Fire mænd beskudt på motorvejen: 18-årig strejfet i hovedet



Gerningsmændene til en skudepisode er fortsat på fri fod.
Fire unge mænd i en bil blev sent tirsdag aften beskudt, mens de kørte på E47 Motorring 3 i retning mod Helsingør. Skuddet strejfede en 18-årig mand i hovedet.
- Der bliver skudt mod dem, formentlig fra en anden bil. Skuddet går igennem ruden og strejfer en af dem i panden, siger vagtchef Jens Møller fra Københavns Vestegns Politi til TV 2.


Efter skyderiet kørte de fire mænd fra ved tilkørsel 3 til Hillerødmotorvejen mod nord, hvor de standsede bilen og flygtede til fods. Efterfølgende ringede de klokken 22.25 til politiet, som afspærrede motorvejen indtil klokken 01, mens de undersøgte gerningsstedet.


Efterfølgende ringede de klokken 22.25 til politiet, som afspærrede motorvejen indtil klokken 01, mens de undersøgte gerningsstedet.

Gerningsmænd på fri fod

Politiet har ingen oplysninger om gerningsmænd eller gerningsbil.
- Vi formoder, at der er skudt fra en anden bil, men der er ikke set nogen gerningsbil, siger Jens Møller.


De fire mænd, der blev beskudt, er i alderen 18-23. Selvom de selv kontaktede politiet, har de været ikke været voldsomt meddelsomme, oplyser vagtchefen, der fortæller, at de fire i forvejen er kendt af politiet. Han vil ikke sige, om de hører til bandemiljøet.
- Men det kan vi selvfølgelig ikke udelukke, siger Jens Møller.
Den 18-årige mand, der blev strejfet af skuddet, blev ramt så overfladisk, at det ikke krævede nogen behandling.





Comments