Der er sket en markant stigning i skudepisoder. To eksperter giver deres bud på, hvorfor banderne i stigende grad vælger at gribe til våben.
Ukendte gerningsmænd skød og sårede tirsdag i sidste uge to personer foran restaurant Sticks’n’Sushi i Lyngby - den ene en tilfældig forbipasserende kvinde, som havde sin fireårige datter i hånden - den anden en ung mand med relation til rockergruppen Satudarah.Endnu et af mange bandeskyderier, der det seneste års tid har hærget især København og omegn. Rigspolitiet bekræftede i sidste uge over for TV 2, at der er sket en markant stigning i antallet af skyderier i 2016.
Aydin Soei er journalist, sociolog og forfatter. Han har skrevet flere bøger om kriminelle unge. Han mener, at årsagen til det stigende antal bandeskyderier kan forklares ved, at gadebanderne er blevet langt mere organiserede end tidligere.
- Tidligere blev en konflikt løst ved nævekamp, men efter bandekonfliktens udbrud i 2008 eksploderede antallet af skydevåben. Samtidig er flere gadebander blevet overtaget af udenlandske grupperinger som Satudarah og Gremium, mens de mindre bander har kopieret etablerede grupper som Hells Angels, og derfor bliver mere og mere professionelle og organiserede. Det betyder, at de har lettere ved at anskaffe sig skydevåben, forklarer bandekenderen.
Banderne er inspireret af Hells Angels
Han mener, at optrapningen i konflikterne mellem banderne er selvforstærkende. Når en bande bliver organiseret, føler modparten også, at den må organisere sig for at kunne forsvare sig. Derfor tegner der sig nu et helt nyt billede i bandekonflikten.- Tidligere var bydelsnationalismen afgørende i gadebanderne – som det var tilfældet med f.eks. Blågårds Plads-gruppen. Sådan er det ikke længere. Banderne er gået fra at være baseret omkring lokalområder til i højere grad at blive professionelle enheder med forskellige lokalafdelinger inspireret af eksempelvis HA og Bandidos, fortæller Aydin Soei.
Præcis hvad det er for nogle konflikter, der får banderne til at skyde på hinanden, er mere uklart, forklarer bandekenderen. Men ære og hævn er motiver, der går igen.
- Det ligger dybt forankret i de her mennesker, at man er 100 procent loyal over for gruppen og ens brødre. Sådan har det altid været, men forskellen er, at nu trækker man et skydevåben i stedet for at ryge i slåskamp. Der er ikke noget, der hedder at vende den anden kind til i de her miljøer – det ville være en falliterklæring. Det er øje for øje, fortæller Aydin Soei.
- Politikkerne bærer en stor del af skylden
Han mener, at mange af de unge tager gamle konflikter med ind i banderne – og så er det pludselig hele bandens konflikt.- Man skal huske på, at skyderier faktisk er økonomisk irrationelle for banderne. De mange skyderier betyder, at banderne bliver trængt af politiet og politikernes bandepakker. Jeg tror mere, at det handler om at en del af medlemmerne har konflikter kørende på kryds og tværs. Når de så bliver del af en etableret bande og får adgang til skydevåben, så går det galt, lyder forklaringen fra den københavnske journalist og sociolog.
Et eksempel på dette er sagen om det skyderi, der 16. juni kostede en 23-årig livet på Frederiksberg. Den 23-årige blev skudt i hovedet i det, der ifølge politiets formodning var et gammelt opgør mellem grupperne Gremium og Black Jackets.
Aydin Soei mener, at politikerne bærer en stor del af skylden for, at de etablerede bander har fået så solidt et fodfæste i Danmark:
- Regeringen har gang på gang nægtet at forbyde rockergrupper som Hells Angels og Bandidos på grund af en tolkning af forenings- og ytringsfriheden og et argument om, at man kun kan bevise, at der er enkeltmedlemmer, der er kriminelle i banderne - og at man ikke kan bevise, at det er kriminelle organisationer.
Men det er en fejlslutning, mener Aydin Soei, og uddyber:
- Når det drejer sig om Danmarks største bande HA, så har den afdelinger i mere end 40 forskellige lande og minder om global franchise, hvor alle værdier og kendetegn er givet fra hovedorganisationen i Californien og her behøver man blot læse bøger skrevet af den amerikanske ledelse for at kunne se, at vi har at gøre med en stærkt kriminel organisation, hvor vold og opskruede machoidealer anses som bærende ideologi. Danmark er nærmest blevet et fristed for organiserede bander. Når de er forfulgt i andre lande, tager de bare til Danmark og slår sig ned – og så hverver de medlemmer i kriminelle grupperinger i vores udsatte boligområder.
Fest med sprut, stoffer og damer
Et godt eksempel er den hollandske rockergruppe Satudarah, der oprettede sit første klubhus i november 2013 i Danmark i Bagsværd.- De holdt en stor indflytningsfest, hvor de inviterede den lokale Bagsværd-bande kaldet Værebros Hårde Kerne. Det flød med sprut, stoffer og damer – og så var de unge fra Værebro solgt. De unge forstår ikke, at regningen kommer senere, når de organiserede bander udnytter dem som kanonføde. De opdager først for sent, at de er blevet en del af noget så stort, at de ikke kan slippe ud igen, lyder det fra Aydin Soei.
Forråelse i bandemiljøet
Michael Green, der er talsmand for foreningen af tidligere bandemedlemmer, TBM Scandinavia, mener, at den eskalerende bandekonflikt er et tegn på en forråelse i bandemiljøet.- Tingene har forandret sig de senere år. Tidligere handlede det om, hvem der var stærkest. Nu handler det om, hvor langt man er villig til at gå. Før fik du en på kajen, hvis du havde lavet ballade – nu risikerer du, at der kører en bil op på siden af dig og bang, så er du død. Det er gået for vidt, lyder det fra det tidligere bandemedlem.
Ifølge Michael Green er det tydeligt for enhver, at der er kommet flere våben i omløb i de kriminelle miljøer:
- Hvis man skal være hård, kan man sige, at de heldigvis ikke er så gode til at ramme. Der er en del skyderier, hvor ingen bliver ramt eller slipper med småskader. Det kan også være, at de rammer ved siden af med vilje. Så kan de tage tilbage og sige til bandelederne, at de forsøgte. Man skal huske på, at det som regel er helt unge mennesker, som trods alt måske er bange for konsekvenserne. Skyderier i Danmark i 2016
Comments
Post a Comment