Københavns Byret, Ekstra Bladet:
Der faldt domme på tilsammen 17 år og seks måneders fængsel, da fire mænd, den ene en 57-årig fuldgyldig Hells Angels-rocker, i dag blev dømt for organiseret hash-handel.
Bagmanden, den 35-årige Theis Iskou Hansen, blev idømt seks års fængsel for at have indsmuglet og solgt mindst 2124 kilo hash.
Den 57-årige HA´er Jens Christian Rabitz Firlings fik også seks års fængsel for 323 kilo hash, men det skyldes, at han havde 609 dage i reststraf fra en tidligere dom på fem år for handel med knapt et tons hash.
Theis Iskou Hansen tog betænkningstid, mens Jens Christian Firlings ankede på stedet til frifindelse.
Den 31-årige Bjarke Jørgensen og den 38-årige Martin Leander fik henholdvis to år og seks måneders fængsel og tre år fængsel for cirka 67 kilo og cirka 126 kilo hash. De blev begge løsladt til senere afsoning, fordi de havde siddet mere end et år i varetægtsfængsel.
Tjente blot en krone pr. gram
Anklagemyndigheden havde påstået, at de dømtes fortjeneste var to-tre kroner pr. gram hash, men retten satte fortjenesten til blot en krone pr. gram.
Det betød, at retten blot konfiskerede godt 117.000 kr. i kontanter hos Jens Christian Firlings, mens andre cirka 600.000 kr., som politiet havde fundet hos ham, foreløbig er beslaglagt i andre sager.
Politiet havde også oprindeligt krævet en guldhalskæde, guld, to luksusbiler og friværdien i hans hus konfiskeret som udbytte af hashhandlen. Under retssagen frafaldt anklageren konfiskation af friværdien, og retten afviste at konfiskere de øvrige værdier.
I stedet forlanger politiet nu, at værdierne skal anvendes til dækning af Jens Christian Firlings sagsomkostninger. Det vil retten tage stilling til senere.
Under retssagen forklarede Jens Christian Firlings, at godt en halv million kr., som politiet fandt hos ham, stammede fra salg af mobiltelefoner, motorcykler og ejendomme. Det afviste retten dog.
Jubel ved frifindelse
Retssal 1 i Københavns Byret var proppet med familie og venner til de tiltalte, og der var jubel, da den femte tiltalte, 43, helt blev frifundet af retten, som ikke mente, at der var bevis for, at han deltog i handel med 67 kilo hash.
Se også: Politiet vil plukke Hells Angels-rocker: Kræver penge, guld, biler og friværdi
I april 2012 fik Jens Christian Firlings fem års fængsel for handel med knapt et tons hash, og dengang fik han konfiskeret værdier for flere millioner kr.
Men politiet måtte lade ham beholde en Lamborghini og andre værdier, fordi HA-rockeren kunne fremvise en lottokupon, hvor han havde vundet 5,2 millioner kr.
HA´eren blev prøveløsladt fra de fem års fængsel i august 2014, men genoptog hashforretningen i januar 2015.
Hash-organisationen brugte blandt andet et kælderrum på Blykobbevej i Kastrup til at opbevare de store mængder hash. Theis Iskou Hansen styrede organisationen ved at udstyre de andre med krypterede Blackberry mobiltelefoner, og han samlede pengene ind fra salget.
Seks tilståelser
Pengene blev givet videre til blandt andre den 41-årige Casper Sømoe, der i april i år fik syv års fængsel for de 2,1 tons hash, som sagen handler om. Han tilstod og fik konfiskeret godt 4,2 millioner kr. og ure og smykker for over 400.000 kr.
Foruden Casper Sømoe er fem andre tidligere dømt i tilståelsessager i hash-sagen, som politiet døbte 'La Playa', fordi Casper Sømoe opholdt sig mest i Marbella, Spanien.
Operation La Playa
11 personer blev varetægtsfængslet i sagen i november sidste år. Nu er 10 af dem dømt og en frifundet. De tidligere tilståelser har været på fra 25 kilo til to tons hash
De i alt 2124 kilo hash, som samlet blev importeret og solgt af hash-ligaen i løbet af blot 11 måneder, blev solgt under navne som V12, Porsche, TFP (forkortelse for politiets Task Force Pusherstreet) og Putin!

Comments
Post a Comment