Vanvittigt bandeopgør fanget på video

Det var et mindre mirakel, at alle slap med livet i behold, da bevæbnede grupper i begyndelsen af året tørnede sammen i et voldeligt opgør i det nordlige London.
Sådan lyder vurderingen fra politiet i den engelske hovedstad på myndighedens officielle hjemmeside, hvor der i forbindelse med strafudmålingen til de involverede parter er frigivet en overvågningsvideo med opgøret.


Her ses det, hvordan de to grupperinger mødes i London-bydelen Edmonton for at afgøre en strid om penge. Den ene gruppering er i kraftigt undertal, da de kun er to mand mod de ni fra modstandergrupperingen, som er dukket op.


Kastede kniv og skabte kaos
Hurtigt løber mødet dog af sporet og udvikler sig til et slagsmål, hvor blandt andet en machete, en attrap-pistol og adskillige knive er involveret.


Den ni mand store gruppering trækker sig kort efter fra stedet, men da der ifølge politiet bliver kastet en kniv efter dem, bryder konflikten igen ud i lys lue.


De to mænd prøver derefter at flygte i en bil, men bliver omringet af deres fjender, som smadrer bilen med blandt andet en machete.
Seks mænd er nu idømt i alt 12 år og 8 måneders fængsel for det vanvittige opgør.
Disse seks mænd er dømt for opgøret. De to første var i undertal under opgøret. 
Disse seks mænd er dømt for opgøret. De to første var i undertal under opgøret.
Sigtelserne lød på gadeuorden og ulovlig våbenbesiddelse.
- Overvågningsbåndet viser, at alle de dømte var bevæbnede under konfrontationen. Graden af vold var overdreven, og det er kun rent held at ingen døde under opgøret, udtaler Rob Jones fra Metropolitan Police.
- Alle seks mænd udviste komplet ligegyldighed med deres egen sikkerhed, samt alle andre der måtte have kommet forbi mens de sloges.


Se video her: http://ekstrabladet.dk/112/vanvittigt-bandeopgoer-fanget-paa-video/6442148

Comments

  1. Did you know that you can generate dollars by locking selected sections of your blog / website?
    To begin just join Ad Work Media and use their Content Locking plug-in.

    ReplyDelete

Post a Comment