Eksperter og tidligere bandemedlem giver dumpekarakter til Folketingets seneste forsøg på at bekæmpe bander og rockere.
- Politikerne har tunnelsyn. De tror, at man kan presse folk til noget. Men sådan fungerer det slet ikke med banderne i blandt andet Aarhus. Det handler i bund og grund om at skabe en motivation til at forlade det belastede miljø. Den kan komme i form af eksempelvis en ny omgangskreds eller et job.
Og det skal ske ved hjælp af individuelle forløb. Ikke et eller andet program, vurderer han.
Poul Kellberg er enig med Michael Green.
- Kunne de komme til at føle sig som del af et inkluderende fællesskab, ville meget være vundet.
Helhedsplanerne for Gellerup og Bispehaven vil nok også hjælpe, for så snart man får ordentlig belysning og åbne, indbydende pladser, vil det i et vist omfang forsvinde, men det må aldrig stå alene. Men man skal passe på ikke at hæve huslejen så meget, at dem, der bor der nu, ikke kan betale og må flytte. For så flytter man også problemet, siger Poul Kellberg.
- Hver gang en bandekonflikt opstår, er der politikere, der får behov for, at der skal ske noget. Men det eneste, politikere har at gøre med, er lovgivning. Derfor får vi disse bandepakker. Men der er ikke færre bander end tidligere. Så erfaringsmæssigt har de ikke virket særlig godt, siger Steffen Jensen.
En nyhed i denne bandepakke er, at personer, dømt for banderelateret kriminalitet, skal kunne idømmes forbud med at opholde sig i bestemte områder.
- Det gode spørgsmål er hvem, der skal kontrollere det. I lignende sager har svaret været forældrene.
De fik udleveret lister på mennesker, deres børn ikke måtte se, og steder, de ikke måtte være. Men det er et voldsomt indgreb i familiers liv, hvis de skal spionere mod deres egne børn, siger Steffen Jensen.
Denmark - Aarhus Stiftidende
AARHUS: Den ny bandepakke kan ikke bremse bandekrigen i Aarhus. Det vurderer blandt andre forhenværende bandemedlem Michael Green, der i dag er talsmand for Foreningen Tidligere Bandemedlemmer.
- Det er umuligt at presse bandemedlemmerne til noget som helst. De har ingen respekt for autoriteter eller regler. De er ganske enkelt ligeglade, siger Michael Green.
I lørdags trådte Bandepakke 3 i kraft. Pakken hviler på en aftale mellem regeringen, Socialdemokratiet samt Dansk Folkeparti, og den rummer 35 initiativer med det mål at presse bander og rockere.
Bandepakken rammer direkte ned i den aktuelle bandekonflikt i det vestlige Aarhus. Men blandt eksperter er der begrænset tro på, at de nye værktøjer til politiet vil gøre en væsentlig forskel.
- Stramninger kan nogle gange have en effekt, men reelt er det symptombehandling. Vi har set mange bandepakker, men problemerne er jo ikke forsvundet at den grund. Jo hårdere man straffer, jo mere marginaliserer man den gruppe af mennesker. Og de har ikke respekt for mere straf. For de er derude, hvor de gør de ting, de gør for at overleve, siger Poul Kellberg, der er kriminolog og direktør i Comeback, en socialøkonomisk virksomhed, der hjælper marginaliserede unge mænd.
- Det er umuligt at presse bandemedlemmerne til noget som helst. De har ingen respekt for autoriteter eller regler. De er ganske enkelt ligeglade, siger Michael Green.
I lørdags trådte Bandepakke 3 i kraft. Pakken hviler på en aftale mellem regeringen, Socialdemokratiet samt Dansk Folkeparti, og den rummer 35 initiativer med det mål at presse bander og rockere.
Bandepakken rammer direkte ned i den aktuelle bandekonflikt i det vestlige Aarhus. Men blandt eksperter er der begrænset tro på, at de nye værktøjer til politiet vil gøre en væsentlig forskel.
- Stramninger kan nogle gange have en effekt, men reelt er det symptombehandling. Vi har set mange bandepakker, men problemerne er jo ikke forsvundet at den grund. Jo hårdere man straffer, jo mere marginaliserer man den gruppe af mennesker. Og de har ikke respekt for mere straf. For de er derude, hvor de gør de ting, de gør for at overleve, siger Poul Kellberg, der er kriminolog og direktør i Comeback, en socialøkonomisk virksomhed, der hjælper marginaliserede unge mænd.
LÆS OGSÅ:
- Stramninger kan nogle gange have en effekt, men reelt er det symptombehandling. Vi har set mange bandepakker, men problemerne er jo ikke forsvundet at den grund.
Politisk tunnelsyn
Foreningen Tidligere Bandemedlemmer arbejder på at sluse omkring 200 tidligere bandefolk ind i det danske samfund. For talsmand Michael Green er der ingen tvivl om, at pres via bandepakker er nyttesløst.- Politikerne har tunnelsyn. De tror, at man kan presse folk til noget. Men sådan fungerer det slet ikke med banderne i blandt andet Aarhus. Det handler i bund og grund om at skabe en motivation til at forlade det belastede miljø. Den kan komme i form af eksempelvis en ny omgangskreds eller et job.
Og det skal ske ved hjælp af individuelle forløb. Ikke et eller andet program, vurderer han.
Poul Kellberg er enig med Michael Green.
- Kunne de komme til at føle sig som del af et inkluderende fællesskab, ville meget være vundet.
Helhedsplanerne for Gellerup og Bispehaven vil nok også hjælpe, for så snart man får ordentlig belysning og åbne, indbydende pladser, vil det i et vist omfang forsvinde, men det må aldrig stå alene. Men man skal passe på ikke at hæve huslejen så meget, at dem, der bor der nu, ikke kan betale og må flytte. For så flytter man også problemet, siger Poul Kellberg.
Dårlige erfaringer
Professor Steffen Jensen på kultur og globale studier på Aalborg Universitet peger på, at bandepakker aldrig har givet de store resultater.- Hver gang en bandekonflikt opstår, er der politikere, der får behov for, at der skal ske noget. Men det eneste, politikere har at gøre med, er lovgivning. Derfor får vi disse bandepakker. Men der er ikke færre bander end tidligere. Så erfaringsmæssigt har de ikke virket særlig godt, siger Steffen Jensen.
En nyhed i denne bandepakke er, at personer, dømt for banderelateret kriminalitet, skal kunne idømmes forbud med at opholde sig i bestemte områder.
- Det gode spørgsmål er hvem, der skal kontrollere det. I lignende sager har svaret været forældrene.
De fik udleveret lister på mennesker, deres børn ikke måtte se, og steder, de ikke måtte være. Men det er et voldsomt indgreb i familiers liv, hvis de skal spionere mod deres egne børn, siger Steffen Jensen.
Denmark - Aarhus Stiftidende
Comments
Post a Comment