Justitsministeren kalder det “forargeligt”, at kendte forsvarsadvokater deler reklametøj ud til kriminelle i fængslerne. Han opfordrer Advokatrådet til at rydde op i egne rækker.
Justitsminister, Søren Pape (K), opfordrer Advokatrådet til at rydde op i egne rækker, efter at Radio24syv i dag har kunnet fortælle, hvordan flere forsvarsadvokater deler reklametøj ud til kriminelle i landets fængsler og arresthuse.
“Jeg synes, det er helt forargeligt, at vi har advokater, der på den her måde deler gaver ud for egen vindings skyld, og jeg mener også, at det er i strid med advokaternes egne etiske retningslinjer,” siger Søren Pape til Radio24syv.
Hvis ikke Advokatsamfundet selv tager affære, så vil Søren Pape ikke tøve med at gå ind i sagen:
“Hvis advokaterne ikke selv kan finde ud af at rydde op, ja, så kender man mig dårligt, hvis man tror, at jeg ikke kan finde på noget,” siger han til Radio24syv.
Vil kontakte Kriminalforsorgen
Justitsministeren vil også rette henvendelse til Kriminalforsorgen for at opfordre fængselspersonalet til at indberette brugen af reklametøj inden for fængselsmurene.
Metoden har mødt kritik fra en række advokater og fængselsbetjente, som hævder at reklametøjet virker som pressionsmiddel på svage fanger. Ifølge Anders Boelskifte, formand for de Beneficerede Advokater i København, kan reklametøjet tilmed fungere som alternativ til rygmærker, som ellers er forbudte i de danske fængsler - og det billede kan Søren Pape godt genkende:
“Hvis en bandeleder går rundt i en bestemt t-shirt, så sender det jo et signal om “kom og vær med på det her hold”, og det synes jeg da er betænkeligt,” siger justitsministeren til Radio24syv.
Ifølge de advokatetiske regler, må en advokat ikke uopfordret henvende sig til en indsat, ligesom en advokat ikke må rette henvendelse til en indsat, som allerede har advokatbistand. Reklametøjet kan derfor være en måde at omgå de advokatetiske regler.
Pape: Det er ikke klientpleje
Mette Grith Stage fra Stage Advokater har over for Radio24syv sammenlignet uddelingen af reklametøj med almindelig klientpleje og understreget, at ingen af hendes klienter har valgt hendes firma på grund af reklametøjet. Men den forklaring køber Søren Pape ikke:
“Hvis man uddeler tøj med logo, firmanavne og telefonnumre, så er det jo nok ikke for at være flink, eller fordi ens klient mangler tøj. Så er det jo nok i højere grad for at udstyre en stor, flot bandeleder, der kan gå rundt og reklamere for, hvem man skal ringe til, hvis man er i problemer. For at rekruttere.
Og det, synes jeg, er meget problematisk,” siger Søren Pape til Radio24syv. Ifølge ham er der en tendens til, at rockerne og banderne i stigende grad vælger at bruge de samme advokatfirmaer, hvilket kan give længere sagsbehandlingstider.
Men det kunne jo være, at rockerne og banderne valgte de her advokatfirmaer, fordi de simpelthen bare er bedre?
“Ja, det er muligt. Men sådan tror jeg simpelthen bare ikke, at verden hænger sammen,” siger han til Radio24syv.
Denmark - Radio24syv

Comments
Post a Comment