Politiet lukker Satudarah-klubhus efter skyderier



På baggrund af flere skyderier den seneste uges tid har Vestegnens Politi nu valgt at lukke et rockerklubhus på Laurentsvej i Bagsværd.


'Københavns Vestegns Politi netop nu udstedt forbud med enhver adgang til adressen Laurentsvej 34, 2880 Bagsværd i Gladsaxe Kommune. Forbuddet gælder fra i dag klokken 16 og indtil videre 14 dage frem til og med den 8. december 2016', lyder det i en pressemeddelelse, som omtalte politi kredse netop har udsendt.


'Baggrunden for denne beslutning er en konflikt i rocker/bande-miljøet, der involverer rockergrupperingen Satudarah. Blandt andet skyderiet mod en person med relation til Satudarah tirsdag aften i Lyngby, har haft betydning for beslutningen', lyder det endvidere i pressemeddelelsen.


- Vi vurderer, at der netop nu er en betydelig risiko for at Satudarah og deres hus i Bagsværd kan blive angrebet. Baggrunden for vores vurdering er den seneste tids hændelser og vores systematiske indsamling af oplysninger i rocker- og bande-miljøet, siger vicepolitiinspektør Charlotte Skovby fra Københavns Vestegns Politi i forbindelse med forbuddet.


- Satudarahs hus i Bagsværd ligger midt i et kvarter bestående af både beboelse og industri. Nær ved det sted, hvorfra der blev skudt mod Satudarahs hus i lørdags, ligger der en børnehave. Der er blevet lagt vægt på børnenes og de ansattes sikkerhed samt sikkerheden for de øvrige omkringboende i forbindelse beslutning om forbuddet, siger Charlotte Skovby.


Se også: Kvinde skudt ned for øjnene af lille pige


- Borgerne skal kunne føle sig trygge ved at aflevere deres børn i børnehavnen og samtidig skal børnehavens medarbejdere kunne møde på arbejde, uden at frygte for at ende midt i et skudopgør. Dette gælder naturligvis også for de øvrige borgere i området siger Charlotte Skovby.
Beslutningen om forbuddet er taget i medfør af lov om forbud mod ophold på bestemte ejendomme § 1, stk. 2.


Står til at miste klubhus
Rockerklubben Satudarah står til at miste det omtalte klubhus, der hjemsted for Danmarks første Satudarah-afdeling.


Det var her, at rockerklubben holdt deres åbningsfest tilbage i begyndelsen af november 2013. før det husede ejendommen klubhus for banden VHK, hvorfra rockerklubbens første danske afdeling udsprang.


Kommunen er trætte af rockerne og ønsker dem ud.
Grunden, som huset står på er eksproprieret. Og den officielle begrundelse er, at grunden i stedet skal bruges som vendeplads til lastbiler, der måtte forvilde sig ned af vejen, der er blind.


Derfor har rockerne nu slæbt kommunen i retten i civilt søgsmål. Foreløbigt er det dog ikke gået rockernes vej:
- Da sagen kørte ved byretten, gav retten vejdirektoratet medhold i, at det var lovligt for kommunen at ekspropriere grunden og huset, siger advokat Anders Schønnemann Olesen, der repræsenterer Satudarah.


- Afgørelsen er anket til Landsretten, og her kommer den for 27. februar næste år, fortæller han.

Comments