periode var de meget på ham, og han fik mange dummebøder og trusler. Det sled på ham og fik sikkert også hans stofmisbrug til at vokse, fortæller faderen.
- Hans død var en stor sorg, men også en lettelse, siger Mortens forældre.
Puttet i sæk og tævetI de følgende år formår Morten i perioder at leve et mere eller mindre normalt liv med job, bolig og kærester. Men stofferne og de banderelaterede dealere er hele tiden med på sidelinjen, så ind i mellem bryder alt sammen, og han bliver indlagt på psykiatriske afdelinger og forskellige afvænnings- og behandlingscentre.
- Det går ned ad bakke. Bandemedlemmerne slipper ham aldrig helt. Jeg kan huske, at jeg fik en sms fra ham, hvor der stod: 'De har taget mig. Jeg overlever ikke.' Jeg forsøgte forgæves at få fat i ham, men uden held. Da det endelig lykkedes, fortalte han, at han var blevet puttet i en sort plastiksæk og kørt ud i en skov og tævet, fordi han ikke havde betalt deres seneste krav, fortæller moderen.
Men selv volden og kriminaliteten får en anden dimension, fortæller forældrene. I forbindelse med en af sine indlæggelser beretter deres søn, at han to gange har kørt en bil over grænsen til Tyskland for at betale af på noget gæld. Samtidig har han været vidner til ting, han har svært ved at leve med som menneske.
- En gang tvinger de ham til at se, at de 'vipper' knæskallen af en mand med et koben. Det rystede ham virkelig. Men han siger også: 'Mor, jeg har gjort noget, som jeg har svært ved at leve med.' Han har solgt stoffer og sikkert lavet andre ting. Han har jo levet i en gråzone med nogle andre spilleregler.
Smidt på gaden efter overdosisSelv om deres søn aldrig er gået til politiet for at anmelde truslerne og afpresningen, så føler familien sig svigtet af systemet de utallige gange, de har forsøgt at få ham ud af stofmisbruget. Indlæggelser og afgiftninger har hver gang kun været efterfulgt af gaden, eller hvad familien selv har kunnet tilbyde deres søn.
- Vi føler, at systemet har svigtet os. Jeg kan huske en gang, hvor han faktisk var død af en overdosis og så genoplivet. Der ville de sætte ham på gaden dagen efter. Der hidsede jeg mig op og græd og truede med at gå til Ekstra Bladet, hvis han så døde igen. Det hjalp til sidst, og så beholdt de ham et par dage mere, siger moderen.
Forældrene har flere gange haft sønnen boende hjemme, men han er hver gang faldet i igen, selv om de har lukket medicin og værdier inde.
Den unge mand ligger begravet på en kirkegård i provinsen. Hans historie kunne have udspillet sig overalt, da den på sin vis er en klassisk fortælling om en stofmisbrugers undergang og død. Foto: Pelle Rink
Fredelig dødI parcelhuset står et billede af Morten på et lille bord med små sten og blomster. Han holdt sig nydelig til det sidste på trods af sit misbrug af piller og stoffer. Hans død kan ikke beskrives i detaljer, da det vil være for tydeligt, hvem der er tale om. Men han døde af en overdosis, og den fredelige død betyder meget for forældrene.
- Banderne pressede ham i døden med deres stoffer og dummebøder. Det er en dyb sorg for os alle, men på en måde også en lettelse. Han er et bedre sted. Det lyder hårdt. Men familien lever ikke i konstant alarmberedskab mere, og det er befriende. Ligesom vi heller ikke længere er tvunget til at betale til kriminelle for at beskytte vores søn. Han fik en god død og er et bedre sted nu.
***
Afpresset af rockere: Det smadrer vores familie
I løbet af de seneste to år har Pia levet i frygt for, hvad der skulle ske med hendes søn. Foto: Jonas Olufson
Boltsaksen bliver lagt midt på bordet og 20-årige Thomas får en mobiltelefon i hånden.
Han skylder penge til de forkerte mennesker i rockermiljøet og får nu en chance for at lave et opkald, der kan fremskaffe de 250.000 kroner, som han får at vide, at han skylder.
Boltsaksen taler sit eget tydelige sprog.
Hvis opkaldet ikke resulterer i en udbetaling, ryger der en finger.
Thomas ringer til sin mor, Pia.
Der er nu gået to år siden det første opkald.
Pia og flere andre familiemedlemmer har presset deres egen økonomi til bristepunktet for at efterkomme kravene, der bliver ved med at stige.
Senest har Thomas i august fået en dummebøde på 50.000 kroner, fordi han for sent betalte den seneste 'regning'.
Alt i alt skønner Pia, at rockerne har fået omkring en halv million.
- De sidste to år har været et helvede rent ud sagt. Der er dage, hvor det er ok, men i de mange søvnløse nætter ligger jeg bare og forestiller mig alle de værste scenarier og læser om rockergrupper på nettet. Meget af min tid er fyldt med frygt. Mit liv og min families liv er blevet trukket med ind i den skyggeverden der, siger Pia, da hun møder Ekstra Bladet på en offentlig plads med udsyn til alle sider.
Hun kigger sig frygtsomt over skulderen og indrømmer, at hun har været ved at aflyse interviewet flere gange. At hun frygtede, vi kunne være 'nogle af dem'.
Af samme grund er navnene i denne artikel opdigtede, men Ekstra Bladet er bekendt med moderens fulde identitet.
Hun har valgt at fortælle sin historie, fordi hun håber, at myndighederne kan få øjnene op for, at de kriminelle bander ikke blot smadrer enkeltindivider, men hele familier.
- Jeg har et godt job, skønt hus og en dejlig familie med min nye mand, men jeg kan ikke rigtigt nyde det, fordi det hele tiden ligger i baghovedet. Hvad er det næste, der sker?
- Jeg har set scenariet i hovedet, hvor jeg sidder til min søns begravelse.
- Min søn er en klaphat, men jeg elsker ham og ønsker alt det bedste for ham, siger Pia. Foto: Jonas Olufson
Sønnen flyttede hjemmefra, da han var 17 år.
Pia ser ham derfor ikke så ofte, men hun prøver at være i kontakt med ham hver dag.
Hun har det bedst, når hun lige har fået et livstegn.
Hvordan kunne det gå så galt? Hvordan kunne min søn ende der? Er det min skyld?
De spørgsmål fylder mange af Pias nætter.
- Jeg føler skyldfølelse og skam, men i sidste ende ved jeg, at jeg har givet ham alt det jeg kunne af kærlighed og et stabilt hjem. Men det var ikke det, han søgte.
- Hvordan er det at se sin egen søn skylle sit liv ud i toilettet?
- Det er helt vildt deprimerende. Det gør så ondt. Før hans far døde, var alt så lovende. Han spillede håndbold på højt niveau og klarede sig fint i skolen.
Faderen døde af sygdom, da Thomas lige var blevet teenager og havde allermest brug for ham.
- Jeg tror, det var omkring der, at det begyndte at gå skævt. Ham og hans far lavede alt sammen. Og så pludselig der midt i teenage-årene, står han uden et mandligt forbillede. Mit bedste bud er, at han ledte efter et fællesskab, der kunne erstatte tabet af hans far, men jeg ved det ikke. Jeg finder nok heller aldrig ud af det.
Thomas blev tiltrukket af hooliganmiljøet og senere, da han begyndte at gå i byen kom han i kontakt med rockerne.
- Jeg har spurgt ham, om han er rocker eller gerne vel være det, og det benægter han, og det tror jeg faktisk på. Sommetider griner vi også lidt af, at han er i den her situation, fordi han faktisk er det mest empatiske af vores børn. Men han er godtroende og naiv. Han stoler på folk, som han ikke burde stole på.
Hvordan rockerne har fået en klemme på Thomas ved Pia ikke helt præcist, men hendes bedste bud er, at han har lånt penge til stoffer og måske til at spille for. At de har set et let offer.
Pia fortæller, at hun har søgt hjælp hos både socialrådgivere og politiet, men at deres svar desværre er enslydende.
Hvis sønnen ikke selv vil melde det til politiet, er der intet at gøre.
Pia har gang på gang opfordret Thomas til at anmelde det, eller simpelthen bare rejse væk.
Hun har endda i desperation sagt til sønnen, at hun vil konfrontere rockerne næste gang, de kommer for at hente penge.
- Jeg er der, hvor jeg bare gerne vil se dem i øjnene, og hvis de så vil gøre mig et eller andet, så må det gøre det. Hellere det end min søn. Får jeg tæsk, så får jeg tæsk. Så kunne jeg i det mindste melde det, når min søn ikke vil.
Men sønnen vil ikke være med til noget af det. Han tør ikke.
- Det er jo følelser det her, så på den ene side, så synes jeg min søn er en stor klaphat, men på den anden side er han mit barn, som jeg elsker og selvfølgelig vil det bedste.
- Hvor langt ud skal det komme, før din søn indser, at han må gøre noget?
- Jeg ved det ikke. Nogle gange har jeg i desperation sagt til ham, at han måske bare skal tage de tæsk, der følger med, hvis han ikke kan betale. Eller hvis det skal koste en finger at komme ud af det, så er det måske det værd.
- Det er jo en syg verden, og det er deres regler. Problemet er bare, at vi jo aldrig ved, om det så ville være enden på det. Og jeg har jo ikke lyst til, at han ender, som ham rockeren, der blev parteret.
Lige nu har Pia svært ved at se en vej ud af det økonomiske jerngreb, som rockerne har lagt om hendes søn og hendes familie.
Hun har sagt til sig selv, at det var sidste gang, at nu vil sige nej, når han ringer.
- Jeg sidder og venter på, at det sker igen, og at jeg så skal være stærk nok til at sige nej. Det har jeg prøvet på flere gange. Man tror at man er stærk lige indtil, man tror, ens barn vil dø.
På trods af, at udsigterne for en vej ud til tider ser svære ud, så har Pia endnu ikke mistet håbet for sin søn.
- Jeg ringer løs til arbejdsgivere og prøver at skaffe min søn et sted, hvor han kan komme videre. Jeg tror på, at hvis han får lidt succes, så kan han vende sit liv rundt. Det kræver bare, at der er en, der tør give ham en chance.
- Men selv, hvis det lykkedes, så stopper frygten jo ikke der. For hvad nu, hvis de dukker op der også, og ødelægger det også?
Ekstra Bladet har set dokumentation for en del af de lån, som Pia har optaget for at hjælpe sin søn, og flere facebooksamtaler med sønnen og andre familiemedlemmer om afpresningen.
***
***
Mor: -Bare min søn kommer i fængsel
Afpresningen har gennem årene haft store konsekvenser for hele familien. Både lillesøsteren, bedsteforældrene, fasteren og moderen selv er blevet konfronteret på gaden, truet på nettet eller ringet op af afpresserne. Foto: Claus Bonnerup
Dybe skæremærker på to fingre vidnede om et af de første afpresningsforsøg, som narko-kriminelle udsatte Hannes søn for. Ti år senere husker hun tydeligt, hvor rystet hun var, da hun opdagede, at rocker-supporterne havde forsøgt at skære fingrene af hendes søn, fordi han skyldte penge.
- Jeg var vred og rystet. Det var åbenbart den lokale pusher, som havde solgt noget gæld til nogle brutale fyre. Siden blev det desværre bare været én af mange episoder med gæld og afpresning.
Hanne bor i en provinsby og ønsker at være anonym af hensyn til sig selv, sin søn og den øvrige families sikkerhed. Stofferne, volden og kriminaliteten har været en del af hendes liv, siden hendes i dag 25-årige søn blev afhængig af narko for ti år siden.
- Dengang med fingrene betalte vi bare. Og det har vi gjort mange gange siden. Man vil jo gå meget langt for, at ens børn ikke kommer til skade. Jeg tror, at vi i familien har betalt mere end 100.000 kroner i afpresning og dummebøder. Men det er skruen uden ende, fortæller hun.
Ville bortføre lillesøster
Afpresningen har gennem årene haft store konsekvenser for hele familien. Både lillesøsteren, bedsteforældrene, fasteren og moderen selv er blevet konfronteret på gaden, truet på nettet eller ringet op af afpresserne. I telefonen begynder samtalerne ofte med, at afpresserne spørger, om hun er mor til sønnen.
- Så siger de, at han skylder mange penge og kan komme til skade, hvis pengene ikke falder snart.
For det er farlige folk, han har lånt af. Den værste episode var, da jeg hørte i hans telefon, at de truede ham med at bortføre hans lillesøster ude fra sandkassen. En ting er, at de truer ham og mig. Men hans søskende. Det er ikke i orden. Det er det værste, fortæller moderen.
Afpresningen har også sat Hanne i et konstant alarmberedskab de senere år.
- I perioder sover jeg med en brødkniv ved siden af min seng. Jeg er simpelt hen bange for, at nogen trænger ind til os for at straffe os for min søns gæld eller indkræve dummebøder. Jeg sover dårligt og frygter hver gang telefonen ringer, fordi det kan være en trussel eller dårlige nyheder. Det sætter sig dybt i en, siger hun.
- Jeg tror, at vi i familien har betalt mere end 100.000 kroner i afpresning og dummebøder. Men det er skruen uden ende, fortæller Hanne. Foto: Claus Bonnerup
Politiet gør intetHanne har mange gange hen over årene været hos politiet for at høre, om de kunne gøre noget for hende og sønnen, men hun føler ikke, at de vil hjælpe dem, når han er stofmisbruger.
- De gør ikke noget, for de mener, at det er hans egen skyld, fordi han tager stoffer.
Hannes søn er stadig afhængig af stoffer. Så vidt hun ved, tager han metadon og forskellige piller i øjeblikket. Det betyder også, at det ikke er særligt længe siden, at hun sidst fik en trussel og et krav om penge. Ekstra Bladet har set truslen på telefonen.
- Jeg håber, at min søn kommer ind at sidde. Jeg håber, at han begår et væbnet røveri, så han kan komme væk fra gaden og i fængsel. Så han er i sikkerhed for de mennesker, der er efter ham.
***
( Foto: Per Rasmussen )
Måtte selv vælge finger
En 28-årig mand fra Nordvestsjælland måtte i januar 2014 selv vælge, hvilken finger han ville have klippet af, da en gruppe rockere troppede op i hans hus for at kræve penge ind. Det var en hashgæld på 18.000 kroner, der var eksploderet i kraft af dummebøder. Ekstra Bladet talte dengang med ham om situationen, da rockeren lemlæstede ham.
– Han ikke så meget som blinkede med øjnene, da han klippede det yderste led af min lillefinger. Han så nærmest ud, som om han havde prøvet det før. Som om han stod og spiste en pølsemad.
Rockerne satte derefter ild til det stråtækte hus, der brændte ned til grunden. Tre uger tidligere havde de samme rockere været i huset for at kræve ind.
– Dengang stak de en kniv gennem min hånd, så den gik ud på den anden side. Bagefter sagde de, at jeg ud over de 18.000 kroner nu også skyldte dem 10.000 for knivstikket plus 30.000 i tabt arbejdsfortjeneste. Samtidig stjal de 7000 kroner og en plade hash, der lå på spisebordet, fortalte den 28-årige mand.
– Han ikke så meget som blinkede med øjnene, da han klippede det yderste led af min lillefinger. Han så nærmest ud, som om han havde prøvet det før. Som om han stod og spiste en pølsemad.
Rockerne satte derefter ild til det stråtækte hus, der brændte ned til grunden. Tre uger tidligere havde de samme rockere været i huset for at kræve ind.
– Dengang stak de en kniv gennem min hånd, så den gik ud på den anden side. Bagefter sagde de, at jeg ud over de 18.000 kroner nu også skyldte dem 10.000 for knivstikket plus 30.000 i tabt arbejdsfortjeneste. Samtidig stjal de 7000 kroner og en plade hash, der lå på spisebordet, fortalte den 28-årige mand.
( Foto: Kenneth Meyer )
Presset til at sælge andelsbolig
En gruppe på fire Bandidos-medlemmer og to prøvemedlemmer blev i 2014 dømt for at afpresse et tidligere medlem til at sælge sin andelsbolig, betale 75.000 kroner, aflevere sin motorcykel, to guldkæder, nogle blå ædelsten og et dyrt ur. Eks-rockeren var faldet i unåde hos 'brødrene' og smagte derefter rockernes egen brutale medicin.
( Foto: Tariq Mikkel Khan )
Rockere krævede halv million og blomsterbutik
Fem mænd med tilknytning til rockergruppen Satudarah bortførte en ung mand og krævede en halv million kroner af ham i maj sidste år. Rockerne var mellem 22 år og 29 år og truede blandt andet deres 21-årige offer til at udbetale de mange penge, for ellers ville de slå hans familie ihjel. Offeret blev holdt fanget i to timer i en bil og kørt rundt. Deres mellemværende bundede i en narkogæld, som blandt andet resulterede i, at de tre fuldgyldige og to hangarounds også krævede at få en blomsterbutik som et afdrag på gælden. Forretningen tilhørte moren til den 21-årige.
( Foto: Kenneth Meyer )
Bandidos-rockere overtog restaurant
Tre mænd fra Bandidos blev i september 2014 dømt for afpresning af en række forskellige ofre. En yngre mand skyldte for noget hash, men oplevede flere gange, at hans gæld steg eksplosivt med såkaldte dummebøder. Han blev blandt andet truet med at få hovedet revet af på grund af sin hashgæld. Da offeret endelig fik betalt gælden på 30.000 kroner, fulgte der øjeblikkeligt en dummebøde oveni på 10.000 kroner. I denne sag fra Næstved blev en anden mand også afpresset og fik trusler om, at et tæskehold var på vej, fordi han skyldte 50.000 kroner. Manden afstod sin restaurant til rockerne som en del af betalingen.
( Foto: POLFOTO )
Anders Samuelsen pungede ud
I november 2011 kom det frem, at partileder Anders Samuelsen(LA) havde betalt en narkogæld, som hans søn havde oparbejdet til rockere fra Hells Angels. Samuelsens søn skyldte angiveligt penge til en kokain-pusher, der arbejdede for en HA'er. Betalingen skete af to omgang. Første gang faldt pengene i en konvolut, og anden gang blev de givet til en bokser, som ifølge bogen 'Kronvidnet' hjælper med at løse problemet med gælden, der både kan blive et problem for sønnen, der står til dummebøder, og for Hells Angels, som risikerer dårlig PR på grund af omtalen.
( Foto: Kenneth Meyer )
Politiker måtte af med 8.000 kroner
Medlem af byrådet i Horsens, socialdemokraten Susan Gyldenkilde har ligesom Anders Samuelsen(LA) betalt penge til en kokain-pusher. Susan Gyldenkilde afleverede en kuvert med 8.000 kroner i til en person, der sørgede for at narkogæld blev slettet. Ifølge Politiken betalte hun for at få en 'nærtstående ven' ud af en narkogæld til folk med forbindelser til Hells Angels.
'Politiet kunne ikke hjælpe, så jeg kunne ikke se andre muligheder end at betale.'
'Politiet kunne ikke hjælpe, så jeg kunne ikke se andre muligheder end at betale.'
Tatoveret LTF-medlem. Ekstra Bladet ved ikke, om han har været involveret i afpresningen. ( Foto: Privat )
Velhaver-børn afpresses af LTF
Skrækslagne unge fra Rungsted-området og resten af whiskybæltet har fået dummebøder og været udsat for afpresning af den berygtede indvandrerbande Loyal to Familia(LTF). I december 2015 bekræftede Nordsjællands Politi over for Helsingør Dagblad, at de efterforskede tunge sager mod medlemmer af banden, der var mistænkt for at presse formuer ud af unge fra Nordsjælland. Ofrene skulle angiveligt være børn af læger, advokater, skoleledere og lignende, der måtte hæve deres børneopsparinger og fik store beløb af deres forældre til bandemedlemmerne.
Comments
Post a Comment