TBM etablerer sig i Tyskland, England og Frankrig.

Michael Green, talsmand TBM Scandinavia
sammen med den Norske FrP-Politiker
 Ulf Isak Leirstein,
- fra et tidligere møde i Norge
TBM har siden sin start i Danmark tilbage i 2010 etableret sig i Norge, Sverige, USA, Canada, og er nu i gang med at udvide sit netværk flere steder i Europa.

Der arbejdes i øjeblikket på etableringer af TBM i Tyskland, England og Frankrig, for tingene går meget stærkt i TBM´s netværk.

MC & Gjengkriminalitet har taget en snak med  Michael Green, som er talsmand i TBM Scandinavia.

Meget er sket siden vi tilbage i 2010 stiftede TBM Danmark med 27 mand. I dag tæller TBM mere end 1400 medlemmer fordelt på 10 lande, og for et par år siden stiftede vi så TBM Scandinavia, for vi blev nød til at få en form for styregruppe.

Vi fandt ud af, at det var en lettere måde at holde overblikket og styringen på. Alle medlems-registreringer i TBM foregår via TBM Scandinavia, hvor vi derefter videresender dem til de pågældende lande, hvor de forskellige personer er tilknyttet.

For os er det så også en måde, at holde styr på tingene og de forskellige TBM-afdelinger på, for vi ønsker hverken nogle problemer eller misforståelser internt eller externt. Vi kører den samme politik i TBM, hvadenten det er i Danmark eller i USA, og der gælder de samme regler for alle vores medlemmer - hverken mere eller mindre.

Så man kan sige, at TBM Scandinavia fungerer som man så flot siger det i biker-miljøet, som en form for "Motherchapter" for de forskellige TBM afdelinger.

Vores netværk er vokset utroligt meget og ikke mindst meget hurtigt, for ikke kun i Danmark, Norge og Sverige, at der er folk som ønsker hjælp til at forlade bande- og rockermiljøet.


Vi ser det også andre steder i Europa, USA og Canada, og man kan måske sige, at der er tale om et direkte generationsskifte i det internationale bande- og rockermiljø, for vi kan se ud fra de henvendelser vi får, at der primært er tale om personer i alderen fra 30 år og deropad, som ønsker sig en Fresh Start. Ikke kun i Danmark, at bande- og rockermiljøet er blevet mere råt og brutalt, for se bare på Sverige, Tyskland og Holland. Skyderier, håndgranater og bilbomber hører nærmest til dagligdagen, og det er jo dybt tragisk, at det er kommet så vidt.

Som tingene er i dag, og den vej udviklingen i bande- og rockermiljøet har taget, så er der næppe mange i miljøet, som synes det er særligt sjovt længere. Mange nye er kommet til i miljøet, og der er altså meget stor forskel på den gamle generations tilgang til tingene i forhold til den nye generations tilgang til tingene, der er faktisk tale om nat og dag.

Det kan vi fornemme på de personer som tilmelder sig i TBM. Mange af dem har været i miljøet i mange år, og føler ikke længere den samme "empati" for miljøet, som de før har gjort. De føler meget af broderskabet og fællesskabet er forsvundet, og det hele efterhånden handler om alt andet end broderskabet og fællesskabet.




Vi ser jo også, at mange regeringer rundt omkring er ude med riven, og faktisk ønsker alle bander- og rockerklubber langt væk fra VERDENSKORTET. På sin vis forstår man jo også godt hvorfor, fordi det er jo løbet løbsk med alle de skyderier og drab. Det hører ingen steder hjemme, og det tror jeg også, at mange bande- og rockerpersoner vil skrive under på. Det er ødelæggende for miljøet, og trist, at også mange i miljøet, som slet ikke har andel i det, der også risikerer at komme med ind under riven.

En af grundende til, at interessen for TBM er blevet så stor tror vi er, at folk har fundet ud af, at man i TBM stadig kan være i berøring med miljøet, men på en neutral måde. I TBM handler det ikke om penge, men om at være der for hinanden, og hjælpe hinanden hvor man kan. Ikke kun bande- og rockermedlemmer tilmelder sig i TBM, men også tidligere Soldater, Hooligans og Nynazister.

De har også før været en del af et broderskab og fællesskab, hvor de i TBM nu finder et nyt netværk, og faktisk også møder gamle venner/fjender fra deres fortid, hvor der nu ikke længere er nogle gnidninger eller konflikter, men kun sjove gamle røvehistorier og glade smil samt grin.


MC & Gjengkriminalitet
Stockholm/Copenhagen

Comments