De sidste skud fra skyderiet natten til lørdag på Østerbro, kunne have ramt hvem som helst, fortæller Casper, som sammen med sin værelseskammerat, så skyderiet fra sin lejlighed.
- De sidste seks skud affyrer han, mens han bakker tilbage mod bilen, før de stikker af, siger øjenvidnet.
- Han kunne lige så godt have ramt nogle tilfældige forbipasserende. Det så amatør-agtigt ud, han skød helt tilfældigt, og det er jo det sindssyge ved det hele. Jeg plejer altid at gå derover til kiosken og købe en snack. Han kunne lige så godt have ramt mig.
Helvede brød løs
De to mænd sad i lejligheden og så YouTube-klip, da helvede brød ud på gaden ved deres lejlighed. Begge har en fortid i militæret. Casper er selv uddannet i gardehusarregimentet, mens hans ven er uddannet sergent.
- Først observerer vi og nævner højt for hinanden, hvad vi ser. ’Så du bilen? Ja, en sort stationcar, den kørte ned ad Lyngbyvej. Hvad skete der herovre? Hvor mange skud blev der affyret?' Og så gentager vi det for hinanden. Vi var egentlig meget rolige, fortæller vidnet.
- Det lød som en pistol og med omkring 15 skud i magasinet har han lige nogle sidste, han skal have skudt af. Ved de første seks-syv skud, der sad vi og snakkede med hinanden, men så røg vi op til vinduet. Efter han han skudt de første skud, observerer han, at de flygter og er på vej væk fra situationen. Han bukker sig på en måde forover og skyder, mens han går baglæns. Han skal bare lige have fyret de sidste af, mens han flygter ind i den her sorte stationcar, siger Casper, som ikke kan se, om nogen bliver ramt af de sidste skud.
Øjenvidnet fortæller, at det var en hel gruppe, som lignede målet for skyderiet. Der omkring 8-10 personer, alle klædt i sort, som stod mellem en kiosk og en tandlæge. Skyderiet skete på Lyngbyvej tæt på Hans Knudsens Plads.
Se også: Vidne til Ekstra Bladet: - Pistolmand gik hen og henrettede ham
Humpede væk
Fra vinduet kunne de to tidligere Forsvars-mænd se, hvordan en person, som tilsyneladende var blevet ramt forsøgte at flygte, da manden gik amok.
- Det ser ud som om, at han overvejer, om han skal lægge sig ned. Men så prøvede han at humpe op i et mørkt område ved Rema og Fakta. Han sådan skråt opad, og så så vi ikke mere til ham.
Tyve minutter efter gik de to mænd ned til det ankomne politi for at aflægge vidneforklaringer. Senere besøgte politiet Casper i lejligheden, hvor han også fortalte politiet, hvad han så.
Sovende søn
I lejligheden havde Casper sin søn sovende. Han var meget opmærksom på sin søn, samtidig med han gerne ville hjælpe på gaden.
- Jeg var bekymret for, at han vågnede, men det gjorde han heldigvis ikke. Så vi tænkte, okay skal vi ud og lave førstehjælp, men vi når ikke at gøre noget, før der er flere ovre og hjælpe, siger øjenvidnet.
Se også: Vidne til Ekstra Bladet: - Det lignede en ren likvidering
Én død
En 30-årig mand døde i forbindelse skyderiet, oplyser Torben Svarrer, der leder efterforskningen, natten til lørdag til Ritzau. I alt blev fire personer ramt af skud. De tre øvrige ofre er uden for livsfare.
- Det er den hårdest sårede, der nu er død. Der er tale om en mand fra hovedstadsområdet. Hans pårørende er underrettet, siger efterforskningslederen.
Skyderiet blev anmeldt klokken 22.24 fredag aften, og politiet fortæller ligesom Casper , at den formodede gerningsmand ankom i bil.
- Der er en bil, der kommer frem til gerningsstedet, hvor én træder ud og affyrer skud, siger den centrale efterforskningsleder Henrik Vedel lørdag formiddag.
Ifølge politiet blev bilen efter skyderiet fundet udbrændt i Lyngby.
To af de skudramte blev kørt til hospitalet med ambulance efter skyderiet. Den tredje dukkede selv op på skadestuen med skudsår.
Udbrændt bil er spor i uhyggelig skudsag
Likvidering
Et vidne fortæller til Ekstra Bladet, hvordan dele af skyderiet havde karakter af ren likvidering.
- Der bliver affyret en række skud mod en gruppe personer. Her bliver en person ramt af skuddet. I det han bliver ramt, falder han om. Her efter gik pistolmanden hen til ham og affyrer to skud fra en meters afstand. Det lignede en likvidering. Det var en ren henrettelse, forklarer vidnet.
Efterfølgende skulle manden, som var blevet skudt på klods hold have forsøgt at komme væk, men faldt hurtigt om igen.
Overvejer banderelation
Relationen mellem de fire ramte er ikke helt klarlagt, mens politiet endnu ikke har anholdt nogen i sagen. Et stort område ved Hans Knudsens Plads blev sent fredag afspærret, mens politiet arbejdede på stedet.
- Det er med i vores overvejelser, om det har forbindelse til bandemiljøet. Vi ved det ikke, men det er nærliggende at tro, med de episoder der har været for ganske nylig, siger vagtchef Henrik Brix fra Københavns Politi ved 23-tiden fredag.

Jagter to
Politiets spor af de formodede gerningsmænd stopper ved en udbrændt bil, som blev fundet efter skyderiet. Politiet knytter den til hændelsen på Østerbro.
Politiet opfordrer lørdag folk, der har set noget mistænkeligt i Lyngby, til at rette kontakt til politiet.
Lørdag formiddag oplyser Københavns Politi på det sociale medie Twitter, at man 'er på jagt' efter to personer i relation til skyderiet.

Comments
Post a Comment