Tidligere bandemedlem om Papes pakke - Det er naivt at tro, de holder op med at skyde

Talsmand for tidligere bandemedlemmer, bakker op om justitsminister Søren Papes nye lovpakke med strengere straffe - i mangel af bedre.


Hos Foreningen af tidligere Bandemedlemmer er holdningen lunken til en ny lovpakke fra jusititsminister Søren Pape (K), der blandt andet vil indebære en skærpelse af straffen på 50 procent for at affyre skud i offentlighed.
- I mangel af bedre er det da godt nok. Men det er naivt at tro, at fordi man hæver straffen med 50 procent, så forsvinder alle våbnene op i den blå himmel. Det gør de ikke, siger Michael Green, talsmand for Foreningen af tidligere Bandemedlemmer, til TV 2.
Han mener lige så godt, man kan gøre straffen endnu hårdere.


Se video her: http://nyheder.tv2.dk/politik/2017-01-27-tidligere-bandemedlem-om-papes-pakke-det-er-naivt-at-tro-de-holder-op-med-at


- Man kan lige så godt hæve straffen endnu mere, fordi så kan det få nogle af dem til at tænke over sagerne, siger Michael Green. Han peger blandt andet på, at dem, der går med våben for at beskytte sig, kunne blive påvirket af det.
- De risikerer jo også at blive taget og fængslet, siger Michael Green.

Comments