Dansk fodboldspiller slået ned med hammer: Rockere anholdt

16x9
Franck Semou i aktion for Brøndby. Foto: Henning Bagger / Scanpix Denmark


Norsk politi har anholdt to mænd, der angreb den tidligere Brøndby-spiller Franck Semou i Norge.
For snart en måned siden blev fodboldspilleren Franck Semou brutalt slået ned med en hammer på åben gade lidt uden for Briskeby i Norge.
Semou var på vej hjem fra træning, da han mødte to personer, som han ikke kendte. Efter en kort ordudveksling blev Franck Semou helt umotiveret slået ned med en genstand, som han i første omgang ikke nåede at registrere.


Franck Semou der til dagligt spiller for fodboldklubben Ham-Kam, og tidligere har spillet for Brøndby, fik åbent kraniebrud.


Nu er gerningsmændene ifølge den norske avis Hamar Arbeiderblad blevet anholdt. Det drejer sig som en mand i 20’erne og en i 40’erne. Begge med tilknytning til Hells Angels, fortæller politiadvokaten Magnus Schartum Hansen til avisen.
- De to er blevet pågrebet i henholdsvis Sverige og Danmark, og er de er blevet udleveret til Norge, siger politiadvokaten og tilføjer at efterforskningen stadig er i gang.
- Vi efterforsker fortsat motivet for voldshandlingen, og ønsker foreløbig ikke at kommentere på den del, siger politiadvokat Magnus Schartum Hansen.


Franck Semou har det efter omstændighederne godt i dag, men hans sæson for HamKam er slut. Franck Semou har ellers været en af klubbens bedste spillere i denne sæson, bemærker den norske avis.
- Jeg er sygemeldt i to uger, men lægerne siger, at jeg bør holde mig i ro i en måned, to måneder eller i længere tid, sagde Semou da sagen kom frem for en måned siden.


Franck Semou nåede at spille 28 officielle kampe for Brøndby, inden han stoppede i sommeren 2014. 

Comments