Politiet er lige nu på jagt efter en mand på en scooter. Det sker efter en yngre mand er blevet skudt i skulderen i en fyrværkeri-forhandler på Cedervej i Herning.
Det skriver bekræfter Midt- og Vestjyllands Politi over for Ekstra Bladet.
- Vi får en anmeldelse klokken 15.58 om, at en yngre mand er blevet skudt i en butik, der sælger fyrværkeri. Da vi kommer frem viser det sig, at han er blevet skudt i skulderen, siger vagtchef Carsten Henriksen til Ekstra Bladet.
Ifølge politiet er den 20-årige mand blevet kørt på hospitalet, men han er i stabil tilstand. Derfor har det også været muligt for politiet at tale med skudofferet.
Ven til ansat
Efter sigende foregik skyderiet inde i butikken, hvor skudofferet var på besøg hos en ven, der arbejder i butikken.
Der bliver ifølge vidner affyret op mod fire skud.
- Vi ved stadig ikke, hvad der præcist er sket. Om det er et røveri, der er gået galt, eller de har gået målrettet efter offeret.
Efterfølgende flygtede gerningsmanden på en scooter sammen med en medgerningsmand.
- Hvis nogen har set eller hørt noget usædvanligt i området. Derudover er vi på jagt efter grå scooter, siger Carsten Henriksen til Ekstra Bladet.
Efterlyser gerningsmand
Politiet efterlyser derfor en mand i en dunjakke af mærket 'Peak'.
Baggrunden for skyderiet er fortsat ukendt, og politiet kan ikke afvise, at det har relation til bandekonflikten i området.
- Lige nu er alle vores linje åbne. Nogle gange er vi sikre på, at det er banderelateret ret hurtigt, men det er vi ikke i dette tilfælde, siger Carsten Henriksen til Ekstra Bladet.
Comments
Post a Comment